Indere og gamle grækere opfandt vegetarismen

Antallet af danskere, der vælger eller støtter en vegetarisk livsstil, vokser med det øgede fokus på sundhed, klima og etik. Men længe før man i det moderne Vesten tog kampen op for at sænke kødindtaget, var det blandt andre oldtidens indere, græske filosoffer og en britisk præst, der ledte vegetarismen frem

Efter Anden Verdenskrig kom der øget fokus på landbrugsdyrs dårlige forhold i Europa og Nordamerika, hvilket medførte demonstrationer. Her ses medlemmer fra den amerikanske bevægelse FARM under en demonstration foran en slagterbutik i New York i forbindelse med Thanksgiving i 1984. -
Efter Anden Verdenskrig kom der øget fokus på landbrugsdyrs dårlige forhold i Europa og Nordamerika, hvilket medførte demonstrationer. Her ses medlemmer fra den amerikanske bevægelse FARM under en demonstration foran en slagterbutik i New York i forbindelse med Thanksgiving i 1984. - . Foto: Suzanne Vlamis/AP/ritzau.

Den 30. september 1847 samledes omkring 150 briter til en konference i Ramsgate i det sydøstlige England. Deres formål var at skabe historie. Sammen ville de oprette verdens første vegetariske forening.

Blandt de fremmødte var der mennesker, som havde afholdt sig fra både kød og alkohol i over 30 år, kunne man senere læse i et referat fra mødet bragt i tidsskriftet The Truth Tester. De mennesker fremstod alle, lød det videre i referatet, ”meget patriarkalske, sunde, stærke og fulde af intelligens og kærlighed”.

Netop de tillægsord var blandt de fremmødtes motiver for at danne en forening. Under konferencen i Rams-gate fandt de på et formål, der lød, at foreningen skulle udbrede viden om fordelene ved og forpligtelsen på ikke at spise kød, fordi det i sidste ende ville medføre et bedre samfund, et bedre universelt broderskab samt øge menneskers glæde generelt.

Fra den 30. september var den første vegetariske forening i Vesten, Vegetarian Society, altså grundlagt. På det tidspunkt havde ordet vegetar kun været brugt i få år, men den vegetariske bevægelse spredte sig hurtigt fra Storbritannien til USA og rundt i Europa.

Og her vokser den stadig. I august viste en forbrugerundersøgelse fra Coop Analyse, at cirka 100.000 danskere er vegetarer, mens næsten en halv million danskere spiser overvejende vegetarisk. Derudover tales der politisk om kødfrie dage og om retten til at kunne få serveret vegetarretter på plejehjem og andre institutioner.

Spørger man vegetarer i dag, hvorfor de ikke spiser kød, skal man dog ikke nødvendigvis forvente et svar, der minder om det, medlemmerne af Vegetarian Society i 1847 ville give. Argumenterne for at leve vegetarisk har nemlig ændret sig flere gange gennem historien, siger madhistoriker Caroline Nyvang, der forsker ved Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek.

”Kosten er den samme, men problemstillingerne, man har ønsket at løse med den vegetariske kost, har løbende forandret sig. Argumenterne har bevæget sig i historiske bølger, som har kunnet handle om religiøs moral, sundhed, en kritik af måden, dyr behandles på, Afrikas hungersnød, Vestens overforbrug eller klodens overophedning. Det, der binder alle de forskellige bevæggrunde sammen, er, at der altid har ligget en modernismekritik bag. Vegetarisme er en mad-modkultur,” siger hun.

Caroline Nyvang har primært forsket i dansk madhistorie fra 1600-tallet og frem, men vegetarismens historie går ifølge hende længere tilbage. Gamle optegnelser peger på, at man skal helt tilbage til oldtidens Indien og til det antikke Grækenland f.Kr. for at finde de første tegn på, at større grupper mennesker fravalgte kød.

Fælles for de to ellers forskellige samfund var tanken om ikke at begå vold mod dyr. I Indien ville buddhister undgå unødvendige drab eller skade på alle levende væsener, da det gav dårlig karma, og i Grækenland mente man også, at dyr havde en sjæl, og at man kunne reinkarnere i dyr og omvendt.

Hvor man i Indien havde Buddha til at lede den vegetariske bevægelse frem, havde grækerne filosoffer. Særligt filosoffen og matematikeren Pythagoras (cirka 580-500 f.Kr.) fik betydning. Han så det at spise kød som moralsk forfald og mente, at mennesket aldrig ville opnå fred eller et sundt liv, så længe det dræbte dyr. Mange fulgte hans diæt, og i Vesten forbandt man efterfølgende længe det ikke at spise kød med at være pythagoræisk.

Mens buddhister og senere også hinduister fortsatte den vegetariske livsstil, tabte argumentet med at behandle dyr som mennesker efterhånden terræn i Europa.

Det skyldtes blandt andet teologer som kirkefaderen Augustin (354-430), der påpegede, at dyr hverken havde sjæle eller var rationelle, men var til for at tjene mennesket.

Nogle kristne munkeordener holdt sig fortsat fra kød, men ellers var det særligt i renæssancen, at interessen for det antikke Grækenland voksede, og idéen om ikke at spise kød vandt indpas igen med den italienske maler Leonardo Da Vinci (1452-1519) som en af de mest kendte vegetarer.

Ifølge Vegetarian Society’s hjemmeside havde den første moderne organisation, der gjorde alvor af at afholde sig fra kød, præsten William Cowherd (1763–1816) i spidsen. I 1809 grundlagde han den vegetariske kirke Bible Christian Church i byen Salford nær Manchester, hvor menigheden ikke måtte spise kød. For hvis Gud havde ment, at mennesket skulle spise kød, ville det være kommet til os i en spiselig form som den modne frugt, er han citeret for at have sagt.

