I hælene på en myte

100 år for Danmark-ekspeditionen: I sommeren 1906 ankom den stort anlagte Danmark-ekspedition til Grønland. Ekspeditionens leder, L. Mylius-Erichsen, og to andre fra besætningen omkom sommeren efter i Grønland. Nu er en dansk mindeekspedition, hvor turister kan følge i Danmark-ekspeditionens spor, ved at blive forberedt

2007-ekspeditionens leder, museumsinspektør i Odder og tidligere medlem af Siriuspatruljen, Ove Sørensen, er en af dem, der med forfrysninger i kroppen og is i skægget har prøvet kræfter med det uvejsomme land. -- Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.
2007-ekspeditionens leder, museumsinspektør i Odder og tidligere medlem af Siriuspatruljen, Ove Sørensen, er en af dem, der med forfrysninger i kroppen og is i skægget har prøvet kræfter med det uvejsomme land. -- Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Den rå, vilde natur, hvor birkekviste kun kan vokse krybende hen ad jorden, og luften, som giver iltchok, når man står ud af flyet, er nogle af de karakteristika ved Grønland, der betager Jørgen og Jette Funch så meget, at de næste sommer besøger landet for syvende gang.

Sælskindspelsen i entréen, skindet på væggen i stuen, bøgerne og alle fedtstensfigurerne i vindueskarmen i hjemmet i Søvind i Østjylland vidner om interessen, som gør, at ægteparret i august 2007 drager med en ekspedition, der skal følge i Danmark-ekspeditionens spor.

Og forventningerne er høje til den tur, hvor ægteparret Funch på henholdsvis 63 og 64 år sammen med 45 andre grønlandsinteresserede lægfolk fra første parket skal kigge etnografer, etnologer og arkæologer over skulderen. De er helt med på, at det er en aktiv ferie, de hver betaler 53.000 kroner for at opleve.

– Vi vil gerne gå til hånde. Man skal gå, og man skal slæbe, og sådan er betingelserne på sådan en tur. Det er vi helt med på, siger ægteparret, der glæder sig til selv at fornemme stederne i Nordøstgrønland, hvor den 28 mand store Danmark-ekspedition blev foretaget for hundrede år siden, og som de har læst så meget om.

For det er en ekspedition, der efterfølgende er blevet behandlet på mange måder på grund af sin tragiske udgang, hvor lederen Ludvig Mylius-Erichsen, kartograf N.P. Høeg Hagen og den grønlandske præst Jørgen Brøndlund omkom efter ufattelige pinsler i det barske område.

Det er museerne i Odder, Gilleleje og Ringkøbing, der har taget initiativ til denne tre uger lange ekspedition, hvor komfortable forhold med forplejning og foredrag på det russiske skib Greg Mikheev skal kombineres med arkæologiske undersøgelser.

Ikke mange ved, hvordan det barske, højarktiske område, hvor eskimoer har haft svært ved at bosætte sig, er om vinteren. Temperaturen kommer ned på 40-50 graders frost, og det er bælgravende mørkt i fem måneder ad gangen. Men 2007-ekspeditionens leder, museumsinspektør i Odder og tidligere medlem af Siriuspatruljen, Ove Sørensen, er en af dem, der med forfrysninger i kroppen og is i skægget har prøvet kræfter med det uvejsomme land.

– Det er virkelig strabadsiøst at bevæge sig der, og det er fascinerende, at Danmark-ekspeditionen kom så langt, som den gjorde. Det skal man forstå for at forstå tragedien, for det er på kanten af afgrunden at rejse, som de gjorde, med så primitive redskaber, siger Ove Sørensen.

En af hovedopgaverne dengang var at kortlægge det sidste område af Grønland, og ekspeditionens arbejde var et afgørende argument for, at Grønland blev erklæret dansk ved Haag-domstolen i 1933. Det nordøstlige Grønland blev kortlagt, suveræniteten hævdet, og mange videnskabelige oplysninger blev indhentet. For eksempel blev kontinentalteorien udviklet og forfinet af den tyske geolog og meteorolog Alfred Wegener, som også deltog.

Men at det skulle gå så galt, at tre mand omkom, har givet stof til gisninger og beretninger lige siden. Men man ved, at Mylius-Erichsen, N.P. Høeg Hagen og Jørgen Brøndlund skulle undersøge Independence Kanal, og at de kom til at tage en skæbnesvanger omvej med kun lidt mad, dårlig udrustning og svage hunde.

