Prøv avisen

Jødisk sekt udryddet af egne toiletter

Bassin eller vandtank, som oprindeligt var beregnet til rituelle bade. Nu mener forskere, at det var essæernes toiletvaner, der endte med at bidrage til sektens endeligt. -- Arkivfoto.

Essæerne: Nye fund ved Dødehavet peger på, at uhygiejniske toiletritualer var hovedårsagen til, at jødiske sektmedlemmer døde meget unge for 2000 år siden

At vaske sig efter hvert toiletbesøg og endda placere toiletter 500 meter fra nærmeste beboelse lyder som en meget hygiejnisk og fornuftig ide. Men for den jødiske essæer sekt, der boede ved Det Døde Hav for 2000 år siden, var det konstante fokus på hygiejne og religiøst motiveret anstændighed med til at bidrage til sektens endeligt.

Et nyligt fund af et 2000 år gammelt toiletområde ved Det Døde Hav afslører, at essæerne blev smittet af deres egen afføring og døde i en alder, der ligger langt under samtidens gennemsnit.

Den lave gennemsnitslevealder har hidtil været umulig at forklare, men efter opdagelsen af de ormebefængte toiletter menes årsagerne til sektens problemer med sygdomme at være kortlagt.

Af religiøse årsager nægtede Essæerne, der menes at være forfatterne til de kendte dødehavsruller, at forrette nødtørft i det fri som de lokale beduiner. At begå en så uanstændig gerning under åben himmel blev af essæerne betragtet som en hedensk gerning ,og af den grund blev et lukket toiletområde bygget omkring 500 meter fra essæernes hjem i Qumran. Men mens beduinernes såkaldte friluftstoiletter hurtigt tørrede under den bagende sol og derved forhindrede farlige bakteriers yngel, virkede essæernes toiletter som væksthuse for bakterier.

Essæernes indførelse af rituelt bad efter toiletbesøg, gjorde ifølge mændene bag det seneste fund, Joe Zias fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og James Tabor fra North Carolina Universitet i Charlotte, kun forholdene værre.

Ligesom de første kristne var essæerne overbeviste om, at fysisk urenhed og sygdomme var et resultat af åndelig urenhed. Ifølge James Tabor og Joe Zias er det nærliggende at konkludere, at sygdomme i området har fået essæerne til at fokusere endnu mere på toiletter og rituelle bade, hvilket i sidste ende forøgede bakterievæksten og sygdommene i området.

– Det, der skete, var, at mellem 20 og 40 essærere brugte toiletterne hver dag i omkring 100 år. Ved at begrave deres fækalier bevarede essæerne de farlige mikroorganismer og parasitter, som blev spredt, når områdets befolkning gik fra sted til sted, siger James Tabor i en pressemeddelelse fra North Carolina Universitet.

Problemet med det rituelle bad efter toiletbesøgene bunder i, at det oplagrede regnvand ved Det Døde Hav kun bliver udskiftet om vinteren, når regnsæsonen sætter ind.

Vandet i essæernes badehuse ville typisk stå i månedsvis uden at blive skiftet ud, siger Joe Zias. Og når beboerne vaskede sig efter toiletbesøg, ville de efterlade æg fra bakterier og parasitter og derved skabe perfekte forhold for sygdomme.

– Forestil dig at hoppe i et bad, hvor vandet ikke er blevet skiftet ud i ni måneder, og hvor hundredvis af personer har vasket sig efter toiletbesøg dag ud og dag ind, siger Joe Zias.

Beboerne i Qumran er den mest usunde gruppe, jeg har studeret i mere end 30 år, siger Joe Zias, der er overbevist om, at befolkningens omgang med bakteriebade og uhygiejniske toiletter er en del af forklaringen.

– Det er ikke svært at forestille sig, hvor syge beboerne må have været, siger han.

Ud over at kaste lys over de sanitære forhold blandt essæerne i Qumran er det seneste arkæologiske fund også med til at rodfæste teorien om, at essæerne boede permanent i Qumran-området i samme periode, som Jesus blev født. Altså i perioden mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.

Fundet af de såkaldte dødehavsruller i Qumran i 1947 er et af de vigtigste fund fra tiden mellem de to testamenter. I de seneste årtier har forskellige arkæologer skændtes om, hvorvidt essæerne boede fast eller blot levede som en slags nomader i Qumran, og hvorvidt de var dødehavsrullernes forfattere.

Mens James Tabor og Joe Zias føler sig overbeviste om, at Qumran var hjemsted for essæersekten over en længere tidsperiode, mener andre arkæologer, at essæerne kun kom til Qumran på sporadiske besøg. Nogle af de mest kendte teorier er, at Qumran var hjemsted for en slags pottefabrik, og at dødehavsrullerne egentlig stammer fra Jerusalem, men blev gemt af vejen i Qumran fra romerne.

De nye fund peger på, at essæerne holdt til i Qumran over en længere periode på mindst 100 år og bidrager til læren om jødisk kultur på Jesu tid.

Dødehavsrullerne er i dag en israelsk turistattraktion. De omfatter 11 ruller og en række forskellige brudstykker (800 manuskripter) skrevet på hebraisk for mere end 2000 år siden. Der er ikke enighed om, præcis hvornår rullerne blev skrevet. Analyser af den hebraiske skrift vidner om, at mellem 200 og 300 forskellige forfattere skrev de mange manuskripter. Skrifterne nævner kun fire personer ved navn og handler ikke om Jesus, som visse forskere tidligere har hævdet. En af de 11 ruller (Teksthåndbogen) minder meget om en slags grundlov eller et regelsæt for samfundet

Hele skriftsamlingen er et bredt udsnit af samtidig jødisk religion og derfor også et udsnit af de ideer, der forekom kort før Jesu tid, og som Jesus måske selv var inspireret af.

allan@kristeligt-dagblad.dk

Essæerne

Essæerne - eller essenerne - var en jødisk sekt, som omtales af blandt andre Filon og Josefus. Man antager, at sekten stammer fra midten af 200-tallet før Kristus, hvor en strid om ypperstepræsteembedet fik sektens tilhængere til at bryde med den jødiske tempelkult og organisere sig i et klosteragtigt fællesskab. Essæerne er kendt for en række rituelle renhedsforskrifter, og fundene ved Qumran har så mange lighedstræk med essæserne, at man antager, at Qumran var hjemsted for essæerne - eller at de i hvert fald har opholdt sig i Qumran på et tidspunkt i sektens historie. Essæerne er ikke nævnt i Det nye Testamente.

Kilde: Kirke og Kristendom. Et leksikon.