Prøv avisen

Jødisk »jul«

Den jødiske fest, Hanukka, der symboliserer genindvielsen af templet i Jerusalem, begynder i morgen

I morgen tændes det første af otte lys i en ni-armet stage i jødiske hjem. Hanukka - populært kaldet den jødiske jul - begynder.

Selv om jødiske børn i de næste otte dage får gaver, har festen dog intet med jul at gøre. Det er tidssammenfaldet i december måned, der har givet Hanukka et dansk forklaringsnavn.

Hanukka er ikke en bibelsk fest. Den markerer genindvielsen af templet i Jerusalem i år 164 før Kristus. På det tidspunkt var det nuværende Israel under græsk herredømme, og i templet stod en statue af Zeus, som jøderne blev tvunget til at tilbede. I 164 f.Kr. generobrede jøderne templet, der skulle genindvies ved at tænde den syvarmede lysestage - menorahen - der skulle brænde ved hjælp af olie af knuste oliven. Jøderne havde kun olie til en dag, og der ville gå otte dage, før der kunne skaffes nyt.

Men ved et mirakel brændte olien i netop otte dage. Til minde om det fejrer jøderne Lysets fest: Hanukka, der betyder genindvielse.

I morgen aften tændes det første lys i en ni-armet stage - Hanukka-stage. Dagen efter tændes to lys og så fremdeles i otte dage. Det niende lys i stagen bruges til at tænde de andre med. Hver aften, når lysene tændes, læses en velsignelse. Efter lystændingen får børnene små gaver og penge.

En anden tradition ved Hanukka er en dreidel - en snurretop, der på hver side har fire hebræiske bogstaver. Tilsammen danner de første bogstav i ordene: Stort mirakel skete her. Miraklet med olien til lysene mindes, når dreidlen snurres rundt. De traditionelle Hanukka-retter er alle tilberedt i olie, blandt andet Sufganiot. Det er søde boller, kogt i olie, som minder om Berliner Pfannkuchen. I København fejres afslutningen af Hanukka blandt andet med lystænding på Axeltorv, hvorefter resten af festen foregår inden døre på Københavns Rådhus.

benteclausenkristeligt-dagblad.dk