Historiker: Vi tager vores verden for givet

Verden har igen og igen ændret sig ganske dramatisk på kort tid, siger Bertel Nygaard, en af redaktørerne bag aktuel bog. Med udgivelsen vil han vække læserens nysgerrighed for vores fælles verdenshistorie, men også minde om, at verden ikke er statisk. Det er vi nemlig tilbøjelige til at glemme, mener han

Bertel Nygaard er lektor i historie ved Aarhus Universitet.
Bertel Nygaard er lektor i historie ved Aarhus Universitet. . Foto: Poul Ib Henriksen.

Oldtidsimperiers storhed og fald, revolutioners opståen, verdenskriges konsekvenser og meget, meget mere.

Bogen ”50 begivenheder – højdepunkter i verdenshistorien” spænder vidt. Måske forventeligt af et værk, der på blot 310 sider gengiver verdenshistorien i bare 50 nedslag. Forskellige eksperter har bidraget til bogens artikler, der blandt andre er redigeret af Bertel Nygaard, lektor i historie ved Aarhus Universitet. Han understreger, at han ikke vil gøre sig til dommer over, hvad der er verdenshistoriens absolut vigtigste begivenheder, men de nedslag, som bogen foretager, beskriver nogle begivenheder, der repræsenterer klare vendepunkter i verdenshistorien.

”De mere eller mindre berømte verdenshistoriske begivenheder skal vække læserens nysgerrighed og lyst til at reflektere over, hvordan verden er kommet til at se ud, som den gør i dag. De er valgt, fordi de alle er i kontakt med historiske processer, der har fået afgørende betydning for os i dag, og hvor man klart kan tale om et før og et efter,” fortæller Bertel Nygaard, der har redigeret bogen sammen med historikeren Morten Fink-Jensen.

Men intentionen med bogen har endnu et lag. Ved at beskrive begivenheder som Den Franske Revolution, slavefrigørelsen i USA og kvindebevægelsens kamp for ligestilling er det redaktørernes mål at skærpe læserens bevidsthed om, at verden ikke er statisk; at verden til alle tider har været under ombygning, og at den også vil være det i fremtiden.

”I dag har vi det med at glemme, at verden hurtigt kan forandres til det bedre, men i høj grad også til det radikalt ringere, og at det afhænger af os. Jeg ser en klar tilbøjelighed til, at vi ved for lidt om, hvordan alt var anderledes i gamle dage. Vi glemmer, at der har fandtes mennesker i andre livssituationer med helt andre forudsætninger,” siger Bertel Nygaard og fortsætter:

”Den Franske Revolution er et godt eksempel på, hvordan drastiske handlinger under visse omstændigheder kan ændre samfundet radikalt og sætte dybe aftryk i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at de idéer om demokrati, rettigheder og lighed, som Den Franske Revolution fostrede, har været med til at danne nutidens demokratiske samfund.”

Artiklerne skal dermed også minde os om, at historien afhænger af vores vilje til at handle, forklarer Bertel Nygaard.

”Indirekte er det også en fortælling, om hvordan verden kunne have set ud, hvis udfaldet af de 50 begivenheder havde været anderledes. Hvis ikke det franske folk havde gjort oprør i slutningen af 1700-tallet, hvordan ville verden så se ud? Måske var der sket noget lignende, men det er svært at forestille sig noget tilsvarende i styrke og gennemslagskraft.”

Bertel Nygaard mener desuden, at det er mere udbredt i dag end tidligere at mangle forståelse for fortidens påvirkning af vores nutid. Godt nok, forklarer han, har mennesket til alle tider betragtet historien fra deres bestemte ståsteder i nutiden, men:

”Hvor det tidligere kom til udtryk ved, at historiske begivenheder gled ud af vores fælles bevidsthed, er problemet i dag, at vi ser på fortidens begivenheder med en forkert antagelse om, at de lignede nutidens. Fortiden gøres til mere nutid, bare i en eksotisk, gammeldags klædedragt, når vi uden videre overfører for eksempel nutidens individualisme, markedstænkning eller idealer om politisk deltagelse på tidligere tider. Og når vi på den måde udelukker det anderledes ved fortiden, spærrer vi samtidig for forestillinger om fremtiden som noget, vi mennesker kan have indflydelse på. Demokratiet består for eksempel kun, hvis vi aktivt værner om det,” siger Bertel Nygaard og fortsætter:

”Bogen er derfor et forsøg på at konfrontere nutidskulturen og nutidsdyrkelsen, alt imens vi med de meget korte, skarpe artikler vil underholde og vække nysgerrighed hos nutidens mennesker. Som historiker må man også være bevidst om at tale ind i sin tid for at udfordre dens selvfølgeligheder.”