Inden da havde ekspeditionen delt sig i to hold, hvor det ene med P. Koch, grønlænderen Tobias og kunstneren Aage Bertelsen skulle kortlægge den varde, som amerikaneren Peary efterlod, da han var i området få år tidligere. Helt tilfældigt mødtes de to hold uden for den planlagte rute, og de blev enige om, at Mylius-Erichsen sammen med de andre skulle søge mod skibet.

Men Mylius-Erichsen ombestemte sig i løbet af natten og besluttede sig for alligevel at tage ind og undersøge Peary-kanalen, sådan som planen egentlig var. Hans hold ville så komme efter de andre i løbet af en uges tid i juni 1907 – og nåede aldrig frem.

Marts måned året efter tog P. Koch og Tobias ud på hundeslæde og fandt liget af Jørgen Brøndlund ved depotet på Lambert Land.

Her havde han lavet sig en hule op ad en klippevæg, og her lå han med sit gevær. På hans bryst lå dagbogen med ordene: "Omkom 79 Fjorden efter Forsøg Hjemrejse over Indlandsisen, i November Maaned. Jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin, og kunde ikke videre af Forfrosninger i Fødderne, og af Mørket. Aarsagen (udstreget) De andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ (omtrent 2 Mil) Hagen døde 15. November og Mylius omtrent 10 (to?) Dage efter."

Ligene af Mylius-Erichsen og Høeg Hagen er aldrig blevet fundet.

Ekspeditionen tog i 1908 tilbage til Danmark uden de tre omkomne, og her mødte P. Koch megen kritik af, at han ikke havde brugt mere tid på at finde ligene.

En af de hårdeste kritikere var Ejnar Mikkelsen, som lavede en mindeekspedition i 1909. Han og maskinisten Iver Iversen fandt Brøndlund i hulen og dækkede ham til med et klæde, som Ejnar Mikkelsen havde fået med af Mylius-Erichsens enke. Derefter bevægede de sig over indlandsisen, og da de efter utrolige strabadser i Mylius-Erichsens fodspor – uden at finde hverken ham eller Høeg Hagen – nåede tilbage til deres udgangspunkt, var deres skib skruet ned af isen, besætningen var reddet af en norsk sælfanger, og Mikkelsen og Iversen måtte blive på østkysten i tre år, før de kunne komme hjem. Tragedien omkring de tre polarforskeres død var stadig et mysterium.

– Vi tror ikke, vi kan løse mysteriet omkring tragedien. Det, der gør vores tur speciel, er, at vi inviterer folk tilbage i historien og giver dem syn for sagn. Det er et totalt formidlingsprojekt, hvor historien skal levendegøres, siger Ove Sørensen, der selv som erhvervsdykker skal deltage i marinearkæologiske undersøgelser.

Da Danmark-ekspeditionens deltagere i 1906 kastede anker i den bugt, de kaldte Danmarkshavn, byggede de et skur på dækket af skibet og brugte det som hovedkvarter. I løbet af en måned var skibet frosset inde.

– De har kastet affald ud over skibsrælingen og lavet en stor køkkenmødding nedenfor. Vi tror, at de har brugt isen som en slags lagerplads, og vi har et håb om, at noget er røget ned på bunden, når isen så er gået. Møddingen er gået til bunds, og der er ret stor sandsynlighed for, at noget af deres udstyr også er det, fortæller Ove Sørensen.

Blandt udstyret var en bil. Den første overhovedet på Grønland. Den viste sig godt nok bedst egnet til at trække brintballoner op med til måling af vindhastighed, men på et tidspunkt blev den dog brugt til fragt af materialer over isen, og det endte med, at den gik igennem en våge.

– Vi ved, hvor den gik igennem, så vi vil dykke efter bilen, og lykkes det, vil man kunne se resterne af den, når vi senere laver udstilling her på Odder Museum, siger Ove Sørensen.

Mændene fra Danmarksekspeditionen byggede også hytten Danmarksminde inde på land. Her boede nogle, mens resten boede på skibet, og her skal 2007-ekspeditionen grave volden omkring huset op og kigge under gulvbrædderne i huset.

– Det kan jo være, de har tabt noget, som Ove Sørensen siger.

