Kan du komme i tanke om en person fra 1100-tallets Danmark, der spillede en stor rolle i både politik og kirkeliv? En person, som var involveret i religiøs dannelse, uddannelse og international politik. Hvis du kommer til kort, er du ikke den eneste. Formodentlig kender kun meget få danskere Vilhelm af Æbelholt, der levede fra cirka 1127 til 1203 og blev helgenkåret i 1224. Han blev født i Frankrig og levede som kannik i Paris, inden han i 1165 kom til Danmark, hidkaldt af biskop Absalon. Biskoppen kendte Vilhelm fra et studieophold i Paris, og deres venskab var afgørende for, at Vilhelm valgte at rejse til det kolde nord og blive der – til trods for at han fandt det vanskeligt at blive integreret i det fremmede samfund.
Resten af sit liv levede han – med undtagelse af nogle få rejser – sit liv i Danmark, hvor han etablerede augustinerklostret Æbelholt nær Hillerød. Klostret udviklede sig under Vilhelms ledelse til et åndeligt og videnskabeligt centrum, og munkene blev kendt for deres medicinske kundskaber. Efter Vilhelms død strømmede folk til klostret for at blive helbredt af munkene og bede ved Vilhelms grav. Og han var en vigtig historisk person, siger middelalderhistoriker Brian McGuire, der behandler liv som munkens i sin nyeste bog, ”Glemte danskere – helgener i Danmarks skabelse”.
”Vilhelm var en central skikkelse i dansk og international middelalder. Han spillede en stor rolle i kirkens liv og blev brugt til diplomatiske opgaver, blandt andet blev han sendt til Frankrig for at arrangere ægteskabet mellem kong Knuds søster Ingeborg og kong Filip og siden for at forsøge at redde dette ægteskab, da kong Filip ville forstøde Ingeborg,” siger Brian McGuire.
”Derfor er det så meget desto mere besynderligt, at han stort set er glemt i Danmark. Efter min mening hænger det især sammen med, at historiebevidstheden i Danmark i så høj grad er hægtet op på Saxos historieskrivning, og Saxo skrev simpelthen Vilhelm ud af historien. Han nævner ham ikke med et ord, selvom han ikke blot var en vigtig figur, men også en nær ven af den biskop, nemlig Absalon, som bestilte Saxo til at skrive sin danmarkskrønike,” tilføjer historikeren.
Brian Patrick McGuire er forfatter til en lang række bøger om blandt andet kirke- og trosliv i middelalderens Europa. I sin aktuelle udgivelse hiver han i alt ti danske helgener frem af glemslen og beskriver ved hjælp af historiske kilder deres livsforløb og den betydning, de havde for middelalderens mennesker. Udover Vilhelm af Æbelholt drejer det sig om Knud den Hellige, Knud hertug, Niels af Aarhus, Kjeld af Viborg og Margrethe af Roskilde og flere andre.
”De fleste af disse helgener blev aldrig officielt helgenkåret af paven, fordi de havde betydning i en periode, hvor man endnu ikke havde den centraliserede helgenkåringsproces, som vi kender i dag. I stedet blev nogle af dem helgenkåret af den lokale biskop, mens andre simpelthen blev opfattet som helgener både i levende live og efter deres død, fordi de levede et prisværdigt kristent liv, hvor de havde omsorg for almindelige menneskers ve og vel, og fordi mennesker oplevede mirakler, når de bad disse skikkelser om hjælp,” siger Brian McGuire.
Han har det selv svært med mirakeltro, men som historiker mener han, at det er nødvendigt at forstå middelaldermenneskets verdensbillede og livsverden – og gør man det, må man tage deres mirakel- og helgentro for pålydende, siger han.
”Det skarpe skel mellem de levende og de døde, som den lutherske teologi bærer præg af, fandtes slet ikke i middelaldermenneskets verden, ligesom den heller ikke findes i store dele af den globale kristendom i dag. Der var en form for levende sameksistens mellem levende og døde, og disse mennesker, der blev opfattet som Guds venner, spillede en stor rolle i folketroen,” siger historikeren.
Han tilføjer, at det ifølge kilderne især har været kvinder, der har oplevet mirakler i forbindelse med bøn til helgenerne. Til gengæld har det været tæt på umuligt at finde historiske kilder i Danmark, der fortæller om kvindelige helgener. Det er kun lykkedes historikeren at finde frem til en enkelt på dansk grund, Margrethe af Roskilde.
”Det ærgrer og undrer mig, for generelt spillede kvinderne en ganske fremtrædende rolle i middelalderens kirke og trosliv. Men tilsyneladende har der i Danmark ikke været ret mange kvindelige helgener, modsat i det øvrige Skandinavien, hvor vi for eksempel i Sverige kender meget indflydelsesrige kvinder som Birgitta af Vadstena og hendes datter Katarina, der spillede en afgørende rolle i udviklingen af klosterspiritualiteten,” siger han.
Man kan dog ikke udelukke, at der kan dukke kilder frem, som fortæller om flere – hidtil glemte – danske helgener, både mænd og kvinder. For indtil videre har feltet været næsten uudforsket, hvilket ifølge Brian McGuire skyldes en bestemt historieopfattelse, som især er præget af Saxo.
”Det er karakteristisk, at vi i vores historieskrivning elsker og dyrker det sekulære Danmark, som kæmpede og vandt. Vi elsker fortællingerne om vikingerne og om konger og krige. Men vi overser den skat af mennesker i fortiden, som virkelig søgte og elskede Gud. Det er derfor, jeg skriver om helgener. For at lave en modvægt til Saxo, som efter min mening har været en ulykke for vores historiebevidsthed. Han har reduceret historien til at handle om politik og konflikter, og dermed overser vi en helt afgørende faktor, nemlig det religiøse liv.”