Husmoderen -- en uddød race

FRA HJEMMET TIL ARBEJDSMARKEDET: I 1950'erne var danske kvinder husmødre. De tog sig af hjem og børn, mens far var forsørger. I dag er kvinder næsten lige så aktive på arbejdsmarkedet som mænd, og pigerne er de bedst uddannede. Historiker Anne Trine Larsen har kortlagt udviklingen

Ved folketingsvalget i 1960 præsenterede landets største parti, Socialdemokratiet, vælgerne for den lykkelige idealtilstand, hvor faren er forsøger, og moren er husmoder. Sløjfen på forklædet er nystrøget, og nu er mor beredt til at gå i gang med dagens husarbejde. Plakaten er venligst udlånt af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Ved folketingsvalget i 1960 præsenterede landets største parti, Socialdemokratiet, vælgerne for den lykkelige idealtilstand, hvor faren er forsøger, og moren er husmoder. Sløjfen på forklædet er nystrøget, og nu er mor beredt til at gå i gang med dagens husarbejde. Plakaten er venligst udlånt af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

– Dersom vi ikke ønsker forholdet mellem moder og barn revet for meget itu, må vi kræve deltidsarbejde for alle mødre.

Det er bare 55 år siden, at overlæge Kirsten Auken skrev sådan i bladet "Kvinden og samfundet". Dengang i 1950'erne havde husmoderen sin storhedstid, og tanken om, at kvinder skulle have et udearbejde, det være sig på deltid eller fuldtid, var skræmmende og fjern. 40 år senere var husmoderen forsvundet og velfærdssamfundet en realitet.

– Det gik op for mig, at der ikke fandtes nogle gode forklaringer på, hvorfor kvinder kom på arbejdsmarkedet. I 1950'erne var der konsensus om, at kvindens rolle var at være husmoder og passe hjem og børn, men pludselig var kvinderne alligevel på arbejdsmarkedet. Det var dybt mystisk, siger Anne Trine Larsen.

Hun er historiker på Aarhus Universitet, ph.d. og har netop udgivet bogen "En slags mandinder. En analyse af køn og arbejde i Danmark 1950 -1989".

– I 1950'erne var det både kvinders og mænds opfattelse, at det var vigtigt, at kvinden gik hjemme af hensyn til børnene. Blandt de gifte kvinder var det kun en fjerdedel, der havde arbejde, og de havde det af nød. Enten fordi de var alene om at forsørge børnene, eller fordi de havde en mand, der ikke kunne tage vare på familien, siger Anne Trine Larsen.

Hun har til sin afhandling blandt andet gransket gamle aviser og tidsskrifter, og hun peger på, at det i 1950'erne blev anset for et rigtigt og værdifuldt arbejde, som husmoderen udførte. Men bare 40 år senere var det uomgængeligt, at arbejde skulle foregå på arbejdsmarkedet for at være "rigtigt" arbejde.

– Hvis kvinderne i Skandinavien ikke var kommet ud på arbejdsmarkedet, så havde vi ikke haft nogen velfærdsstat. Kvinderne blev i høj grad lærerinder, børnehavepædagoger og sygeplejersker, og på den måde flyttede man husmoderen ud på arbejdsmarkedet. I 1980'erne forsøgte man at få piger ind i mandefag, men det lykkedes aldrig rigtigt. I dag er kvinder fortsat i høj grad beskæftiget inden for omsorg og undervisning, siger Anne Trine Larsen.

1950'erne var ubetinget det årti i det 20. århundrede, hvor færrest kvinder var på arbejdsmarkedet. Kvinders arbejdsløshed blev ikke anset for et problem, for de regnedes ikke for at være forsørgere. Og da der kom en stor betænkning i 1956 om, hvordan man skulle finde beskæftigelse til de mange børn, der blev født i midten af 1940'erne, var pigernes uddannelse kun omtalt i et appendiks.

– Det fik kvindeorganisationerne til at fare i flint, og private organisationer begyndte i stor stil at plædere for uddannelse til piger. De udgav pjecer i tusindtal, og her tror jeg, at vi finder en af forklaringerne på, hvorfor piger i dag er bedre uddannet end mænd. Piger og kvinder har simpelthen fået at vide igen og igen, at de skulle tage en uddannelse, siger Anne Trine Larsen.

