Historie: Kartoffelferien var våd, kold og modbydelig

Kolde kartofler, jord under neglene og lange arbejdsdage på alle fire mellem kartoffelrækkerne. Sådan kender de ældre generationer kartoffelferien, der i dag hedder efterårsferie og mest handler om familiehygge og kastanjedyr

I 1823 blev det tilladt at holde børnene hjemme fra skole, når kartoflerne skulle op af jorden. Men det gjorde det svært for lærerne, når eleverne ikke var fraværende på samme tid, så i 1899 blev det fastlagt, at kartoffel-ferien skulle ligge i uge 42. --
I 1823 blev det tilladt at holde børnene hjemme fra skole, når kartoflerne skulle op af jorden. Men det gjorde det svært for lærerne, når eleverne ikke var fraværende på samme tid, så i 1899 blev det fastlagt, at kartoffel-ferien skulle ligge i uge 42. -- Foto: Odense Bys Museer.

"Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi."

Mange skoleelever har skrålet med på disse strofer med sommerfugle i maven over den forestående ferie. Og i disse dage kan skoleelever se frem til en uges efterårshygge med kastanjedyr og svampeplukning og "se, far har lavet varm kakao", og hvad forældre ellers finder på for at aktivere poderne.

Men sådan har det ikke altid været. Da undervisningspligten blev indført med skoleloven i 1814, tog den fra starten hensyn til, at børn på landet var mere aktive i hjemmet end børn i byen. Hvor bybørn kom i skole dagligt, måtte landbørnene nøjes med at lære at regne og skrive hver anden dag. Desuden gav Frederik VI "forældre og huusbonder" lov til at holde arbejdsduelige børn på landet hjemme, når arbejdet i marken krævede alle hænder. I første omgang drejede det sig om nogle friuger til at så og høste i, men i 1823 blev det også tilladt at holde børnene hjemme, når kartoflerne skulle op af jorden.

Men faktisk var kartoflen ikke ret populær i det tidlige 1800-tal.

"I starten ville bønderne kun dyrke kartofler til grisefoder. Bonden fandt ud af, at mange kartofler gav mange grislinger, men bønderne fik børn nok i forvejen. Desuden vidste de dengang ikke, at man skulle koge kartoflerne. Og så er de jo ikke så interessante," siger Jesper Ussing, der er frivillig direktør på det danske kartoffelmuseum i Otterup på Fyn.

En anden fynbo, pastor Laurits Minis, skrev i sin dagbog sidst i 1700-tallet, at det måske kunne være nemmere at "indføre en ny religion end at indføre potatos" hos de kartoffelskeptiske bønder. Men hvor bønderne vrængede ad kartoflen, vidste overklassen allerede tidligt, at den gav god næring.

"I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, gjorde de kloge en masse krumspring for at få bønderne til at spise kartofler. Når hele lokalsamfundet var samlet ved festlige lejligheder, spiste herremanden kartofler ved højbordet for at vise bønderne, at det var en fin spise," siger Jesper Ussing.

Trods bøndernes første uvilje vandt kartoflen indpas på middagsbordet, og fra midten af 1800-tallet afløste den så småt brødet som den væsentligste ingrediens i måltidet.

Kartofler er sårbare over for mug og råddenskab, hvis de bliver høstet for sent eller ligger afdækkede på markerne. Så børnene blev i første omgang trukket ud af skolen, når behovet var der, snarere end når kalenderen tillod det. Men det var svært for lærerne på landet at få undervisningen til at hænge sammen, når børnene ikke var fraværende på samme tid, og da den irritation havde vokset sig stærk nok i 1899, blev det fastlagt, at kartoffelferien skulle ligge i uge 42.

I dag rimer nye kartofler på lyse sommernætter og friske jordbær, men de kartofler, vi dyrkede i Danmark for små 200 år siden, var en anden sort. De skulle ikke være små og faste delikatesser, men give så meget mad på bordet som muligt. Derfor dyrkede man kartoffelsorter, som kunne vokse helt til oktober, hvor de blev samlet med hjælp fra børn helt ned til seksårsalderen, der allerede var vant til at tage fra.

"Formålet med at være barn på landet i 1800-tallet var ikke at gå i skole, men at deltage i arbejdet på gården. Børnene havde ansvar for smådyr som gæs, geder og lam og trissede rundt efter dem. Pigerne hjalp med kvindernes arbejdsopgaver og drengene med mændenes. Arbejdet mellem kartoffelrækker kom altså oven i de pligter, børnene havde i forvejen," fortæller Benedikte Jeppesen, der er formidlingsleder i Den Fynske Landsby.