Turen går blandt andet til Siriuspatruljens vinterstation Daneborg, ud til Alabama, hvor Ejnar Mikkelsens skib skruede ned, og op til Danmarkshavn. Hvis isforholdene tillader det, går turen videre op til Brøndlunds grav. Den er ikke normalt tilgængelig for turister. Området er verdens største nationalpark, og det er meget begrænset, hvad man må foretage sig, men i og med at denne ekspedition blandt andre fagfolk tæller en arkæolog fra Grønlands Nationalmuseum, kan turister komme til steder, som eller er lukket land.

Inde i en fjord ligger Pustersvig, hvor en af Danmark-ekspeditionens yngste deltagere, Peder Freuchen. indlogerede sig alene i en lille, kummerlig hytte i et halvt år.

– Han aflæste meteorologiske målinger med to-tre timers mellemrum døgnet rundt. Hytten står der ikke mere, men vi vil fotografere det sted, hvor han har "gemt" sig. At sende 28 mand af sted under så barske forhold har skabt psykologiske spændinger i meget høj grad. Mylius-Erichsen havde et meget demokratisk sindelag og gav for eksempel den samme løn til den 16-årige kullemper som til den ældre ekspeditionsleder. Det var svært at acceptere for mere hierarkisk ledelsesorienterede militærfolk, som også var med på turen. Der har været konflikter konstant. Freuchen gemte sig, og Koch boede på Danmarksminde for ikke at være på skibet, og det psykologiske drama vil vi også gerne forsøge at belyse, fortæller Ove Sørensen.

I dag undrer forskerne sig over, at Mylius-Erichsen ikke sørgede for, at alle ekspeditionens forskningsresultater kom frem.

– Man mangler de sidste kortoptegnelser og beretninger om, hvad der er sket, og Mylius-Erichsen ville typisk være manden, der sørgede for, at Jørgen Brøndlund fik dem med, så de kunne komme hjem. Det mysterium går videre ind i mysteriet om, hvorfor Koch, som var en meget dygtig mand og måske nok ekspeditionens uformelle leder, ikke eftersøgte dem mere grundigt, end han gjorde, siger Ove Sørensen.

Hvis Ove Sørensen selv skal give et bud på, hvorfor Koch ikke fortsatte sin søgen, lyder det på, at Koch må have konkluderet, at Mylius-Erichsen og Høeg Hagen havde lagt sig til at dø på isen ud for 79 Fjorden og derfor ville gå til bunds, når isen tøede den kommende sommer. Der var på den måde ikke mere for ham at komme efter, og derfor kørte han tilbage til Danmarkshavn.

Mange har i årenes løb ledt efter den varde, hvor man tror Mylius-Erichsen har lagt sine kortoptegnelser og beretninger fra de sidste dage, og endnu flere har gisnet om, hvad der er sket de tre imellem. For eksempel har forfatteren Vagn Lundbye i sin bog "Omkom 79' Fjorden" antydet, at der kunne være tale om kannibalisme. Myten lever.

historie@kristeligt-dagblad.dkFakta

Danmark-ekspeditionen

**Danmark-ekspeditionen varede fra 1906-08. Tre omkom. Slædepatruljen Sirius flyttede i 1963 de jordiske rester af Brøndlund fra hans klippehulegrav til yderkysten, hvor der blev opført stenvarde med mindeplade. Grønland-ekspeditionen i august 2007 flyver til Island og sejler derefter og følger Danmark-ekspeditionens rute. Derefter følger bogudgivelse, internetportal og udstilling om Danmark-ekspeditionen med blandt andet nye fotoregistreringer. De tre museer er blandt andet i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Arktisk Institut.

Forsyningsskibet ventede i fire måneder på, at Mylius-Erichsen, N.P. Høeg Hagen og Jørgen Brøndlund skulle vende tilbage til opsamlingsstedet. De kom aldrig. – Foto: Scanpix.
Forsyningsskibet ventede i fire måneder på, at Mylius-Erichsen, N.P. Høeg Hagen og Jørgen Brøndlund skulle vende tilbage til opsamlingsstedet. De kom aldrig. – Foto: Scanpix.
2007-ekspeditionen skal grave volden op omkring Danmark-ekspeditionens hytte og kigge under gulvbrædderne i huset. – Foto: Odder Museum.
2007-ekspeditionen skal grave volden op omkring Danmark-ekspeditionens hytte og kigge under gulvbrædderne i huset. – Foto: Odder Museum.