Hvem var de ledende danske nazister?

DNSAP var hverken det eneste eller det første nationalsocialistiske parti i Danmark. Ny bog bidrager til kortlægningen af de nazistiske og fascistiske grupperinger, der opstod i Danmark fra 1920’erne og frem

Medlemmer af Danmarks national-socialistiske Arbejderparti (DNSAP) mødes til parade i Holte med naziflag og højskaftede støvler. – Foto: Ritzau Scanpix

Da nazisterne kom til magten i Tyskland, havde Danmark allerede et spraglet landskab af nationalsocialistisk og fascistisk inspirerede grupper. Ole Ravns nye bog “De danske førere” bidrager til kortlægningen af det persongalleri, som prægede de ledende lag frem til Anden Verdenskrigs slutning i 1945.

Ole Ravn begyndte at arbejde med emnet allerede i slutningen af 1970’erne, da han i forbindelse med sit arbejde som gymnasielærer opdagede, at der var skrevet en del om de venstreorienterede grupper og deres litteratur og tidsskrifter i perioden op til og under Anden Verdenskrig, men meget lidt om de højreorienterede.

Hans første bog, ”Dansk nationalsocialistisk litteratur 1930-45”, udkom i 1979, og siden arbejdede han videre med det galleri af personer og organisationer, som han havde afdækket gennem læsning af de fascistiske og nationalsocialistiske udgivelser fra 1910’erne til 1940’erne.

”Noget af det, som mine omgivelser har sagt, når jeg har fortalt om mit arbejde, er, at det er bare nogle forbandede nazister. Men jeg synes, det er vigtigt at forstå, at alle disse personer havde en form for idealisme,” siger Ole Ravn og uddyber:

”Man kan enten bare affærdige dem, eller man kan prøve at forstå idealerne. De var mennesker som alle andre. Set med vores øjne i dag valgte de galt, men de sloges for det, de troede på. De fleste af dem var nationalsocialister og fascister hele deres liv, også efter krigen. De fortrød ingenting.”

Gennem levnedsskildringerne i hans nye udgivelse bliver det da også tydeligt, at dette netop ikke er ”beretninger fra historiens overdrev”, som Ravn formulerer det i forordet. De fjorten “førere”, der er portrætterede, kommer stort set alle fra den pæne del af samfundet og havde – og bevarede i mange tilfælde – forbindelser til blandt andet militæret, landbrugets organisationer, uddannelsessystemet, kirken, og den borgerlige presse.

Hvad angår sidstnævnte, fortæller Ravn om Ejnar Vaaben, der i 1930 stiftede tidsskriftet Hagekorset, at han samme år fik Venstres Pressebureau til at finansiere en rejse til Tyskland for at interviewe ledende nazister. To år senere blev Vaaben – om hvem det ikke var nogen hemmelighed, at han var organiseret nationalsocialist – endnu en gang sendt til Tyskland med samme formål, denne gang finansieret af Fyens Stifttidende.

”Holdningerne og ideologierne var langt mere udbredte end de få nationalsocialistiske og fascistiske partier og sammenslutninger,” siger Ole Ravn og peger også på blandt andet Jyllands-Posten, som havde markante fascistiske sympatier i perioden.

”I dag har vi travlt med at beskylde hinanden for at være fascister. Men der er jo noget om snakken, fascismen kan findes i mange holdninger og strømninger og ting, der bliver sagt, hvis man lytter efter,” reflekterer Ole Ravn.

“De danske førere” bidrager til at punktere myten om, at den typiske landsforræder ”var en småtbegavet social taber”. Og, kunne man tilføje, myten om, at de nationalsocialistiske og fascistiske kræfter eksisterede i små lommer adskilt fra resten af samfundet.

”Det banale spørgsmål, man må stille sig selv, er, om det kan det ske igen,” siger Ole Ravn og tilføjer:

”Hvis man vil lære noget af historien, må man prøve at forstå folks motiver, forstå det, de tænkte, det, de var. Det nytter ikke noget at fortrænge fortiden. Hvis vi forstår den bedre, lader vi os heller ikke så let overrumple i nutiden af folk med ekstreme holdninger.”

Cay Lembcke (1885-1965)
​​​​​​Af militærfamilie. En af de tidligste offentligt kendte fascister. Central i etableringen af spejderbevægelsen i Danmark. Stiftede i 1922 den fascistiske gruppe Normannerne og var siden med i adskillige højreradikale grupperinger, heriblandt medstifter af og formand for DNSAP, som han dog senere blev manøvreret ud af i en magtkamp med Frits Clausen. Udsendte i løbet af Besættelsen en offentlig undskyldning for sine politiske overbevisninger –særligt tog han afstand fra antisemitismen – efter pres fra sin ægtefælle, der også i en periode fik ham tvangsindlagt på psykiatrisk hospital.