I 1960'erne skete der de første ændringer i opfattelsen af husmoderen. Nogle omtalte de hjemmegående kvinder uden børn som samfundssnyltere, og det påvirkede nogle af de yngre kvinder. Der kom også argumenter om, at deltidsarbejde kunne være godt, for det var sundt at møde andre mennesker. Samtidig havde en del kvinder haft erhvervsarbejde, før de fik børn og ønskede at vende tilbage til det igen.

– Jeg ved ikke helt, om det sociale argument holder, for der var meget socialt liv hjemme i boligkvartererne, hvor kvinderne gik hjemme med børnene. Men nogle var trætte af at støvsuge, og samtidig begyndte risikoen for skilsmisse også at dukke op i debatten. Skilsmissetallene var relativt små, alligevel fik det nogle kvinder i arbejde, fordi det var vigtigt at kunne forsørge sig selv, hvis ægteskabet ikke holdt, siger Anne Trine Larsen.

Et af argumenterne for, at det var vigtigt, at kvinderne gik hjemme, var omsorgen for børnene, som det også fremgår af Kirsten Aukens betragtninger. Det var utænkeligt, at fædrene kunne bidrage til børneomsorg og husarbejde i noget omfang af betydning, og i 1953 gjorde forfatteren Hans Jørgen Lembourn i et indlæg i Politiken opmærksom på, at mænd havde fået for mange huslige pligter, så nu burde man tale om mænds ligeberetigelse.

Men i 1960'erne og 1970'erne opstod der alligevel en form for forståelse for, at mænd også skulle være fædre, og i 1970'erne blev det ligefrem et argument, at børn kunne give mændene en ekstra dimension i tilværelsen, og dermed var der noget positivt i det for mændene. Samtidig kom der en individualisering, hvor kvinder skulle have et arbejde for deres egen skyld. Dermed blev arbejdet noget individuelt og personligt, hvor det for den mandlige forsørger havde været en nødvendighed for at kunne brødføde familien.

– I 1980'erne er de gamle husmødre stort set uddøde, og det er blevet en selvfølge, at kvinder skal have et arbejde. Det er en udvikling, der er sket uhyre hurtigt, siger Anne Trine Larsen.

Efterkrigsårene var også den periode, hvor man var meget optaget af tanken om, hvordan husmoderens arbejde kunne rationaliseres. Statens Husholdningsråd kom med anbefalinger til, hvordan man arbejdede mest effektivt i hjemmet, der blev opfundet hjælpemidler, og konserves gik sin sejrsgang.

– I 1950'erne var man besat af rationaliseringer i hjemmet, men det fremgår ikke rigtigt, hvad kvinderne skulle bruge den tiloversblevne tid til. Det var ikke for at være mere sammen med mand eller børn, som det ellers ville være nærliggende at tro, siger Anne Trine Larsen.

Men måske blev det alligevel lettelsen af husarbejdet, der bidrog til, at kvinderne kunne bevæge sig ud på arbejdsmarkedet. I hvert fald faldt andelen af fuldtidshusmødre fra 77 procent af de gifte kvinder i 1961 til 45 procent i 1975.

– I 1950'erne havde man nogle andre normer for, hvordan et præsentabelt hjem skulle se ud end i dag. Dengang fandtes der ikke fedtfingre, man støvsugede og støvede af hver dag. Det synlige snavs var vigtigt at fjerne. Dels syntes man simpelthen, at det var nødvendigt, dels var der også frygten for, at de andre kvinder ellers syntes, at man var en gris.

I dag findes husmoderen så ikke længere. Nu har vi et samfund, hvor både kvinder og mænd arbejder, men i kortere tid, da vi har 37 timers arbejdsuge og seks ugers ferie. Og så har vi nogle hjem, der er nemmere at gøre rent i end dengang, og vi har nok også udviklet en større tolerance over for snavs, siger Anne Trine Larsen.

En slags mandinder. 247 sider. 200 kroner. SFAH-publikationer.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Historiker Anne Trine Larsen undrede sig over husmoderens forsvinden i det danske samfund. Derfor har hun skrevet en ph.d., hvor hun har analyseret køn og arbejde i perioden fra 1950 til 1989, hvor kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. – Foto: Kristian Djurhuus.
Historiker Anne Trine Larsen undrede sig over husmoderens forsvinden i det danske samfund. Derfor har hun skrevet en ph.d., hvor hun har analyseret køn og arbejde i perioden fra 1950 til 1989, hvor kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. – Foto: Kristian Djurhuus.