Grækerne skabte kelterne

Udsnit af Gundestrup-kedlen fra Nationalmuseet i København. Den bliver fremhævet som en af ...

Udsnit af Gundestrup-kedlen fra Nationalmuseet i København. Den bliver fremhævet som en af hovedattraktionerne på udstillingen i London om keltisk kunst. Foto: Nationalmuseet

Fra at have været en massebetegnelse introduceret af de gamle grækere er den keltiske identitet nu gået til at være solidt forankret i Skotland og Wales. Det viser ny stor udstilling i London

I 2500 år har kelterne været kendt i Europa. Men det har ikke altid stået klart, hvad og hvem kelterne i det hele taget var. Forklaringen skal findes hos de gamle grækere, som introducerede ordet omkring år 500 før Kristus.

”De gamle grækere brugte ordet til at omtale de mennesker, som boede nord for Alperne - fra Atlanterhavet til Sortehavet. Grækerne så dem som barbariske folk, der var langt væk fra den civiliserede verden ved Middelhavet,” forklarer Julia Farley.

Hun er kurator ved British Museum i London, som netop har åbnet dørene til den største udstilling om kelterne i 40 år.

Fokus er på, hvordan kelterne udviklede deres kunst og identitet. Men selvom betegnelsen keltere har 2500 år på bagen, så var det i mange år en massebetegnelse for en udefineret gruppe, og det var først i det 17. århundrede, at begrebet keltisk for alvor kom tilbage som fællesbetegnelse for de folk, der talte beslægtede dialekter i områder fra Skotland og ned over Wales, Irland, Man, Cornwall og til Bretagne i Frankrig, som er det eneste keltiske folk, der stadig er på det europæiske fastland.

”Vi har ikke nogen idé om, hvilket ord folk i det gamle Europa brugte til at beskrive sig selv, da de ikke har efterladt mange historiske dokumenter,” forklarer Julia Farley.

Derfor er det andre, der i første omgang har defineret kelterne. Først grækerne og siden romerne.

”Nogle af de mest detaljerede kommentarer kommer fra Julius Cæsar,” fremhæver hun.

Den romantiske forestilling om kelterne blev blandt andet formet af kunstnerne George Henry og Edward ...

Den romantiske forestilling om kelterne blev blandt andet formet af kunstnerne George Henry og Edward Atkinson Hornel, som i 1890 skabte en sensation med deres farverige maleri ”Druiderne”. Foto: Glasgow Museum Collections

Udstillingen på British Museum indledes med den brede tilgang til kelterne og viser også tidlig kunst fundet på det europæiske fastland, hvor et af de fineste værker er Gundestrup-kedlen, som er udlånt fra Nationalmuseet i København.

Det til trods for at Danmark ikke historisk bliver anset som keltisk. Grænsen gik i det nordlige Tyskland. Men sølvkedlen, som blev fundet i Gundestrup i 1891, er heller ikke dansk. Den stammer fra det nuværende Rumænien eller Bulgarien og er dateret til mellem år 150 og 50 før Kristus.

”Karret er ofte brugt som et symbol på keltisk kunst, men det er ikke kun keltisk,” fremhæver Julia Farley med henvisning til, at nogle af guderne på karret kan genkendes som guder fra det østlige Middelhav. Netop derved er karret med til at understrege den på en gang mangfoldige og udefinerbare keltiske identitet.

Hunterston-brochen er et eksempel på det fine kunsthåndværk, som kelterne i Skotland præsterede. Brochen, ...

Hunterston-brochen er et eksempel på det fine kunsthåndværk, som kelterne i Skotland præsterede. Brochen, der er udformet i sølv, guld og rav, stammer fra år 700-800 og forener keltisk og kristen symbolik. Foto: National Museums of Scotland

Udviklingen af, hvad vi nu kender som keltisk kunst, men også våben, er centralt i udstillingen. En af pointerne er, at kelterne nok havde deres egen unikke stil, men at deres tekniske snilde og håndværkerkunst var på linje med, hvad græske og romerske kunstnere kunne præstere.

Det ses i brocher og halskæder, hvoraf nogle var lavet af romerske mønter, som, efter at romerne havde forladt De Britiske Øer, blev smeltet om til store tunge smykker, som vejede halvandet kilo.

Udstillingen går fra at favne den brede definition til at indsnævre den keltiske identitet, som den ser ud nu i Storbritannien og Irland - herunder ikke mindst hvordan betegnelsen keltere kom tilbage i sproget efter næsten tusind år i glemmebogen.

St. Chad Evangelierne viser, hvordan den keltiske udsmykning går igen i de græske initialer for Kristus på ...

St. Chad Evangelierne viser, hvordan den keltiske udsmykning går igen i de græske initialer for Kristus på en af de tidlige udgaver af evangelierne fra omkring år 700. Foto: Lichfield Cathedral

Det første store skifte kom i 1582, hvor poeten, dramatikeren og klassicisten George Buchanan skrev om den skotske historie i ”Rerum Scoticarum Historia”, hvor han identificerede kelterne. Derfra gled den keltiske betegnelse ind i sproget igen på en ny måde og blev i stigende grad brugt som netop en identitet. Senere blev kelterne også en del af den romantiske kunst, og i 1890 præsenterede malerne George Henry og Edward Atkinson Hornel deres fælles billede ”Druiderne”, som skabte sensation på en udstilling i London.

Endvidere begyndte smykkekunstnere at hente inspiration i tidligere tiders kunsthåndværk. Afslutningen på udstillingen viser det nok mest populære eksempel på keltisk identitet i form af en trøje fra fodboldklubben Celtic i Glasgow som et markant nutidigt eksempel på, hvordan keltisk er gået fra at være en bred betegnelse givet af de gamle grækere til en stolt genfødt keltisk identitet.