Frits Clausen (1893-1947)
Af isenkræmmerfamilie. Opvokset i det dansk-tyske grænseland med dansksindet mor. Tvangsindskrevet i den tyske hær under Første Verdenskrig. Siden praktiserende læge og medlem af Det Konservative Folkeparti, indtil han i 1931 tilsluttede sig DNSAP. Blev formand i 1933 og betegnede sig selv som ”Hitlers apostel i Danmark”. Forsøgte at balancere mellem sine antityske tilhængere i Sønderjylland og sine sympatier for og samarbejde med de tyske nazister. I Folketinget for DNSAP og forbindelsesled til Landbrugernes Sammenslutning, der fra 1940 samarbejdede officielt med DNSAP.

Max Arildskov (1896-1986)
Af forvalterfamilie. Uddannet på officersskolen og var i 1919 i Estland med Dansk-Baltisk Auxiliær Corps for at bekæmpe bolsjevikkerne. Her blev hans antikommunisme koblet sammen med antisemitisme. Omtalt som ”den danske Mussolini” i 1923 og etablerede samme år den fascistiske gruppe Det vaagnende Danmark. Fra 1926 ansat i det officielt anerkendte Grænseværnet, siden kaldet Jyske Værn, som skulle forsvare den danske grænse mod Tyskland. 1932-1936 og 1941-1943 medlem af DNSAP. Siden med i blandt andet Landstormen, der skulle beskytte nationalsocialister mod kommunistiske angreb.

Ejnar Jørgensen (1898-1969)
Af restauratørfamilie. Købmandsuddannet. Aktiv i Konservativ Ungdom og frivillig i Dansk-Baltisk Auxiliær Corps. Glidende overgang fra De Konservative til fascistiske grupper. I 1927 medstifter af Selvstyreforbundet. Medlem af DNSAP fra partiets første år og initiativtager til militante ak- tioner mod kommunister. Ønskede, at DNSAP skulle forsøge at tage regeringsmagten efter Tysklands besættelse. Var med på Østfronten med Frikorps Danmark. I 1944 ekskluderet af DNSAP og forsøgte at samle nationalsocialister uden for DNSAP. I 1965 drivkraft i oprettelsen af mindested for de frivillige ved Østfronten.

Ejnar Vaaben (1902-1997)
Af lærerfamilie. Cand.mag. i historie og tysk. Blev overbevist om den ariske races overlegenhed under et studieophold i München i 1920’erne, hvor han blev ven med raceteoretikeren Hans F.K. Günther. Stiftede Danmarks Nationalsocialistiske Parti i 1930. V aaben mente, DNSAP lagde for lidt vægt på teorier om racerenhed, og indgik i stedet samarbejde med andre nationalsocialister. Udgav i 1939 bogen “Hagekorset over Danmark”. Stod i 1940’erne for ideologisk uddannelse i Schalburgkorpset, indtil han i 1944 meldte sig til Waffen-SS.

Anders Malling (1896-1981)
Af gartnerfamilie. Uddannet cand.theol. og sognepræst i Brøns 1921-1962. Kendt som forfatter til ”Dansk Salmehistorie”, bind I-VIII, men forinden havde han været aktiv nationalsocialist. Indmeldt i DNSAP efter et studieophold i Tyskland i 1932 og udgav i 1935 bogen ”Nationalsocialismen og Kirken”. Brød med DNSAP i 1936, var med til at starte Dansk Folkefællesskab og senere drivende i at samle nationalsocialister uden for DNSAP. Fra 1940 ledende i Dansk Folkerejsning, der udgav tidsskriftet Under Solkorset. Uenig i DNSAP’s tætte forhold til de tyske nazister og indstillede sit politiske virke under Besættelsen.

C.O. Jørgensen (1893-1980)
Af ingeniørfamilie. Landbrugskandidat fra Københavns Universitet. Medlem af Landbrugernes Sammenslutning, der blev etableret i 1930 som en antiparlamentarisk protestbevægelse på grund af omfattende økonomiske problemer i landbruget. LS have nære forbindelser til DNSAP, og mange var medlemmer af begge organisationer. C.O. Jørgensen meldte sig ind i DNSAP i 1934 og blev talsperson på landbrugsfaglige spørgsmål. Jørgensen var til det sidste overbevist om Tysklands sejr og blev i 1944 leder af DNSAP.