Prøv avisen

Joseph Goebbels: Hitlers kongemager

Joseph Goebbels havde ordet i sin magt. Foto: Ritzau Scanpix/AP

"Nazismens spindoktor, Goebbels, styrer ikke Hitler, han beundrer ham og ser, at han kan bruges," siger historikeren Karl Christian Lammers. I en ny stor biografi nuancerer han billedet af Joseph Goebbels som nazismens onde ånd, en nationalsocialismens Mefisto

Hvis man har set filmen Der Untergang om Hitler i de sidste dage af Anden Verdenskrig i bunkeren i Berlin, så har man næppe glemt scenerne, hvor Magda Goebbels gav sine seks børn gift, før hun og Joseph Goebbels begik selvmord.

Den mand, Joseph Goebbels, der lod sine børn slå ihjel, fordi de ikke skulle leve uden føreren og nationalsocialismen, sørgede samtidig omhyggeligt for, at hans dagbøger blev mikrofilmet i tre eksemplarer, inden han brændte originalerne, så eftertiden kunne læse Goebbels egen udlægning af sin og nazismens historie.

Karl Christian Lammers, lektor i samtidshistorie på Københavns Universitet, har læst sig gennem dagbøgerne, der fylder ikke mindre end 15.000 sider og 30 bind, for at kunne skrive biografien Goebbels. Hitlers spindoktor, der udkommer på fredag.

Goebbels er blevet meget dæmoniseret som nazismens onde ånd, en Mefisto. Det er også den tolkning, en film som Der Untergang fører videre, mener Lammers og hentyder til filmens fremstilling af den vægelsindede og skrøbeligt vanvittige Hitler i filmen, hvor der dramaturgisk er brug for, at det virkeligt onde i nazismen dog placeres et sted hos Goebbels. Men det er for unuanceret, og måske heller ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Karl Christian Lammers peger således på, at det ifølge vidner ikke var Magda Goebbels, der slog sine egne børn ihjel, det var lægen på forældrenes ordre.

Jeg vil ikke kalde Goebbels ond, men meget ondskabsfuld. Han styrer ikke Hitler, og han har formentlig ikke personligt slået ihjel, men han har ladet slå ihjel. Og det er ham, der gør jødehadet til noget, der er integreret i det nazistiske rige.

Goebbels har spillet en afgørende rolle, men ikke nødvendigvis sådan, som han selv fremstiller det i sine dagbøger. Det er ham, der får Hitler til at fremstå som overmenneske, ham der konstruerer førermyten.

Lammers peger på, hvordan Goebbels holder fast i denne konstruktion til det sidste, lang tid efter at nederlaget er tydeligt, og den tidligere så magtfulde propagandist har mistet enhver troværdighed. Efter Hitlers selvmord udsender Goebbels således en meddelelse om, at Hitler er faldet i kamp mod bolsjevismen. Goebbels er også manden bag konstruktionen af jødespørgsmålet og hele konstruktionen af det tyske fællesskab, Volksgemeinschaft, hvor der ikke er plads til kommunister, jøder, sigøjnere og homoseksuelle. En konstruktion, der langt hen ad vejen som bekendt lykkedes for nazisterne.

Joseph Goebbels er lige fra det første møde en stor beundrer af Hitler, men han ser også samtidig, at Hitler kan bruges til noget. Den mand har stof til at blive konge noterer han i sine dagbøger. Goebbels er lidt af en kongemager, men han ser samtidig Hitlers svagheder, han har svært ved at vælge og træffe beslutninger, og Goebbels kritiserer den mangel på beslutsomhed i dagbøgerne, men aldrig øje til øje.

Hitler har stor magt over Goebbels. Eller i hvert fald er Goebbels på det rene med, at han må holde sig til Hitler, hvis han vil holde sig til magten. Det har personlige omkostninger for Goebbels, der lever i et ægteskab med Magda, den høje blonde germanske kvinde. Udadtil er deres familie selve billedet på den nationalsocialistiske idealfamilie, til og med en slags erstatningsfamilie for Hitler, der har et nært forhold til Magda. Men på de indre linjer er det så som så med idyllen.

Goebbels har på trods af, at han er en lille spinkel mand med klumpfod en enorm tiltrækningskraft på kvinder, og han har blandt andet et langvarigt forhold til skuespilleren Lida Baarova, et forhold som på et tidspunkt bliver et offentligt anliggende. Goebbels ønsker en slags permanent menage a trois, men Magda vil skilles, da hun bliver klar over forholdet. Det er kun Hitlers indgriben, der tvinger dem til at fortsætte ægteskabet.

