Historielærere efterlyser kritik af Danmarks slavefortid

De politiske mål for historieundervisning i folkeskolen kan glorificere Danmarks handlinger som slavenation, mener historielærere

Det danske islæt er stadig tydeligt på De Vestindiske Øer som her et gadeskilt – og murens farve – i Charlotte Amalie på St. Thomas. –
Det danske islæt er stadig tydeligt på De Vestindiske Øer som her et gadeskilt – og murens farve – i Charlotte Amalie på St. Thomas. – . Foto: Bente Lindegaard/Polfoto.

Kanonpunktet om den danske slavehandel glorificerer Danmarks rolle som slave-nation. Dermed risikerer danske børn at blive oplært i en fordrejet version af den danske handel med slaver, mener historielærernes faglige forening, Falihos.

”Det her er et fantastisk godt eksempel på, at undervisningen i historie kan styres fra politisk hold,” siger formand Dennis Hornhave Jacobsen.

Historieundervisningens ”Fælles mål,” som blev udformet af Undervisningsministeriet i 2009, består af 29 historiske ankerpunkter, som er obligatorisk undervisning i folkeskolen. ”Ophævelse af slavehandel” er et af dem. Her beskrives det blandt andet, hvordan ”de hvide levede i evig frygt for et oprør”, og formuleringer som denne samt den generelle vinkling på ophævelsen frem for grusomheden af den danske slavehandel tager fokus væk fra det faktum, at Danmark fra slutningen af 1600-tallet var en usympatisk slavehandelsmagt, mener Dennis Hornhave Jacobsen.

”Hvis man læser kanonpunktet, som det ser ud nu, fremstår det, som om Danmark var på menneskerettighedernes side og stod på civilisationens tinde. Men sandheden er en helt anden, og det er det nødvendigt at være opmærksom på,” siger han.

Dennis Hornhave Jacobsen mener, at formuleringen af kanonpunktet er udfærdiget på en måde, som undlader at lægge op til en kritik af Danmarks rolle som slavenation, og det kan have negative konsekvenser for, hvad folkeskolebørn lærer om Danmarks kolonitid.

”Det præger mange lærere, at kanonen er formuleret, som den er. Og det betyder i yderste konsekvens, at man kan komme til at genfortælle en eller anden form for hovedløs national konsensus om, at Danmark var mere etisk bevidst end alle mulige andre slavenationer,” siger han.

I over 200 år udnyttede Danmark afrikanske slaver i plantagerne på Skt. Croix, Skt. Thomas og Skt. Jan. Flere tusinde afrikanere blev fragtet fra Guldkysten til de danske øer i Caribien, og mange døde af udmattelse, sygdom eller vold.

Danmark opnåede dengang en tvivlsom ære som verdens syvende største slavenation. I 1803 forbød Christian VII handel med slaver, men slavehandlen fortsatte i 45 år, hvor plantageejerne fik lån og præmier til køb af kvinder i den fødedygtige alder. I 1848 afskaffede guvernør Peter von Scholten slaveriet på Skt. Croix, hvorefter plantagearbejderne fik normale overenskomstordninger. I 1917 blev øerne solgt til USA.

Det er ophævelsen af slaveriet, som kanonpunktet i historieundervisningens ”Fælles mål” fokuserer på. Men ifølge historiker Jens Aage Poulsen, som er med til at kvalitetssikre historieundervisningen i folkeskolen som forsker ved Det Nationale Videnscenter for Historie og Kulturarvsformidling, er der ingen problemer med kanonpunktets nuværende formulering. Den pæne fremstilling af Danmark som slavenation hører fortiden til, mener han.

 I 1803 forbød Christian VII handel med slaver, men slavehandlen fortsatte i 45 år, hvor plantageejerne fik lån og præmier til køb af kvinder i den fødedygtige alder.
I 1803 forbød Christian VII handel med slaver, men slavehandlen fortsatte i 45 år, hvor plantageejerne fik lån og præmier til køb af kvinder i den fødedygtige alder. Foto: LINDEGAARD BENTE

”Hvis man læser i lærebøger fra 1950’erne, bliver slavehandlen knap nok nævnt. Men i nyere tid er der kommet et skifte. Glorificeringen af slavehandlen er nedtonet, og alle grundbøger i historie nævner i dag De Dansk-vestindiske Øer og siger, at vi var lige så slemme som alle andre. De lægger op til en diskussion om det, Danmark gjorde dengang,” siger Jens Aage Poulsen.

Han mener, at der er rigeligt med undervisningsmateriale, der behandler slaveriet i Dansk Vestindien på en nuanceret måde. Eksempelvis åbnede Rigsarkivet den 1. marts adgangen til fem millioner digitaliserede kilder fra kolonitiden, og populærkultur som filmen ”Guldkysten” fra 2015 giver værdifuld indsigt i kolonitiden, mener han.

”En veluddannet historielærer vil med de nyere læremidler og alt det kildemateriale, der er til rådighed, kunne få hele historien med. I dag er der ingen undskyldning for ikke at sætte slavehandlen i perspektiv,” siger Jens Aage Poulsen.