Prøv avisen

Holger Jensen var en af efterkrigstidens vigtigste kirkearkitekter – og han byggede en kirke om året

Nyvangskirken i Kalundborg fra 1974 blev byens anden kirke ved siden af Esben Snares femtårnede kirke. Det monumentale byggeri kan ses på lang afstand.

En af efterkrigstidens vigtigste kirkearkitekter var Holger Jensen, der tegnede et halvt hundrede kirker, og som i dag ville være fyldt 100 år. Hans nevø, sognepræst Henrik Gade Jensen, reflekterer her over Holger Jensens arv

Op til Anden Verdenskrig blev kirkebyggeriet i Danmark præget af, at kirkebygninger skulle ligne traditionelle kirker med et eller to tårne, et skib og et kor. Denne mere traditionelle eller før-moderne stil prægede også Kirkefondets store kirkebyggeri fra slutningen af 1800-tallet i København. Der blev bygget solide og monumentale kirker enten i middelalderstil eller efter romersk eller gotisk forbillede. Ingen kunne være i tvivl: Her lå en kirke. Og det var også meningen.

I efterkrigstiden begynder en modernistisk retning at gøre sig gældende, hvor kirkerne mere skal være arkitektur i tidens stil. Det er funktionalismens periode med sten og glas og gerne tætte og lave bygninger. Og så gør det ikke noget, om man ikke udefra kan se, om de er til gudstjenester, svømning eller pengeinstitutter. Der blev ligefrem eksperimenteret med helt fremmede stilelementer som pyramider og pagoder.

Arkitekt Holger Jensen (1918-2004) byggede i efterkrigstiden cirka 50 kirker, alle stærkt præget af den modernistiske tidsånd. Man kunne ikke altid se, at her lå et gudshus, og sådan skulle det være. Det passede til efterkrigstidens dominerende teologi, hvor man distancerede sig fra vane- og kulturkristendom, og præster gjorde det til et ideal at prædike for de få eller slet ingen.

Man har kaldt efterkrigstiden for ”Holger Jensen-epoken” i dansk kirkearkitektur, for ingen anden arkitekt prægede kirkebyggeriet så meget. Nye boligkvarterer skød op omkring de større byer, især i Københavns omegnskommuner, og de skulle også have en kirke ved siden af supermarkederne.

Holger Jensen blev født for 100 år siden, den 8. oktober 1918, som søn af sognepræst P.L. Jensen. Han voksede op i en kirkefondskirke på Amager, Simon Peters Kirke, og forbindelsen til Kirkefondet blev livslang. Han blev tømrer, og dengang var en håndværkeruddannelse en naturlig vej til at blive arkitekt. Uddannelsen tog han på Kunstakademiets Arkitektskole, men afgørende blev et studieophold i USA i 1951, hvor han mødte de toneangivende arkitekter Mies van der Rohe og Frank Lloyd Wright. Det var modernisme for fuld udblæsning, og hjemkommet fra Staterne var det utænkeligt at bygge gudshuse i stil med middelalderens landsbykirker. Den historiserende og traditionelle stil var endegyldigt død. Symmetri, kor og skib, kamtakker og bænke i kirkerummet var passé.

Samtidigt gav efterkrigstidens velstandseksplosion nye økonomiske rammer for at bygge kirker. Frem til 1956 skulle menigheden selv samle midlerne ind til en kirke, hvis der ikke kunne skaffes særlig statsstøtte over finansloven. Alle de store kirkebyggerier på brokvartererne omkring år 1900 blev således hovedsageligt finansieret ved private indsamlinger.

Efter 1956 blev der givet tilladelse til, at halvdelen af udgifterne til kirkebyggeri måtte finansieres ved lån, som så blev afdraget over den kirkelige ligning, altså kirkeskatten. Tanken var dog stadig, at et sogn selv skulle kunne løfte en del af udgifterne ved indsamlinger. Fra 1964 blev der givet mulighed for fuld lånefinansiering af kirker, hvormed de private indsamlinger efterhånden blev overflødiggjort. Alligevel bidrog Holger Jensen selv med masser af mærkat-ark til salg for Kirkefondets byggerier.

