Prøv avisen

Genetik kaster lys over menneskets oprindelse

Fodsporene er der endnu, men det er 3,5 millioner år siden, et menneske oprejst bevægede sig hen over nyfalden vulkansk aske i det, der nu er Tanzania. -- Arkivfoto.

Ny forskning: Dna-forskningen vinder i disse år nyt land i kortlægningen af det moderne menneskes historie. Den fremadstormende videnskab giver en detaljeret indsigt i vor arts oprindelse, udvikling og genetiske arv

De ældste fodspor efter menneskeslægten stammer fra Tanzania. Her gik tre homininer hen over et lag nyfalden, vulkansk aske for godt 3,5 millioner år siden. Den oprejste gang var menneskets første skridt på vej væk fra dyrene og begyndelsen på den lange vandring gennem udviklingshistorien. Vejene skulle blive mange og krogede, før det første moderne menneske vandrede ud af Afrika for at indtage verdens kontinenter.

Gennem århundreder har forskere forsøgt at afdække vor arts historie, de talrige mennesketyper, deres oprindelse og udvikling. Men mange tidlige teorier var en famlen i tidens tåger. Først i de seneste årtier har den genetiske forskning for alvor kastet lys over land.

Peter K.A. Jensen er ledende overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og har udgivet flere bøger om menneskets oprindelse og genetiske arv. I december udkom den seneste bog "Mennesket. Den genetiske arv".

– Vores viden om menneskets genetiske sammensætning er af uvurderlig betydning for at klarlægge artens historie. Fund af knogler og andre spor efter tidlige mennesketyper har resulteret i overordnede teorier om vor oprindelse. Men dna-analyser kan give konkrete svar og en mere detaljeret viden om menneskeslægtens historie, fortæller Peter K.A. Jensen.

Dna-undersøgelser har allerede haft afgørende betydning for udlægningen af udviklingshistorien. Forskere har længe diskuteret den geografiske placering af det moderne menneskes vugge. Men den debat har eksperter i genetik afgjort med naturvidenskabelige beviser for, at Homo sapiens stammer fra Østafrika.

– Det næste, store gennembrud bliver kortlægningen af neandertalernes dna. Havde man sagt det for få år siden, ville folk have grinet. Men i dag er det faktisk inden for rækkevidde. Dermed kan vi også afklare spørgsmålet om neandertalernes relation til det moderne menneske. Forskerne er dybt uenige om, hvorvidt de to mennesketyper fik blandet afkom eller ej. Der har været argumenteret for og imod ud fra forskellige knoglefund. Ingen står dog med det endegyldige bevis, men det kan genetikerne inden for et par år. Foreløbige resultater tyder dog på, at neandertalerne ikke er en del af vores genmasse, fastslår Peter K.A. Jensen.

I sommeren 2006 tog eksperter fra Max Planck Instituttet i Leipzig hul på et toårigt projekt for at kortlægge neandertalernes arvemasse. Tidligere har det kun været muligt at udtage mindre prøver af såkaldt mitokondrie-dna, som udgør en lille del af det samlede dna. Hvis det lykkedes forskerne at afkode det komplette neandertal-dna, er de i stand til at redegøre for forholdet mellem Homo sapiens og neandertalerne.

Dermed kan de også løfte sløret for neandertalernes skæbne. Det er nemlig et mysterium, hvad der skete med dem, da det moderne menneske indtog Europa for 40.000 år siden. Måske ligger svaret i en dna-kode.

I det hele taget ligger der mange svar skjult i dna. I de kommende år vil man gøre flere, vigtige opdagelser med afsæt i genetisk forskning. Metoderne til at udvinde gammelt dna bliver hele tiden bedre, og dermed er resultaterne mere brugbare i videnskabelig sammenhæng. Men der er et loft:

– Forskerne løber panden mod muren omkring de 100.000 år. Det skyldes ikke arbejdsmetoderne, men det gamle dna. Hvis ikke de rette bevaringsforhold er til stede, bliver det hurtigt nedbrudt. Derfor vil det sandsynligvis være umuligt at udtage prøver fra de allerældste menneskeknogler, da dna'et enten er forsvundet eller i bedste fald meget fragmenteret, forklarer Peter K.A. Jensen.

