Prøv avisen
Historie

Forelskelse i en tyskertid

Lige fra besættelsens begyndelse i 1940 foregik der chikane af danske piger, der havde intime forhold til tyske soldater, og efter befrielsen oplevede kvinderne overfald og kronragninger. Her føres to formodede tyskerpiger til domhuset i København. Foto: Scanpix

Chikane og social isolation var en del af hverdagen for danske kvinder, der indledte intime forhold med tyske soldater under Besættelsen. En dokumentarserie sætter i de kommende uger fokus på de såkaldte tyskertøser

Kærlighed overvinder alt, siger man. Men når det gælder de omkring 50.000 unge danske kvinder, der havde intime forhold til tyske soldater under Anden Verdenskrig, er det en sandhed med modifikationer.

Intim fraternisering med fjenden var ugleset i datidens Danmark. Unge kvinder, der indledte kærlighedsforhold til tyske soldater, blev kaldt ”feltmadrasser” og ”syfilishopper” af modstandsbevægelsen. De blev chikaneret på åben gade med overfald og kronragninger, og fulgte der et barn med i processen, skulle ”drageynglen” ifølge den danske illegale presse sendes tilbage til Tyskland, så den kunne ”vænne sig til livet i ormegården”.

De næste fire onsdage sætter DR fokus på problemstillingen med dokumentarserien ”Min mor var tyskertøs”. Gennem interviews med tyskerpigernes børn giver dokumentaren et billede af konsekvenserne af den voldsomme behandling af kvinder, der indlod sig med tyskere.

”Det er en almen mekanisme, at kvinders seksualitet kommer til at betyde noget i nationale konflikter. Kvinden bliver ofte symbolet på national ære, trofasthed og loyalitet. Når danske piger var sammen med tyske soldater, opfattede danskere og danske mænd det som en krænkelse af den danske nationalitet. Den mandlige ære blev krænket, og det blev et stort stridspunkt,” siger Anette Warring, som er ph.d. og professor i historie på Roskilde Universitet.

De anslåede 50.000 tyskerpiger bestod af mange forskellige typer kvinder. Størstedelen var i starten af 20’erne, og de gav vidt forskellige begrundelser for at forelske sig i de tyske soldater. Nogle mente, at tyskerne i deres uniformer var flotte og mere galante end danske mænd. Andre forelskede sig i tyskere under helt tilfældige omstændigheder. Der blev født omkring 5500 børn som følge af danske kvinders forhold til tyske soldater.

Mange unge danske mænd blev provokeret af, at unge danske kvinder blev lune på tyskere frem for mænd af deres egen nationalitet. Lige fra Besættelsens begyndelse i 1940 foregik der derfor chikane af tyskerpigerne.

Efter Befrielsen den 5. maj 1945 blev linjerne trukket hårdt op. Især medlemmer af modstandsbevægelsen ekskluderede dem, der havde stået på den forkerte side i krigen. Kærlighed var ikke en formildende omstændighed, og derfor fortsatte overgrebene. Mange tyskerpiger blev behandlet værre end de danskere, som eksempelvis handlede med tyskerne. De mistede deres job eller måtte rejse fra deres byer i skam og tage deres ”drageyngel” med, mens retsstaten blev genindført efter den lange besættelsestid.

”Nogle af de måder, man behandlede tyskerpigerne på, lå langt fra de frihedsidealer, modstandsbevægelsen havde på andre områder, og tættere på den nazisme, de bekæmpede, men fortiden er kompleks, og man må have øje for både at forstå, hvorfor folk agerede, som de gjorde, og se, hvilke effekter det havde,” siger Anette Warring og tilføjer, at overgrebene dengang foregik uden kritik.

”Der var næsten ingen offentlige stemmer, der kritiserede behandlingen af tyskerpigerne. De få, der gjorde, fremstillede tyskerpigerne som viljeløse ofre ved at sige, at de var i deres følelsers og sociale vilkårs vold, og man kunne derfor ikke gøre ansvar gældende mod dem,” siger hun.

I dag, 71 år efter Befrielsen, er der talrige stemmer, der udtaler sig kritisk om behandlingen af tyskerpigerne. Heriblandt er Danske Krigsbørns Forening, der består af over 130 børn af tværnationale forelskelser i krigstid.

”Det er en meget usympatisk måde, en stor del af befolkningen har behandlet vores mødre på. De fleste af de kvinder, der forelskede sig i tyskerne, var jo ikke spioner. Der var udelukkende tale om kærlighed, og det bør hverken mænd eller kvinder chikaneres for,” siger foreningens formand, Arne Øland, der sammenligner de dansk-tyske kærlighedsforhold med Shakespeares fortælling om den forbudte kærlighed mellem Romeo og Julie.

”De, der skal skamme sig, er dem, der har lavet overgrebene. De burde have kunnet sondre mellem kærlighed og unational opførsel,” siger han.

Et af modstandskampens få tilbageværende medlemmer er Lis Mellemgaard, der i dag er 92 år. Hun deltog aktivt i modstandskampen for den kendte modstandsgruppe Holger Danske, men ikke i klippeaktioner. Lis Mellemgaard lægger vægt på, at krigen var skyld i, at folks ageren stod i følelsernes tegn.

”Det var de store følelsers tid, og man måtte leve, når man kunne. For man vidste ikke, om man ville være død i morgen,” siger hun og fortsætter:

”Jeg vil ikke skamskænde nogen piger, som har været naive og er blevet lokket af tyskerne. Den situation, vi alle stod i dengang, er helt anderledes end den, vi har i dag, og det kan man slet ikke sætte sig ind i. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er relevant at beskæftige sig med tyskerpigerne i dag,” siger Lis Mellemgaard.

Det første afsnit af dokumentarserien ”Min mor var tyskertøs” bliver sendt den 28. september.

Under Besættelsen udgav modstandsgrupper alle steder i det tyskbesatte Europa illegale aviser, flyveblade og andre skrifter. Heri skrev de også kritiske tekster om tyskerpigerne og deres børn. Dette er et uddrag af en tekst fra det illegale blad De Frie Danske i april 1945. – Kilde: Danske Krigsbørns Forening.