Holger Jensen blev uddannet som kirkearkitekt i en tid, hvor der blev bygget for private midler, og det prægede også arkitekturen. Hans første kirke, Sjælør Kirke i Københavns sydvestkvarter, blev i 1952 opført for 200.000 kroner, og det var kun indsamlede midler. Alligevel lykkedes det at skabe en brugbar og synlig kirkebygning i lokalområdet. I 2009 ophørte den som kirke og er i dag spejdercenter.

Fra midten af 1960’erne kom der fart i kirkebyggeriet, og frem til 1988 blev der næsten leveret en kirke om året fra Holger Jensens tegnestue. Alle er de moderne, for så vidt som ingen er præget af en traditionel kirkelig symbolik. Nogle er pyramide- eller cylinderformede, andre er inspireret af en vikingehal eller af japanske pagoder, men alle er de opført af mursten og med meget brug af træ i kirkerummet.

Holger Jensen sagde selv, at de brugsmæssige og arkitektoniske hensyn bør gå forud for symbolske og teologiske overvejelser. Og det fulgte han. En kirke skal være ”helt frigjort fra alle ambitioner i retning af at skulle virke ved sit særpræg, originalitet eller størrelse”. Således bliver der ikke meget helligt tilbage over hans moderne kirker, og de blev også ofte forsynet med mange tilstødende lokaler og kontorer, som gør dem funktionelle og brugbare til moderne kirkeliv fra babysalmesang til strikkedamer, men mister noget af sin sakralitet. Men Holger Jensen formulerede sig utvetydigt om sit kirkesyn, nemlig at ”ethvert forsøg på at få en kirkebygning til at udtrykke andet end det, den er – en i sig selv intetsigende ramme – uhyre let ender i sværmeri”.

De moderne kirker er udprægede brugsbyggerier, som giver gode muligheder for mange aktiviteter i sognet med de mange og fleksible lokaler omkring kirkerummet. I flere af kirkerne kan kirkerummet udvides med foldedøre, så juleaften kan give plads til mange kirkegængere.

Holger Jensen blev kaldt de små kirkers mester, og hans mindre kirker er også de mest vellykkede, for eksempel Dokkedal Kirke i Himmerland midt i en plantage med kun 70 siddepladser. Den største kirke fra hans hånd er Fuglefjord Kirke på Førøerne med plads til 400, og dér kan de fylde den.

For mig personligt har det været spændende at følge store bygninger fra tegnebrættet, og til de rejste sig og blev kirker.

I dag kan jeg ikke forlige mig med den modernistiske stil. Kirker bør præges af kristen tradition og udtrykke en symbolsk succession. Vi lever også i en anden tid i dag, hvor vi ikke kan tillade os den luksus at gemme kristendommens rige symbolverden væk. I dag er en kirkebygning udfordret, og den skal tydeligere signalere sin sakralitet og ikke ligne et pengeinstitut eller en kommunal administration. Det bliver nok Kirkefondskirkerne i København med deres robuste og solide stil, der i større grad vil overleve, end modernismens kulturelle tilpasning.

Henrik Gade Jensen er sognepræst i Gloslunde Pastorat på Lolland og nevø til Holger Jensen.

Den lille Dokkedal kirke i Himmerland fra 1965 har kun 70 siddepladser, men kirkerummet med Hein Heinsens tre forgyldte altertavler hører til en af de smukkeste af Holger Jensens kirker. Altertavlerne repræsenterer noget af det mest ekstreme i nonfigurativ kirkekunst.
Holger Jensen (stående tv.) var næstældst af seks brødre, hvoraf de tre blev præster. Faderen P.L. Jensen (siddende th.) var i mange år præst ved Esajas­kirken i København. – Privatfoto.
Husumvold Kirke ved Utterslev Mose i København blev indviet i 1960. Her har Holger Jensen ladet sig inspirere af de gamle nordiske stavkirker. – Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix
Lundehuskirken i Emdrup ved Køben­havn, fra 1957, var med sin pyramideform den første med et helt kirkefremmed symbolsk præg.