Islands historie kan blive opskriften på Grønlands og Færøernes løsrivelse

Hensynet til den langsigtede opbygning af det islandske samfund var medvirkende til, at det gik Island godt. Forbundsloven fra 1918 kan derfor blive rammen for en fremtidig løsrivelse for Færøerne og Grønland, mener professor

Der er omkring 2000 kilometer mellem Danmark og Island, men alligevel har København historisk været vinduet ud til verden for driftige islændinge. De har dog siden 1918 været herre i eget hus, for med Forbundsloven, der fylder 100 år den 1. december, opnåede Island suverænitet.

Ifølge Rasmus Gjedssø Bertelsen, der er professor i arktiske studier ved universitetet i Tromsø, var den danske velvilje til at give islændingene en blød overgang en af årsagerne til, at det gik klippeøen godt i årene efter.

Forbundsloven betød, at det islandske parlament, Altinget, fik politisk selvbestemmelse, men det fik ikke Danmark til at vende Island ryggen. Tværtimod hjalp Danmark praktisk til ved, at den danske Højesteret i en kort overgang fortsatte som øverste retsinstans, ligesom de danske ambassader repræsenterede Island. Desuden fik landene gensidige statsborgerrettigheder.

”Det er meget interessant, at man rent faktisk lykkedes med at strikke en så lavpraktisk og konkret pakke sammen, der hjalp islændingene med de ting, de havde brug for, samtidig med at Island blev suverænt,” siger Rasmus Gjedssø Bertelsen.

Han mener, at Forbundsloven vil være et godt udgangspunkt for forhandlinger med Færøerne og Grønland, når og hvis spørgsmålet om suverænitet bliver alvor. Indtil videre mener han dog ikke, at hverken Grønland eller Færøerne er klar til at stå på egne ben, for begge mangler stadig meget i forhold til den proces, Island gennemgik i årene før 1918.

Særligt tre forhold var afgørende for Island, mener han: 1) at der ikke bare var flertal, men et stort folkeligt ønske om selvstændighed, 2) at man uden de store problemer kunne takke nej til det danske bloktilskud, og 3) at uddannelsessystemet var udviklet med et eget universitet i Island og mange unge islændinge på udenlandske universiteter.

”De tre forhold gjorde, at Island var klar. En lignende model vil være god for Færøerne og Grønland, når samfundene bliver klar,” siger Rasmus Gjedssø Bertelsen.

I Grønland mener professoren, at viljen er der, men at man halter bagefter på de to øvrige parametre. For Færøernes vedkommende er det særligt den folkelige opbakning, der mangler, mener han.

Den færøske politiker Sjúrður Skaale, der er medlem af Folketingets Færøudvalg for Færøernes socialdemokratiske parti, er enig i, at Islands suverænitet for 100 år siden er et godt eksempel.

”Da man i 2000 forhandlede om suverænitet, var den islandske Forbundslov vores oplæg, men det ville danskerne ikke dengang, fordi Færøerne ville fortsætte bloktilskuddet. Men hvis det igen kommer på banen, er det lige for at skele til Forbundsloven fra 1918,” siger han.