Da individualismens vinde blæste ind over bonden

De mange nye love, som satte de danske bønder fri, var påvirket af oplysningstidens strømninger

Stavnsbåndets ophævelse i 1788 står som stærkt symbol på landboreformerne. Derfor malede Eckersberg omkring 1838 ved 50-årsjubilæet et billede af Frihedsstøtten i København, hvor bønderne siger tak til deres nådige konge, Christian VII, og kronprins Frederik. - Maleri af C.W. Eckersberg. Fra bogen ”Bondens Frisættelse”.
Stavnsbåndets ophævelse i 1788 står som stærkt symbol på landboreformerne. Derfor malede Eckersberg omkring 1838 ved 50-årsjubilæet et billede af Frihedsstøtten i København, hvor bønderne siger tak til deres nådige konge, Christian VII, og kronprins Frederik. - Maleri af C.W. Eckersberg. Fra bogen ”Bondens Frisættelse”. Foto: Maleri af C.W. Eckersberg. Fra bogen ”Bondens Frisættelse”.

Det er ikke svært at pege på økonomiske og politiske forandringer som de væsentligste årsager til, at bonden ved indgangen til 1800-tallet blev sat fri af snærende bånd til godsejeren. Men udviklingen blev hjulpet stærkt på vej af filosofiske og åndelige strømninger fra Europa, som efterhånden også slog rod i det danske samfund.

Birgit Løgstrup, historiker, dr. phil. og adjungeret professor ved Aarhus Universitet, peger blandt andet på tankegodset fra de franske oplysningsfilosoffer.

”Den franske oplysningstænkning fra sidste del af 1700-tallet placerede mennesket i en ny position. Alle er borgere i en stat. Kongens opgave er at sikre størst mulig lykke for flest mulige. Den tænkning rummede en demokratisering og et ideal om frihed og lykke, som også kom til at påvirke bondestanden,” siger Birgit Løgstrup.

I første omgang var det danske adelsmænd og stormænd, som rejste ud til universiteterne i Europa, der hørte om de nye frihedsidealer. De rummede kimen til selvstændiggørelse og individualisering på landet modsat den lydighed, bønderne hidtil havde været underkastet. Det var blandt andet idéerne fra de franske filosoffer Montesquieu og Rousseau, som nåede Danmark.

”Ludvig Holberg var en af de centrale figurer i forhold til at bringe oplysningstænkningen til Danmark. Men præsterne sørgede også for at fodre bondestanden med nye idéer. Nogle prædikede oplysningstænkning, og siden Reformationen var der i forkyndelsen kommet et øget fokus på det enkelte menneskes betydning,” siger Birgit Løgstrup og sætter dermed også individualisering og frisættelse blandt bønderne i forbindelse med protestantismen.

Svend Andersen, professor i teologi, deler historikerens synspunkt. Han peger på sammenhængen mellem den moderne tænkning og den religiøse frihed, som blev en konsekvens af protestantismen.

”Luthers opgør med den katolske kirkes magt som formynderinstitution rummer en stærk frihedstanke og individualisering. Luther siger, at enhver må tro for sig selv, ingen kan tro for dig,” fremhæver Svend Andersen og nævner blandt andet Luthers berømte skrift ”Et kristent menneskes frihed”.

Samtidig med at protestantismen således rummede en tænkning, der satte mennesket fri, går man ifølge teologiprofessoren galt i byen, hvis man påstår, at Luther og protestantismen var fuldstændig i tråd med frisættelsen på landet.

”I den moderne tænkning er mennesker født frie og lige. Mennesket kan selv med sin fornuft indrette samfundet - det var ikke længere en gudgiven ramme. Det var de tanker, som understøttede bevægelsen på landet, men så langt gik Luther aldrig,” siger teologiprofessoren og uddyber:

”Godt nok sætter Luther mennesket frit i forhold til kirken som autoritær formynder. Men han fastholder samtidig, at mennesket er skabt ind i en bestemt ramme og skal leve i kald og stand, ligesom der politisk altid er et over- og underordningsforhold. Var du født ind i en fæstebondes familie, var det derfor også ifølge en ren luthersk tænkning her, du skulle blive.”

Alligevel mener Svend Andersen ikke, at man kan komme uden om, at protestantismen, sådan som den formede sig, har spillet ind i forhold til bondens frisættelse.

”Selvom det ikke lå i Luthers tænkning at gøre op med kald og stand, så kom den protestantiske kirke - inspireret af Luthers tanker om menneskets frihed og siden af oplysningstænkningens frihedsidealer - til at forberede frisættelsen idémæsigt,” siger Svend Andersen.