Prøv avisen

Historiker: Sæt forskningen og tyrkerne fri

Repræsentanter for armenske samfund er samlet ved mindesmærket for det armenske folkemord. Foto: Tigran Tadevosyan Photolure Denmark

Politisk pres for at få Tyrkiet til at anerkende det armenske folkedrab er mindre vigtigt end krav om demokrati, ytringsfrihed og fri forskning for de tyrkiske historikere, mener forskeren Matthias Bjørnlund

Tyrkiet har altid afvist, at armenierne i 1915 var ofre for et osmannisk folkedrab.

Antallet af ofre er langt mindre end de 1,2 millioner armeniere, den historiske forskning har identificeret, hævder Tyrkiet. Og det var Første Verdenskrigs kaos og anarki, der var årsagen, ikke den osmanniske stat, lyder argumentet.

Massakrerne mod armenierne lever uden skyggen af tvivl op til folkerettens definition af folkemord, der forudsætter klare intentioner om at udrydde og fordrive en befolkningsgruppe, fastslår historiker Matthias Bjørnlund, der er aktuel med bogen Det armenske folkedrab.

"Når Tyrkiet så indædt benægter, skyldes det først og fremmest frygt for at blive mødt med kæmpemæssige erstatningskrav fra armeniere, hvis ejendom blev konfiskeret. Store dele af den tyrkiske økonomi hviler på konfiskeret armensk ejendom. Mange virksomheder, deriblandt aviser, var oprindeligt armenske. Der kan også være tale om at afgive territorium til Armenien, selv om ikke alle armeniere er enige om dette krav. Og desuden handler det selvfølgelig om den nationale ære. Folkedrab sætter tyrkerne i bås med SS og nazister," siger Matthias Bjørnlund.

LÆS OGSÅ: En teenagers erindring om et folkemord

Om Vesten læggerpres på den tyrkiske regering for at anerkende folkedrabet, er ikke afgørende, mener han.

"Det kan være en god idé, at Tyrkiet presses til anerkendelse af folkedrabet, for eksempel som krav til EU-optagelse. Men det, der virkelig er vigtigt, er at Tyrkiet sætter den historiske forskning i landet fri, åbner arkiverne og afskaffer lovgivning som for eksempel forbuddet mod fornærmelse af Tyrkiet. Tyrkiet hævder, at historikerne i dag kan forske frit, men det passer ikke. For eksempel er de arkiver, der indeholder alle skøder over armensk ejendom fra før 1920 ikke tilgængelige," siger han.

Matthias Bjørnlund mener til gengæld, at andre landes anerkendelse af det armenske folkedrab har været berettiget. En god snes landes parlamenter, deriblandt Frankrigs og Sveriges, har anerkendt folkedrabet.

"Netop på grund af den tyrkiske benægtelse har det været bitter nødvendighed, at andre lande har slået det fast som en kendsgerning. Der er liberale dele af befolkningen, der begynder at anerkende det armenske folkedrab. Og nu, hvor vi nærmer os 100-året for folkedrabet i 2015, vil Tyrkiet være under stærkt pres. Der vil blive organiseret en lang række begivenheder i den anledning over hele verden, og tiden er inde til at sige til Tyrkiet: Hold op med det pjat. Lad os få frihed til at forske. Det vil være en del af en demokratiseringsproces, der kan sætte befolkningen fri," siger Matthias Bjørnlund.