Historien har gjort Jan Hus uret

Vi burde ikke tale om Reformationen, men om reformationerne, siger filosof Peter Tudvad

Jan Hus ses her afbildet ved det kirkemøde i Konstanz, der dømte ham til døden på bålet.
Jan Hus ses her afbildet ved det kirkemøde i Konstanz, der dømte ham til døden på bålet. Jan Hus ses her afbildet ved det kirkemøde i Konstanz, der dømte ham til døden på bålet. Foto: Private Collection / Ken Welsh / Bridgeman

Hvorfor har du skrevet bogen?

Det er synd og skam, at danskerne i al almindelighed ikke kender meget til Jan Hus. Stort set en hvilken som helst før-reformatorisk teolog stilles altid i skyggen af Martin Luther, men Jan Hus er allerede lykkedes med det, Luther ønskede sig med sit opgør mod afladshandlen, for allerede i 1412 fik Hus en disputation om afladshandlen. Det er bare ét eksempel på, at der er sket meget før Luther, men under Reformationen bliver Hus reduceret til en ren og skær forløber for Luther, der siger det samme, bare knap så klart. Luther begynder sit opgør med pavestolen, inden han overhovedet kender til Hus. Så mit ærinde er ikke at sige, at Reformationen ikke kan tilskrives Martin Luther, men at Luthers reformation havde ikke fundet sted uden Jan Hus. Man burde derfor tale om flere reformationer i stedet for Reformationen, som vi gør i dag. Det har for mig været slående, at Luther her i Tyskland, hvor jeg bor, ikke har nær samme status som i Danmark. Der findes ikke et så lutheransk land som Danmark.

Hvor er sammenfaldene og forskellene mellem Martin Luther og Jan Hus?

Martin Luther havde et meget ambivalent forhold til Hus. Luther begræder, at den evangeliske sandhed er blevet brændt på bålet i Konstanz, og på den måde er Hus med til definitivt at afgøre Luther mod romerkirken. Luther erklærer sig da også husit i 1520. Men der er også væsentlige forskelle på de to, og Luther tager senere afstand fra Hus. I modsætning til Hus mener Luther ikke, at man er i stand til at helliggøre sig selv. Derfor bliver Luther decideret forarget over Hus’ fromhed, for i det at ville være from ligger der også en anmasselse over for Guds nåde. Sat på spidsen kan man sige, at hvor det for Hus handler om livet, handler det for Luther om læren.

Hvordan kan man forklare, at Martin Luther lykkes med sit forehavende, mens Jan Hus ender sine dage på et bål i Konstanz?

Martin Luther var mere realpolitisk end Jan Hus. Hus er ikke så bange for anarki, som han er for at handle i strid med guds ord.

Han er enormt radikal og ekstremt demokratisk, når han siger, at ingen må lyde en ordre eller et påbud, medmindre det er i overensstemmelse med Guds ord. Luther er frem for alt bange for anarki. Det ser vi eksempelvis med bondeoprøret i 1524-25, hvor tusindvis af bønder i nutidens Tyskland forsøger at gå i husitternes fodspor. Op mod 100.000 bliver dræbt, og det har Luther sanktioneret, da han bliver rystet over at se, hvad hans reformation kan bruges til. Luther mener ikke, at der findes en øvrighed, uden at den er givet af Gud. Derfor ser han bondeoprøret som et oprør mod Gud og giver retten til at sanktionere, hvad der er gyldig kristendom, til øvrigheden. Det er væsentligt, for selvom Luther tog et afgørende opgør med den katolske kirke, så var han han mere verdsligt orienteret og en større pragmatiker end Hus.

I bogen mere end antyder du, at det er splittelsen mellem Øst- og Vesteuropa, der spiller en rolle i, at Jan Hus aldrig har opnået den store berømmelse uden for Tjekkiet. Kan du uddybe det?

Jeg tror, en af grundene til, at Jan Hus aldrig har fået den anerkendelse, han fortjener, skal findes i, at vi i Vesteuropa har svært ved at forene os med tanken om, at en østeuropæer skulle have spillet så afgørende en rolle i udbredelsen af demokratiet. Jeg kunne godt tænke mig, at nogen fik øjnene op for, at de der østeuropæere ikke nødvendigvis er en flok tilbagestående, intolerante amøber. At det også er selvstændige og kritisk tænkende mennesker, der besidder stort mod, og som historien bør anerkende for at gøre noget forbilledligt. Jeg mener grundlæggende, historien har gjort Jan Hus uret i den udstrækning, at han er blevet reduceret til blot at være Luthers forgænger, og at man ikke har taget ham alvorligt på hans egne præmisser. Også i den udstrækning, at han i Tjekkiet fik en genkomst i det 19. århundrede, men som en politisk figur og ikke som en dydig teologisk tænker.