Hvis man i dag spørger tyskerne, hvad de tænker på ved navnet Flensborg, kan et af svarene være ”points” eller ”spritkørsel”. Tyskerne har et centralregister for trafikovertrædelser, der ligger i Flensborg, og hvis de samler for mange straffepoint i dette register – for eksempel ved at køre spirituskørsel – risikerer de at miste kørekortet.
Byen sættes også ofte i forbindelse med ordet ”sex”. Flensborg er nemlig stedet, hvor den tyske pilot Beate Uhse efter Anden Verdenskrig grundlagde sin store pornokoncern.
Det er til gengæld langt mindre kendt, at en stor del af Skandinaviens søhandel igennem århundreder fandt sted i Flensborg, at byen ved siden af København og Hamborg i lang tid udgjorde en af Nordeuropas største handelsmetropoler, og at danske konger gerne residerede her.
”Indtil 1864 var Flensborg det vigtigste centrum for hertugdømmet Slesvig, der dengang bestod af både Nord- og Sydslesvig, og byen var Slesvigs uofficielle hovedstad.
For staten Danmark havde Flensborg også stor betydning, fordi byen i lang tid var en af landets førende havnehandelsbyer – ja, Flensborg var sågar i perioder i det 18. og 19. århundrede endnu vigtigere end København,” siger den tyske forfatter Astrid Hansen, der har skrevet bogen ”Flensburg” om byens historie.
Senest i det 12. århundrede begyndte mennesker at slå sig ned i det område, der i dag udgør Flensborg.
”Flensborg blev grundlagt på et tidspunkt, hvor hertugdømmet Slesvig var et len i den danske stat, og bortset fra korte perioder var byen dansk helt frem til 1864,” siger Astrid Hansen.
Det er uvist, hvorfra Flensborg har fået sit navn. Ifølge legender er byen enten opkaldt efter en ridder kaldet Fleno eller en fisker ved navn Flens, men det er også muligt, at en lille flod har givet byen sit navn. Nogle sprogeksperter er derimod overbeviste om, at ordet ”flens” er det gammeldanske ord for spids, og at navnet derfor er en henvisning til fjorden, der ender som en spids i byen.
Hvad der derimod ikke hersker tvivl om er, at Flensborg lige fra sin grundlæggelse udgjorde et vigtigt knudepunkt for handel og fiskeri.
Byen lå strategisk godt med en havn, der på grund af fjorden lå forholdsvis beskyttet imod heftige storme, og adskillige vigtige handelsveje, blandt andre den jyske Hærvejen, førte igennem byen. Yderlige var farvandet omkring Flensborg fyldt med sild, som udgjorde en vigtig indtægtskilde for byens fiskere.
Margrete den Første var glad for Flensborg og lod i begyndelsen af det 15. århundrede slottet Mariebjerg, også kaldet Duborg, bygge på en bakke ved fjorden. I de efterfølgende århundreder opholdt de danske monarker sig ofte i byen, også selvom slottet hurtigt forfaldt og måtte nedrives i 1719.
Flensborg udviklede sig med tiden til at blive Danmarks næststørste havneby, og den havde livlige handelsforbindelser, der rakte så langt som til havne i Middelhavet, Grønland og Det Caribiske Hav.
En af de mest skelsættende begivenheder i byens historie var krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864, hvor danskerne som bekendt led nederlag og mistede Slesvig og dermed også Flensborg til den preussiske stat.
”Fra at være en dansk storby var Flensborg pludselig en preussisk provinsby. Det var naturligvis en stor omvæltning for mange borgere, og så vidt vi ved i dag, havde flertallet af befolkningen i 1864 da heller ikke lyst til at blive preussisk. Denne indstilling ændrede sig først i de efterfølgende år op til 1920. Alligevel vil det være forkert at betegne Flensborg som en ren dansk by inden 1864, for byen havde altid mange borgere, der kom fra de tysksprogede områder,” siger Astrid Hansen, der mener, at nationalitetsskiftet også indebar fordele for Flensborg.
”Preussen bragte den industrielle revolution til Flensborg og satte på den måde et økonomisk opsving i gang, som gjorde det muligt for byen at videreudvikle sig. For Flensborg var det også en fordel, at Preussen havde besat Sønderjylland, for hermed forblev byen et kulturelt centrum for hele Slesvig. Desværre misbrugte den preussiske stat også sproget som et våben, og det blev efter krigen i 1864 for eksempel forbudt at prædike på dansk i byen.”
Men det nordslesvigske bagland mistede byen, da Sønderjylland kom tilbage til Danmark ved en folkeafstemning i 1920. Flensborg var pludselig ikke længere den vigtigste by i et samlet Slesvig, men derimod ”kun” en grænseby. Alligevel udgør 1920 efter Astrid Hansens mening et positivt vendepunkt i byens historie, for Flensborg udviklede sig efterfølgende til at blive et forbillede for to nationaliteters fredelige sameksistens.
I dag huser Flensborg den største del af det danske mindretal i Slesvig-Holsten, og der tales stadig dansk mange steder i byen, der også har sin egen danske avis.
Alligevel er Astrid Hansen bekymret, fordi hun ser tendenser til, at landene igen begynder at isolere sig.
”Egentlig burde Europa jo forenes, men lige siden 2015 har jeg været dybt rystet over, at vi igen oplever grænsekontrol ved de danske grænser, og at nogle tyskere fortsat åbent fornægter Flensborgs danske rødder. Netop derfor er Flensborgs omskiftelige fortid så vigtig, historien kan give os mulighed for at forstå, hvordan vi fremover kan overvinde potentielle nationalitetskonflikter,” siger Astrid Hansen.