Prøv avisen

Fusion mellem keltere og kristendom gav ny kunstnerisk identitet

Det 76 centimeter høje Monifieth-kors fra omkring år 700 er et eksempel på, hvordan den gamle keltiske kunst også blev brugt i den relativt nye kristendom. Foto: National Museums of Scotland

Allerede fra år 400 kom de første kristne til De Britiske Øer, og det var kelterne i Irland og Skotland, der først tog kristendommen til sig

Kristen symbolik og keltisk kunst gik op i en højere enhed, efter at kelterne i Skotland og Irland som de første på De Britiske Øer tog kristendommen til sig fra år 400.

Troen kom med romerne, men det var først, da de romerske legioner igen forlod De Britiske Øer, at kristendommen fandt sit fodfæste blandt de folk, som vi dag omtaler som keltere.

”Vi mener, at det var, fordi de angelsaksiske kongedømmer i det østlige England var orienteret mod de tyske hertugdømmer, som var hedenske. Kelterne var derimod meget tættere forbundet med det kristne Europa sammenlignet med deres angelsaksiske naboer,” forklarer Rosie Weetch, der er kurator ved British Museum.

Konsekvensen var, at kristendommen hurtigt fik tag i særligt det nuværende Irland og det nordvestlige Skotland.

Rosie Weetch er ekspert i keltisk kunst og ikke mindst de forskellige indflydelser i kunsten.

”Kristendommen skabte en helt ny materiel kultur. Vi ser monumentale skulpturer i form af kors og andre religiøse objekter. Det ændrede også landskabet, fordi de byggede kirker og klostre for første gang, og det var noget helt nyt i forhold til, hvordan landskabet så ud i eksempelvis Irland under jernalderen,” fremhæver hun.

På en ny stor udstilling om kelterne er den kristne indflydelse central. Ikke mindst i form af store monumentale keltiske kors, som er særlige i den forstand, at armene på tværs er korte, og at de har en cirkel eller firkant, hvor de to dele af korset mødes.

Blandt markante personer i religionsskiftet var to senere helgenkårede missionærer.

”Der var den berømte irske munk St. Columba, som stiftede et kloster på den skotske ø Iona. Og den mest kendte af alle er St. Patrick, som i dag er den vigtige irske helgen. Så der var stor missionsaktivitet, og det fik folk til at konvertere,” fortæller Rosie Weetch.

Fra den spæde start i år 400 var det en langsommelig proces, før man kunne tale om, at De Britiske Øer var kristne. Det var først omkring år 800.

Men den kristne indflydelse kan aflæses i de mange arkæologiske fund, og det er ikke kun de genstande, som blev brugt ved kirkelige ceremonier, men også smykker.

”Det er svært at sige, hvornår hele landet var kristent, men i forhold til objekter fra personer med høj status, så ved vi, at de var kristne fra omkring år 800,” siger Rosie Weetch.

Men der var også en anden markant udvikling, som kom med de kristne.

”Det er første gang, vi får bøger. Det er i første omgang Bibelen og evangelierne,” siger hun med henvisning til blandt andet evangelierne fra øen Lindisfarne og fra St. Chad, hvor den keltisk inspirerede udsmykning viser, at det var udgaver, som var skrevet på klostre på De Britiske Øer.

Et af de åbne spørgsmål fra den tid er, hvorvidt kristendommen kom ind ganske fredeligt, eller om der var deciderede religionskrige mellem de kristne keltere og de hedenske angelsaksere.

”Vi har ikke mange nedskrevne beretninger fra den angelsaksiske periode. Det får vi senere med beretninger fra folk som middelalderhistorikeren Bede (673-735, red.), som skrev om de forfærdelige hedenske angelsaksere i fortiden. Men jeg kender ikke til, at der var specifikt religiøse krige,” fortæller Rosie Weetch om tiden, hvor kelterne begyndte at tage kristendommen til sig, og dermed var med til at forme en ny kultur, som skabte en enestående fusion af kristen og keltisk symbolik.