Da Cowherd døde, tog medlemmer af hans menighed over og fortsatte med at støtte den vegetariske bevægelse. En pastor fra kirken fik oprettet en vegetarisk kirke i USA, og en anden deltog ved mødet i september 1847, hvor Vegetarian Society blev til.

Ved grundlæggelsen af foreningen var en anden vigtig aktør Alcott House, som lå i London og var et samfund og en skole, der fokuserede på åndelig udvikling og renhed og at leve et simpelt og moralsk liv.

Spirituelle og religiøse overvejelser spillede altså en afgørende rolle for de første vegetarer og var også at finde i Dansk Vegetarianerforening, som blev stiftet i december 1896.

Blandt medlemmerne var mange også imod alkohol, rygning og vaccinationer, og der var en kobling til Skodsborg Sanatorium, som dengang var ledet af Adventistkirken, fortæller Rune-Christoffer Dragsdahl, som er generalsekretær for foreningen, der i dag hedder Dansk Vegetarisk Forening.

”Der har været mange mennesker inden for det alternative miljø i Danmark, som gennem tiden også har været aktive i den forening. Så der har været fokus på det naturlige, og i en periode i begyndelsen af 1900-tallet hed vores tidsskrift ’Solblink – tidsskrift for naturlig livsførelse’, hvori der også er blevet bragt artikler om det spirituelle eller om kristen etik. Så det alternative og spirituelle lå i mange år i baggrunden, vil jeg sige. Men det fyldte mindre i Danmark end i andre lande,” siger han.

I stedet har sundhed fyldt meget i den danske vegetarbevægelse fra begyndelsen. Den første formand var den daværende kommunelæge i København Michael Larsen og blandt de første redaktører af foreningens tidsskrift var lægen Carl Ottosen.

Den vegetariske kosts sundhedsmæssige fordele blev ved med at fylde op gennem 1900-tallet, hvilket blandt andet kom til udtryk i flere kogebøger på området, fortæller Caroline Nyvang.

”Den første vegetariske kogebog i Danmark kom i 1894 og havde fokus på moral og dyreetik. Men derfra tog den personlige sundhed over. Fra 1920’erne begyndte man at kunne identificere vitaminerne i det, man spiste, og man blev derfor mere opmærksom på plantekost. Der blev oprettet sanatorier i landet, der tilbød byboere at tage ferie fra kødspiseriet og komme ud at få vegetarisk mad til gavn for ens eget helbred,” siger hun og tilføjer, at behandlinger med vegetarisk kost eller råkost også vandt frem.

De vegetariske behandlinger skabte dog også debat. I 1946 blev lægen Kirstine Nolfi eksempelvis sigtet for uagtsomt manddrab, da en patient med sukkersyge døde på hendes råkostkursted Humlegården i nordsjællandske Humlebæk. Hun blev frikendt, men fik en bøde for forsømmelighed og mistede retten til at praktisere i et år samt sit medlemskab af den daværende lægeforening.

Fra midten af 1900-tallet kom etikken tilbage på bordet, siger Peter Sandøe, der er professor i bioetik ved Københavns Universitet. Efter Anden Verdenskrig opstod den moderne intensive husdyrsproduktion med eksempelvis burhøns, tremmekalve og fikserede søer i Nordamerika og Europa, og som en modreaktion voksede begrebet dyrevelfærd frem. I 1964 udgav den britiske forfatter og dyrevelfærdsaktivist Ruth Harrison bogen ”Animal Machines”, som på dansk fik titlen ”Dyr på Samlebånd”, hvorfra bevægelser for at fremme dyrevelfærd for alvor tog fart, siger Peter Sandøe.

”Før havde man haft fokus på forholdene for heste og kæledyr og ikke landbrugsdyr. Men bogen gjorde op med det romantiske billede af landbruget og gav folk et chok. Det førte i første omgang til en række reformer og minimumskrav for den animalske produktion, og i forlængelse af det kom også interessen for at ændre i vores forbrug. Der dukkede specialprodukter op som æg fra fritgående høns og forskellige mærkningsordninger for dyrevelfærdskød.”

I samme periode voksede fokus på miljøet. I 1971 udgav forfatteren Frances Moore Lappé bogen ”Diet for a Small Planet” – på dansk ”Kost til en lille planet” – hvor hun argumenterede for, at folk var nødt til at omlægge deres forbrug, hvis man skulle undgå hungersnød i Afrika, og siden kom der også fokus på kødproduktionens betydning for miljøet, siger Peter Sandøe.

”Når folk bliver vegetarer i dag, er det derfor for at fremme en lang række etiske målsætninger såsom sikring af fødevarer til fattige mennesker, menneskelig sundhed, dyrevelfærd, miljø og klima. Og så handler det om æstetik.”

Det er dog ikke afgørende for Dansk Vegetarisk Forening, om folk er motiveret af den ene eller anden grund, fortæller Rune-Christoffer Dragsdahl.

”Vi synes naturligvis, at alle årsagerne er vigtige, og vi bruger dem alle sammen som argumenter i vores arbejde. Vi vil samtidig gerne væk fra, at det handler om identitet – om at være vegetar – og i stedet sætte fokus på handlingen: at spise vegetariske måltider.”

Den britiske præst William Cowherd (1763-1816) grundlagde i 1809 den vegetariske kirke Bible Christian Church i England, som fik indflydelse på udbredelsen af vegetarismen i Stor-britannien og USA. –
Den britiske præst William Cowherd (1763-1816) grundlagde i 1809 den vegetariske kirke Bible Christian Church i England, som fik indflydelse på udbredelsen af vegetarismen i Stor-britannien og USA. – Foto: The Vegetarian Society