Da vi i 1970 fejrede 25-året for Danmarks befrielse, lå det i luften, at nu blev der sat punktum for de store officielle tilbageblik på den tyske besættelse. Herefter ville den kollektive hukommelse være forankret i et velfungerende Frihedsmuseum, talrige bøger og film samt ikke mindst i besøg i Mindelunden i Ryvangen. Det gik ganske anderledes.
Allerede 40-års-dagen for 4. maj var i 1985 præget af mange dagblades store særnumre eller helsider om befrielsen. I 50-året anstrengte man sig for en original tolkning, der også bød på et stort skænderi om, hvorvidt laserstråler på den jyske vestkysthimmel var et passende minde. 60-året i 2005 vil tydeligt huskes for fejring med fuld skrue.
En af de helt store overraskelser i forløbet præsenteres af Frihedsmuseet i Churchillparken i København på mandag den 4. maj. 64 år efter befrielsen er museet i fuld gang med at etablere et mandtal over deltagere i modstandskampen. Der lanceres en online database, hvortil der er gratis adgang, og hvori foreløbig rummes 30.000 navne. Når optællingen er slut, vil basen indeholde mere end 70.000 navne.
- Dermed nås det tætteste, man kan komme på en fuldstændig fortegnelse over modstandsbevægelsen, fortæller museumsinspektørerne Henrik Lundbak og Jakob Sørensen, der er drivende kræfter i mandtals-processen.
- Langt de fleste modstandsfolk - lidt over 60.000 - var placeret i militærgrupper, der også kendes under betegnelsen militære ventegrupper. Cirka 5000 stod i Den danske Brigade i Sverige. Modstandsdatabasen trækker på oplysninger fra styrkelister, nedskrevet i befrielsesdagene, samt på faglig litteratur, erindringer og lokalhistorie om besættelsen. Blandt de 11.000 faglitterære besættelsestitler er der utrolige bunker af stof at hente i lokalhistorien, når det gælder aktiviteten uden for de store byer, fortæller de to ophavsmænd til projektet, der forventes helt færdigt om et år.
Nogle vil måske spørge om, hvorfor mandtallet først kommer nu. Det skyldes alene den elektroniske udvikling, for var mandtallet startet for blot få år tilbage, skulle det baseres på kartotekskort, som interesserede var henvist til at studere på Frihedsmuseet. Databasen skal give en ny indgangsvinkel til besættelsestidens historie og vil være et vigtigt redskab for alle, der vil undersøge familiens historie og som har lyst til at se modstandsbevægelsens sammensætning i lokalområdet, finde informationer om eksempelvis "Flammen" og "Citronen" eller høre, hvem der var medlemmer af Holger Danske.
- Vi mener, at databasen også kan blive et godt arbejdsredskab for etnologer, for eksempel når de spørger om, hvem modstandsfolkene egentlig var, og hvor i samfundet de kom fra, siger Henrik Lundbak.
Idéen til et modstandsbevægelsens mandtal blev først fremsat af daværende kulturminister Brian Mikkelsen i en kronik i Berlingske Tidende i 2005. Kulturministeriet har bevilget en million kroner af tipsmidlerne til databasen.
I forbindelse med åbningen af databasen bliver der også sat ansigt på et enkelt af de navne, som er registreret i den. Forlaget Museum Tusculanum udgiver i bogform breve fra den unge Thorkild Lund-Jensen, der studerede på Polyteknisk Læreanstalt i København, til forældrene i Århus. Hans mange breve hjem fra 1939 til 1945 viser, hvordan en ung mand forvandles fra tilskuer til aktiv deltager i modstandskampen. Selv oplevede han ikke befrielsen. Under en aktion med Korps Aagesen på Østerbrogade i København natten til den 4. maj blev han dræbt af en tysk kugle.