Menneskerettighederne er i dagens Danmark en kerneværdi. Derfor kan det være svært at relatere til, at vi danskere på et tidspunkt har tvunget mennesker til at arbejde for os og leve ufrit. Så kan det virkelig passe?
Mange af os har måske hørt om slaveriet i Dansk Vestindien (1670-1848) tre øer som engang var danske kolonier.
Men kigger man nærmere på historien om de to slaver Hans Jonathan og Peter Samuel, så tager spørgsmålet lidt en drejning. For de vestindiske slaver var måske ikke de første i Danmarkshistorien? Og var de overhovedet slaver i Danmark.
Lektor i historie og institutleder på Aalborg Universitet, Marianne Rostgaard, som har skrevet om dansk-vestindisk historie bekræfter os i, at spørgsmålet kan være lidt spidsfindigt:
"Nej, vi havde ikke slaveri i Danmark - eller rettere det var hverken tilladt eller forbudt ifølge Danske Lov, og der var derfor tale om en juridisk gråzone. Men danskere havde slaver på Guldkysten, og danskere havde slaver i kolonierne i Dansk Vestindien. Og nogle danskere tog disse slaver med hjem til kongeriget."
Læs hele historien om det danske slaveri hos Videnskab.dk.
Lektoren kender godt til historien om de to bortløbne slaver. Faktisk illustrerer historien meget godt, at Danmark havde et lidt hyklerisk forhold til slaveriet.
Slaverne Hans Jonathan og Peter Samuel var kommet til København fra de danske vestindiske øer, og de var således begge husslaver i byens bedre borgerskab, da de i 1801 besluttede at stikke af.
De to meldte sig til flåden som frivillige under Slaget på Reden. Her var de med til at forsvare Danmark mod Storbritannien, som under Napoleonskrigene var Danmarks fjende.
Læs også hos Videnskab.dk: Danske slaver skulle leve længe
De to bortløbne slaver ansøgte herefter kronprins Frederik VI om at blive ansat i flåden. Men det fik deres ejere standset. Ejerne fik sat de bortløbne slaver for en domstol, og her blev de dømt til slavearbejde på en kaffeplantage i Dansk Vestindien. Kronprinsen kommenterede, at han ikke kendte til slavehold på dansk jord, men at tyende skulle adlyde deres herskab.
"De to slaver havde argumenteret for, at de havde deltaget i kamp for Danmark side om side med danske soldater, og at de derfor burde være frie mænd. Men man lod i sidste ende ejendomsretten 'overrule' det, at de bortløbne havde kæmpet for Danmark," forklarer Marianne Rostgaard.
Menneskerettigheder var der nemlig ikke noget af, og man kunne eje sorte mennesker på samme måde, som man kunne eje en hest eller en ko. Dengang var der nemlig en uhyggelig forskel på sorte og hvide mennesker.
Læs også hos Videnskab.dk: Arkæolog-scoop: Opløste organer afslører skeletters sidste dag
Slaveriet i Dansk Vestindien blev afskaffet i 1848, og det har vi i Danmark altid brystet os af. Spørgsmålet er dog, om der er så meget at være stolt af. Der er intet der tyder på, at danskere havde et mere progressivt syn på 'sorte' end andre samtidige europæere.
Dansk Vestindien er dog ikke den eneste sorte plet i vores historiebog, når det gælder slavehold. For ud fra vor tids idealer om frihed og menneskets værdighed, ser vikingernes brug af trælle heller ikke for godt ud, selvom slaveriet sandsynligvis ikke nagede vikingerne.
Professor emeritus og dr. phil i historie Niels Lund fortæller, at trælle ofte blev fanget under kamp med en fjende.
"Hvis man blev taget til fange, så var der den mulighed, at man blev solgt tilbage til dem, man kom fra. Eller man kunne blive sat til salg på et slavemarked. Sidste mulighed var, at den nye ejermand beholdt slaven og lod dem arbejde på hans egen gård."
Læs også hos Videnskab.dk: Hård linje i 1800-tallet udryddede korruption i Danmark
Man skulle måske tro, at der med kristendommens indførelse kom et mere menneskekærligt menneskesyn.
Men faktisk fortsatte vikingernes slaveri helt ind i kristen tid.
"Man kunne i vikingetiden også blive slave på den måde, at hvis man ikke kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser, så kunne man ende med at skulle betale sin gæld som træl hos kreditor. Det varede ved i længere tid end vikingetiden," siger Niels Lund og fortæller, at Københavns officielle grundlægger ærkebiskop Absalon selv havde gældsslaver - selvom han var en mand af kirken.
"I ærkebiskop Absalons testamente fra 1202 nævner han, at han vil give sine trælle deres frihed. Mærkeligt nok står der også, at det var uretfærdigt, at de var blevet gjort til trælle."
Læs også hos Videnskab.dk: Forsker: Måske var der mennesker og landbrug på Færøerne før vikingetid
I middelalderens danske love (landskabslove) var der også nøje beskrivelser af, hvad man måtte, og hvad man ikke måtte som ejer af en træl. Det vidner om, at vores samfund altså ikke har været helt fri for slaveri.
"Det ville jo være meningsløst at have så udførlige regler, hvis ikke der var noget at lovgive om," siger Niels Lund.
Vi er ikke det eneste land, som har den slags sorte pletter i vores historiebøger. Faktisk mener lektor Marianne Rostgaard ikke, at der er noget sted i verden, hvor man ikke på et eller andet tidspunkt har holdt slaver.
"Der har for eksempel også været slaveri i de fleste afrikanske lande. Det er ikke noget, de hvide har fundet på," siger lektoren.
Læs også hos Videnskab.dk: Unge egyptere har rustet sig selv til revolution
Slaveriet i Vestafrika, hvor europæerne fra 1400 til 1500-tallet begyndte at købe slaver, kan man sammenligne med det såkaldte fæstevæsen under Stavnsbåndet, hvor unge mænd blev bundet til det gods, hvor de var født, fordi de skulle springe soldat. Man forsøgte altså at binde arbejdskraften til godset.
I Vestafrika holdt konger og høvdinger også hus- og markslaver, som enten var taget som krigsfanger eller som gældsslaver. Forholdene var dog ikke så elendige, som i det liv afrikanske slaver senere mødte i Amerika. Her blev slaverne også mødt med racisme.
"Når man er slave, så har man ikke sin frihed. Frihed til at bo hvor man vil, og frihed til at gøre hvad man vil. Du kan så være slave på rigtig mange forskellige vilkår. Du kan være slave på nogenlunde 'rimelige' vilkår, og du kan være slave på forfærdelige vilkår," siger Marianne Rostgaard.
Slaveri findes desværre stadig. Menneskers frihed bliver mange steder i verden stadig taget af folk, som vil udnytte ofrenes arbejdskraft eller prostituere dem.
Læs også hos Videnskab.dk: 1800-tallets borgerskab skabte julenissen