I år fylder Dannebrog 800 år, og den ekstra opmærksomhed, der i den anledning er på nationalflaget, har medført, at flere danskere gerne vil vide, hvordan de korrekt skal benytte flaget. Hvorfor må privatpersoner eksempelvis sejle med det såkaldte orlogsflag, og må man egentlig flage med et sørøverflag? Og hvorfor flager busserne nogle gange med udenlandske flag, når det nu er ulovligt i Danmark?
Danmarks-Samfundet, der er en privat organisation, som har til formål at udbrede kendskabet til og anvendelsen af Dannebrog, melder, at organisationen har fået 25 procent flere henvendelser –fra omkring 75 på et normalt år til små 100 henvendelser i år. Ifølge næstformand Søren Cruys-Bagger er danskerne generelt opsatte på at behandle flaget korrekt og med ære.
Med hjælp fra Søren Cruys-Bagger forsøger Kristeligt Dagblad her at give læserne en overordnet forståelse for de forordninger, cirkulæreskrivelser, traditioner og normer, der tilsammen udgør reglerne for flagning med Dannebrog – i statslige såvel som i private sammenhænge.
1.
Det firkantede Dannebrog – stutflaget – kan hejses af private. Mange danskere lader især flaget vaje i anledning af en glædelig begivenhed, mens andre hejser flaget hver dag. Flaget må ikke hejses før klokken 8 og skal hales ned senest ved solnedgang. Hvis solen står op efter klokken 8, skal flaget først hejses ved solopgang.
2.
I statens over 600 flagstænger hejses Dannebrog som splitflag på de 17 officielle flagdage: Kristne helligdage, fødselsdage i kongehuset og historiske datoer som den 9. april, 5. maj, Grundlovsdag og genforeningsdagen 15. juni. Kongehuset, forsvaret og politiet flager dog hver dag.
3.
Ved kongehusets slotte kan man altid se, om enten Dronningen eller Kronprinsen er hjemme, for så vil enten Kongeflaget eller Tronfølgerflaget være hejst. Er de begge på Amalienborg, vil kun regentens flag vaje. For de øvrige medlemmer af kongehuset gælder Kongehusflaget. Hvis prins Joachim eller prinsesse Benedikte er rigsforstander, vil Rigsforstanderflaget være hejst på Amalienborg.
4.
Flaget på halv betyder sorg. Det kan være en privat sorg, som ved et dødsfald, det kan være national sorg som langfredag – eller en hofsorg, som da Prins Henrik gik bort sidste år. Både når flaget hejses og når det tages ned, skal Dannebrog runde flagstangsknoppen.
5.
Busserne har deres helt eget sæt flagregler. I udgangspunktet læner de sig dog op ad de officielle flagdage. Derudover markerer busserne gerne lokale mærkedage som markedsdage eller Copenhagen Pride. Ved besøg af et udenlandsk statsoverhoved i Danmark bliver relevante busser udstyret med både Dannebrog og det udenlandske flag.
6.
Når Dannebrog er hejst i en kolonihave, signalerer det vajende flag: Vi er hjemme, og der er varm kaffe på kanden og øl på køl.
7.
Man må i Danmark ikke flage med andre nationers flag – med undtagelse af Grønlands, Færøernes og de nordiske flag. Men fantasiflag er der ingen regler for, og dem kan man derfor hejse, som man vil, ligesom virksomheder har lov til at flage med deres logoer.
8.
Splitflaget er egentlig statsflaget, men Marineministeriet gav i 1867 tilladelse til, at også lystbåde måtte bruge splitflaget – med et gult ”Y.F.” i øverste stangfelt.
9.
Den overordnede regel er, at når Dannebrog er hejst, skal man kunne se flaget. Derfor bliver flaget som regel taget ned inden solnedgang. Hvis man vil flage om natten, skal en projektør oplyse Dannebrog.
10.
Uanset klokkeslæt kan man flage med vimpel – eller med stander, en flagtype, som er lidt bredere end vimplen. De to flagtyper har derfor også lov til at overnatte i flagstangen.
11.
Ved brug af faner må en forening gerne påføre Dannebrog deres logo eller initialer. Helst i øverste stangfelt.
12.
Hvis flagstangen er under to meter, falder den uden for kategori. Her gælder ingen regler eller normer for, hvordan man skal bruge flaget, og de små Dannebrog bliver benyttet på alt fra fødselsdagslagkager over velkomster i lufthavnen til juletræspynt.