Forskere: Løvemenneske er verdens første kendte religiøse genstand

Løvemennesket, der er udskåret af mammuttand for 40.000 år siden, er det første kendte eksempel på, at mennesket har skabt noget, som var overmenneskeligt. Løvemennesket kan ses på en aktuel udstilling på British Museum

De første fragmenter blev fundet i 1939, men først i 2013 kunne arkæologer præsentere deres sammenstykkede version af Løvemennesket, der med en alder på 40.000 år betegnes som den første kendte religiøse genstand. –
De første fragmenter blev fundet i 1939, men først i 2013 kunne arkæologer præsentere deres sammenstykkede version af Løvemennesket, der med en alder på 40.000 år betegnes som den første kendte religiøse genstand. – Foto: Oleg Kuchar/Museum Ulm

I små 40.000 år lå fragmenterne af en 31 centimeter høj figur godt gemt i en lille sidehule bagerst i en 40 meter dybe limstenshule i tyske Hohlenstein-Stadel. Her kunne de stadig have været, hvis det ikke var for den tyske geolog Otto Völzing og naturhistorikeren Robert Wetzel.

Den 25. august 1939 havde de deres sidste dag til at udforske hulen. Anden Verdenskrig stod for døren, og dagen efter skulle de melde sig til militærtjeneste.

På denne sidste dag fandt de to mænd små stykker af elfenben udskåret af en stødtand fra en mammut og tydeligvis skabt af menneskehænder. Fundet blev hastigt pakket væk på et sikkert lager på museet i nærliggende Ulm.

Først 30 år senere skete der igen noget. I 1969 begyndte arkæologen Joachim Hahn at registrere, hvad der var af arkæologiske genstande på museet, og han kunne se, at de 200 små stykker nok hørte sammen. Hulen blev udforsket yderligere, hvilket afdækkede flere elfenbensstykker, som samlet viste sig at være af både menneske- og dyreform.

Den langsommelige proces varede årtier, og efter flere forsøg på at samle en figur, var det først i 2013, at de tyske forskere var ret sikre på, at de havde sat de mange stykker rigtigt sammen, og de kunne præsentere ”Löwenmensch” – Løvemennesket.

”Det er med en ret stor tidsmargin det første bevis, vi har på, at mennesket formgiver noget, som på en gang er forståeligt, og som de aldrig kan have set. Det er noget, der kun eksisterer i en fantasiverden,” forklarer Neil MacGregor. Han er tidligere direktør for British Museum i London, og på museet er Løvemennesket den absolut største attraktion på en stor ny udstilling ”Living with gods” – at leve med guderne.

Den betydningsfulde skabning står i en solid glasmontre, og det er den første genstand på udstillingen, de besøgende ser.

Selvom der er tidligere menneskeskabte genstande, er de fund mere simple og består af mønstre eller forsøg på at genskabe noget kendt – men ikke skabe noget helt nyt ud fra fantasien. På den baggrund konkluderer kurator Jill Cook, at Løvemennesket er den første kendte genstand, som har en religiøs betydning. Alt indikerer, at den lille figur er gået fra hånd til hånd, hvorfor den ellers ru overflade fra stødtanden er blevet glat.

”Jeg tror ikke, at det kun handler om forholdet til dyr, men også til ting, som ikke kan ses, til de stærke kræfter i naturen,” siger Jill Cook, der også forklarer, at man allerede dengang havde simple fløjter lavet af knogler fra fugle og mere avancerede versioner skåret ud i elfenben.

Tyske forskere har videre påvist, at den lille hule, hvor de mange stødtandsfragmenter er fundet, ikke blev brugt til eksempelvis madlavning eller bærer præg af, at mennesker boede der. Der er også fundet andre genstande som tænder fra dyr, hvor der er boret huller i, hvilket indikerer, at de sandsynligvis blev brugt som smykker. På den baggrund konkluderer forskerne, at det lille ekstra hulrum bagest i den store hule var et helligt sted.

Hver lille del af Løvemennesket er nøje undersøgt, og det har afsløret andre interessante detaljer.

”Inde i munden, og kun i munden, er der rester af organisk materiale. Vi ved ikke præcist hvad, men det kan være blod, og det antyder, at løvens mund har været en del af et ritual,” siger Neil MacGregor.

Takket være kulstofdateringer er forskerne ret sikre på, at figuren blev til for omkring 40.000 år siden.

”Figuren er lavet i slutningen af den sidste istid, og den forbinder mennesket på en intim måde med det farligste rovdyr, løven. Og de skærer den ud af en stødtand fra det største dyr, de kender, mammutten,” forklarer Neil MacGregor, der gennem seks uger i udstillingens åbningstid præsenterer et radioprogram på BBC, som hver dag gennemgår dele af den nye udstilling.

De hulemennesker, der levede for 40.000 år siden, var homo sapiens som os. Men dengang var levetiden blot 30 år. Levevilkårene var barske, og deres primære opgave var at gå på jagt efter dyr. Alligevel er der ifølge Jill Cook gået 400 mandetimer med at udskære Løvemennesket, og det er kunsthåndværksmæssigt så dygtigt, at det må være en mands værk.

”Hvorfor ville et samfund, der var fokuseret på at finde mad, holde liv i bålet og beskytte børn fra rovdyr, lade en person bruge så megen tid til at fokusere på bare en opgave?”. Sådan lyder et af de store ubesvarede spørgsmål fra kurator Jill Cook om Løvemennesket, der efter 40.000 år stadig rummer mysterier for mennesker.”