Mens husfaderen eller karlen gik forrest gennem kartoffelrækkerne med hesten og en simpel plov, der skubbede kartoflerne op af jorden, kravlede ungerne bagefter og samlede knoldene.

I Den Fynske Landsby er der i efterårsferien mulighed for at prøve 1800-tallets markarbejde på egen krop, og Benedikte Jeppesen er da også af den overbevisning, at det ikke var den værste tid for børnene.

"Selvfølgelig er det hårdt for ryggen at sanke kartofler, som det hedder, men jeg tror ikke, det er lige så hårdt som høsten i bagende sol. I dag ser man jo alt med mere romantiserede briller, men jeg forestiller mig faktisk, at det var et hyggeligt arbejde. Normalt arbejdede mændene og kvinderne hver for sig, men under kartoffelhøsten arbejdede alle sammen. Og så var der også ekstra god mad på bordet i perioderne med hårdt arbejde," siger formidlingslederen.

Nogle vil mene, det lyder hyggeligt at bruge et par efterårsdage mellem kartoffelrækkerne i færd med noget så jordnært som at samle jordens guld til eget bord. Sådan husker 78-årige Herdis Seider bare ikke helt de lange dage i plovskærets sorte kølvand.

"Det var vådt, koldt og modbydeligt. Ikke andet end en sur pligt, der bare skulle overstås," siger hun ved tanken om de efterårsferier under krigen, hvor hun samlede kartofler for en skilling så beskeden, at hun i dag knap kan huske, hvad pengene gik til.

Da Herdis Seider var 10 år gammel, flyttede hun med sin mor væk fra bedsteforældrenes gård nær Klokkerholm i Nordjylland, men hun hjalp stadigvæk til i højsæsonen, for der var ikke mange andre muligheder for at tjene lommepenge under krigen. Om sommeren gravede hun tørv på heden, der i minderne summer og dufter af bier og blomster, og hvor solen skinner gavmildt ned i madpakken. Men kartoffelferieminderne udspiller sig på grå og mørke marker. I et vejr, hvor regnen hænger koldt i luften og gør det svært at vurdere, om det regner, eller om skyerne bare er helt nede og omklamre jorden.

Arbejdet begyndte, når dagslyset tillod det, og det var også solen, der satte punktum om aftenen. Primært afbrudt af en pause midt på dagen, hvor mors rugbrødsmadder med medister og frikadelle blev skyllet ned med kaffe fra termokanden i ly af laden sammen med den håndfuld klassekammerater, der også brugte ferien på at få jord under neglene.

"Vi kendte hinanden fra skolen, men jeg mindes ikke, at vi hyggede os. Det var et rigtigt møgarbejde, og om aftenen skyndte vi os bare hjem til den lune rede. Men sådan var det måske bare under krigen. Det var ikke glade dage," siger Herdis Seider, som tilhører den næstsidste generation af børn i kartoffelmarkerne. Fra sidst i 1950?erne og op gennem 1960?erne blev kartoffelferien efterhånden til en afslapningsferie.

I 2010 er det begrænset, hvor mange danske børn der hjælper til i kartoffelmarkerne. Danskerne er ifølge formanden for Dansk Kartoffelproducentforening, Jørgen Nederby, ikke længere inter-esseret i den ekstra skilling, man kan tjene i landbrugets højsæson.

"Så vi henter ekstra østeuropæere ind i højsæsonen. Før i tiden kom der en del ældre mennesker og hjalp til for at supplere pensionen, men nu vil pensionisterne hellere bruge tiden på golfbanen," siger han.

Desuden skal der mere end en uge til at samle Danmarks samlede produktion af kartofler. Sidste år blev det til 1,6 millioner ton. Allerede i juni begynder producenterne at levere nye kartofler direkte til butikkerne, og de ender i forbrugernes maver, længe inden kartoffelferien begynder. De kartofler, som de danske producenter trækker op af muld- og sandjord her i efteråret, er melkartofler, der dyrkes for deres høje indhold af stivelse.

"Vi har allerede haft en lang sæson, og nu begynder det at blive hektisk, for vi skal have de sidste kartofler op, inden frosten ødelægger dem," forklarer Jørgen Nederby, der kan se frem til en kartoffelferie mere præget af kartofler end af ferie.

Resten af familien Danmark lægger trykket på "ferie" og tænker ikke meget på kartofler. I stedet står indkøbscentre, museer, biblioteker og forlystelseshaver klar med ekstra underholdning, så mange børn med rette kan nynne med på feriesangen med den glade melodi.

historie@k.dk