Han kommer i unåde hos Hitler på grund af sine kærlighedsforhold, og han må ja, det lyder patetisk vælge mellem kærlighed og magt. Han føler sig tvunget til at vælge magten, men han er ude i mørket en tid på grund af forholdet til Baarova.

Joseph Goebbels var en af de få intellektuelle i den nazistiske inderkreds.

Han var lynende intelligent og intellektuelt tiltrækkende. Det var hans store styrke, men også hans svaghed. De andre nazister havde svært ved at tage ham, han kunne spidde dem.

Goebbels konstruktion af virkeligheden og hans iscenesættelse af nazismen var ikke kun retorisk. Han indså, at vold ikke afskrækkede befolkningen; den, der overbevisende øvede vold, vandt også respekt. Og han benyttede også arkitektur og store massearrangementer som partidagene i Nürnberg og De Olympiske Lege i sin konstruktion af virkeligheden.

Goebbels havde en klar fornemmelse for massepsykologi, og han vidste, hvordan man orkestrerede en masse, siger Karl Christian Lammers.

Som et eksempel nævner han Goebbels store tale om den totale krig fra 1943. Det var en tale på omkring to timer, men eminent orkestreret; talen blev afbrudt omkring 200 gange af arrangerede spontane klapsalver. På samme måde var de store nazistiske arrangementer op-bygget i stil med vore dages rockkon-certer, hvor stemningen skulle kulminere og massen syde, når Hitler trådte ind på scenen.

I modsætning til stalinismen, den anden totalitære bevægelse, bandlyste nazisterne ikke religion, men overtog ritualerne. For Goebbels var Hitler en religiøs skikkelse, og iscenesættelsen af nazismen nærmede sig en religiøs kult.

Folk oplevede det som noget bekendt. Tyskerne var jo på det tidspunkt et kristent og religiøst folk. Men der er ingen tvivl om, at Goebbels på langt sigt planlagde et opgør med kirkerne og kirkernes greb om folket.

Nazismen var for ham fremtidens religion, men han lader opgøret med de protestantiske og den katolske kirke hvile, fordi han indser, at nazisterne i en krig havde brug for folkets loyalitet. Men hvis nazisterne havde vundet, så er der ingen tvivl om, at opgøret med kirkerne var kommet. Ifølge dagbøgerne diskuterer han spørgsmålet med Hitler flere gange efter 1941.

Nazisternes totalitære vision om at beherske mennesket helt, var ganske enkelt uforenelig med kristendommen. Lammers peger på, at Goebbels, der i lighed med Hitler var katolik, men ikke praktiserende, var voldsomt ude efter den katolske kirke, som han angreb for homoseksualitet og sex med mindreårige. Det opgør var Hitler dog ikke interesseret i. Det kunne vente.

Karl Christian Lammers biografi om Joseph Goebbels er på mere end 500 sider, og han har arbejdet på den i flere år. Men hvorfor skal vi overhovedet læse en biografi om en mand som Goebbels?

Få mennesker har forandret historiens gang, Hitler er en af dem. Goebbels har spillet en stor rolle i at det kunne lade sig gøre.

Hitler lever ikke altid op til det, Goebbels tror, Hitler er. Hvis Hitler ikke er den gud, det geni eller den messias, hvorfor så følge ham? Goebbels gemmer sine tvivl til dagbøgerne. Spørgsmålet er, hvorfor et kritisk tænkende menneske kan falde for det. Det er det spørgsmål, en biografi kan prøve at besvare.

Goebbels er en nøgle til at forklare og måske forstå fascinationen fra Hitler og nationalsocialismen. Hele projektet virker irrationelt, Goebbels er et eksempel på et menneske, der tror på det. Han bruger religiøse termer, ser Hitler som en Messias, og han vil også, at projektet lykkes. Det er en meget blind tro, en fanatisme.

larsen@kristeligt-dagblad.dk

Karl Christian Lammers biografi Goebbels. Hitlers spindoktor udkommer på Schønbergs forlag fredag den 29. august, hvor den anmeldes i Kristeligt Dagblad.

Idyllisk ser det ud i 1937 i den nazistiske mønsterfamilie Goebbels, hvor Magda Goebbels som den første fik den såkaldte ”Mutterkreuz”-orden. Der var dog store problemer i ægteskabet på grund af Joseph Goebbels’ affærer med andre kvinder. – Foto: Illustration fra bogen.
Karl Christian Lammers har skrevet sin bog blandt andet på grundlag af Goebbels’ dagbøger, der fylder 15.000 sider. – Foto: Mette Frandsen.