En del aktuelle problemstillinger kan derfor ikke løses med dna-analyser. Det gælder blandt andet det stærkt omdiskuterede fund på den indonesiske ø Flores. Her stødte forskere i 2003 på godt 10.000 år gamle knogler fra en lavstammet mennesketype, der ikke lignede de kendte typer. Forskere og medier udråbte hurtigt fundet til en hidtil ukendt slags dværgmennesker, der ville omskrive hele historien.

Men der hersker langt fra enighed om den tolkning. En gruppe forskere mener, at der er tale om en ny mennesketype, der levede samtidigt med det moderne menneske. De to kan så have mødt hinanden præcis som neandertalere og Homo sapiens i Europa. Andre forskere hævder, at der blot er tale om misvækst hos en isoleret gruppe øboere. På nuværende tidspunkt har ingen af fløjene det sikre svar, og genetikken kan desværre ikke hjælpe.

– Der er ikke bevaret dna i knoglerne fra Flores på grund af det fugtige, tropiske klima. Derfor kan vi ikke afgøre den igangværende debat ad genetisk vej, beklager Peter K.A. Jensen.

Til gengæld har Peter K.A. Jensen brugt dna til at løse en gåde på mere hjemlige breddegrader. Et germansk folk kendt som kimbrerne skulle engang i førromersk jernalder være draget på togt mod syd fra deres oprindelsessted i Nordjylland. Skriftlige kilder beretter, at kimbrerne deltog i flere slag, men blev besejret af romerne i det nordlige Italien i år 101. De overlevende flygtede og skulle derefter have slået sig ned nær det nuværende Verona. Her bor en gruppe folk, der betragter sig som kimbrernes efterkommere.

– Teorien om kimbrertogtet blev afklaret ved at tage dna-prøver fra mænd med rødder i Himmerland og sammenligne med mænd født i området nord for Verona. Desværre fik vores analyser negativt udfald, og de undersøgte mænd er ikke mere i familie med hinanden end andre mænd i Europa – men gåden blev løst, påpeger Peter K.A. Jensen.

DNA-metoder gør det altså muligt at opnå vigtige erkendelser om menneskets historie. Forskerne kan efterhånden besvare flere af livets store spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvad adskiller os fra andre beslægtede racer? Hvorfor har netop vi overlevet og ikke en af de andre mennesketyper? Svarene står skrevet i dna-koder.

**Peter K.J. Jensen. Mennesket. Den genetiske arv. 232 sider, illustreret. 198 kroner. Aarhus Universitetsforlag.

historie@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

DNA-forskningens historie i årstal

**Den 28. februar 1953 lagde amerikaneren James D. Watson og englænderen Francis Crick sidste hånd på deres arbejde i Cavendish-laboratoriet i Cambridge, England. De to offentliggjorde den første model af dna-molekylets struktur, og det blev startskuddet til den moderne molekylærgenetiske forskning.

**Tre år senere, i 1956, blev menneskets kromosomtal fastsat til 46, og i 1966 var den genetiske kode kortlagt.

**I 1984 lykkedes det at udvinde dna fra et for længst uddødt, zebralignende dyr.

**I 1985 blev dna-profilanalyse taget i brug indenfor retsmedicin, og året efter opfandt man en maskine til automatisk dna-sekventering.

I 1987 indikerede genetiske studier, at Homo sapiens opstod i Afrika for 150.000 år siden.

**I 1997 fra en 40.000 år gammel neandertalknogle.

**I 2004 var det menneskelige genom (arvemasse) kortlagt i detaljer, og i 2006 begyndte et projekt til kortlægning af neandertalernes genom.

Fakta

Djengis Khan og hans 16 millioner efterkommere

I 1200-tallet etablerede den mongolske krigsherre Djengis Khan det største, sammenhængende imperium i historien. Det strakte sig over 35 millioner kvadratkilometer og var beboet af 100 millioner mennesker. Overalt hvor den frygtede Djengis Khan kom frem, erobrede han land og myrdede løs. Djengis selv og hans mandlige slægtninge fik et utal af børn med kvinder i de erobrede områder. Hans ældste søn, Tushi, fik 40 sønner. Selvom Djengis Khans imperium efterhånden smuldrede, regerede hans efterkommere i Asien mange hundrede år efter. Djengis Khan efterlod sig en anden arv end den historiske, nemlig den genetiske. DNA-undersøgelser af mere end 2.000 ubeslægtede mænd fra områderne i det fordums imperium påviste et særligt Y-kromosom hos otte procent af de undersøgte. Omsat til den samlede befolkning svarer det til 16 millioner mænd, der alle nedstammer fra Djengis Khan.