Flygtningenes Danmarkshistorie

Læs om de forskellige grupper af flygtninge, som Danmark har modtaget siden underskrivelsen af flygtningekonventionen i 1951

1956: Opstanden i Ungarn i oktober 1956 får Sovjetunionen til at invadere landet med 200.000 soldater. Godt 2000 ungarere bliver dræbt under opstanden, mens 200.000 flygter. Heraf tager 1400 til Danmark./Scanpix
1956: Opstanden i Ungarn i oktober 1956 får Sovjetunionen til at invadere landet med 200.000 soldater. Godt 2000 ungarere bliver dræbt under opstanden, mens 200.000 flygter. Heraf tager 1400 til Danmark./Scanpix

Siden underskrivelsen af FN's flygtningekonvention i 1951 har Danmark modtaget godt 123.000 flygtninge fra alle verdens brændpunkter. Her ses nogle af de forskellige grupper af flygtninge:

1956: Opstanden i Ungarn i oktober 1956 får Sovjetunionen til at invadere landet med 200.000 soldater. Godt 2000 ungarere bliver dræbt under opstanden, mens 200.000 flygter. Heraf tager 1400 til Danmark.

1968: I midten af 1960'erne vokser en stigende antisemitisme frem i Polen, anført af dele af kommunistpartiet. Jøder mister deres job, og den kommunistiske regeringsleder, Wladyslaw Gomulka, beskriver jøderne som "en femte kolonne". Tusinder flygter, heraf næsten 3000 til Danmark.

1973: Ved et militærkup i Chile får general Augusto Pinochet væltet præsident Allende og tager selv magten, efterfulgt af forfølgelse, tortur og drab på politiske modstandere og Allende-støtter. Næsten en million chilenere flygter, og heraf kommer godt 800 til Danmark i løbet af et par år. I 1976 rammes også Argentina af et militærkup, som igen får flere til at flygte, heraf nogle til Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

1978: I kølvandet på Vietnamkrigens millioner af dræbte og massive ødelæggelser flygter mange vietnamesere, enten på grund af de dårlige levevilkår eller på grund af personlig forfølgelse. Det gælder især personer, som under krigen havde arbejdet for styret i Sydvietnam. Også tusinder af katolikker måtte flygte, da de ansås som sympatisører med Vesten. Næsten 4000 vietnamesiske flygtninge kom til Danmark, de fleste som bådflygtninge.

1980: Iraks forsøg på at invadere olierige områder i det sydlige Iran ender i en otte år lang krig, der koster en million mennesker livet og sender endnu flere på flugt. Flygtningestrømmene fortsættter også effter krigens afslutning, og op til i dag har Danmark modtaget knap 18.500 irakere og 11.500 iranere som flygtninge.

1983: Etniske uroligheder kulminerer i en borgerkrig på Sri Lanka, hvor det tamilske mindretal samtidig mister rettigheder og politisk indflydelse. Flere end 60.000 bliver dræbt i krigen, og godt 9000 tamiler flygter til Danmark. Det var daværende justitsminister Erik Ninn Hansens (K) forsøg på at stoppe disse flygtninge, der senere førte til tamilsagen og Schlüters afgang som statsminister.

1991: Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien fører til den største flygtningestrøm i Europa siden Anden Verdenskrig. Især bosnierne rammes hårdt af det serbiske styres forsøg på en etnisk udrensning. Det anslås, at flere end 700.000 bosniere flygter til udlandet, heraf flere end 20.000 til Danmark.

1991: Borgerkrigen i Somalia forværres af præsident Barres flugt fra landet, hvilket giver oprørsgrupperne endnu mere magt. Over en million mennesker flygter fra Somalia, og godt 18.000 somaliere skønnes i dag at bo i Danmark.

1998: Da den serbiske præsident Slobodan Milosevic får indtaget store dele af Kosovo, fører det til alvorlige kampe og store flygtningestrømme. Næsten en million kosovo-albanere flygter, men også 200.000 serbere forlader deres hjemland af frygt for hævnaktioner. Danmark modtager godt 3000 kosovo-albanere.

2001: Intet folk menes at tælle så mange flygtninge som afghanerne, der har lidt under krig i snart 30 år. Over fire millioner afghanere skønnes at leve som flygtninge, enten på grund af den sovjetiske besættelse i 1979, mujahedinerne og senest på grund af Vestens angreb på Afghanistan i kampen mod terror. Godt 8000 afghanere har asyl som flygtninge i Danmark.

Kilder: "Flygtningenes Danmarkshistorie 1954-2004", af Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, Udlændinge- styrelsen, Den Store Danske Encyklopædi.