Hvis man synes, at værdikampene i dagens samfund kan virke harske og kradse, er det formentlig vand i forhold til, hvad landet var igennem for godt 1000 år siden, hvor kristendommen kom til landet.
Hidtil havde julen været en hedensk ofringsfest omkring solhvervstid til guder såsom Thor, Odin og Freja. Men da Harald Blåtand gjorde Danmark kristent og rejste Jellingestenen i midten af 900-tallet, satte han samtidig gang i en ændring af julen fra en hedensk til en kristen højtid. Og det har været noget af en omvæltning og førte til et skisma, forstår man på historiker Torben Svendrup, der netop har skrevet bogen ”Da julen kom til Danmark”.
”Det har næppe været svært for før-kristne danskere at acceptere, at Kristus var en Gud, der også spillede en rolle til jul. Han blev blot en ekstra Gud i rækken af andre guder. Problemet var, at kristendommen kun anerkendte én Gud, og at man ikke længere måtte ofre til de gamle guder. Det brød med, hvad der var salonfæhigt i samfundet,” siger han.
Torben Svendrup henviser til en saga om, hvordan en konflikt om julefejringen nær havde kostet den norske konge Haakon den Gode livet i midten af 900-tallet. Han var kristen, men blev alligevel tvunget af aggressive bønder til at være med i en hedensk blot til et julegilde. Ifølge Torben Svendrup må man formode, at krøniken er illustrativ for, hvordan skiftet mellem en kristen og hedensk jul har skabt konflikter i hele Norden.
Indholdet i julefejringen ændrede sig dog ikke synderligt ved, at den blev omdannet fra en hedensk til en kristen højtid, ligesom betegnelsen ”jul” blev fastholdt. Oprindeligt var julen et massivt druk- og ædegilde, der vil få nutidens julefrokoster til at blegne. Og det fortsatte det med at være også efter kristendommens indførelse.
”Ud over de religiøse forskelle har den hedenske og den kristne jul set meget ens ud i den tidlige middelalder også kaldet vikingetiden,” forklarer Torben Svendrup.
Religiøst set var den store nyskabelse ved julen, at de hedenske ofringer, bloter, blev erstattet af en midnatsmesse i kirkerne. Man mente, at Kristus blev født ved midnatstid, og derfor var det der, den vigtige julemesse skulle finde sted. Julemessen adskilte sig fra andre messer ved, at man blandt andet sang ”Gloria in excelsis Deo”, der var sangen, englene sang for hyrderne på marken.
Torben Svendrup forklarer, at udbredelsen af kristendommen og dermed også af den kristne jul i Danmark gik relativt langsomt. Først oppe omkring 1300-tallet kunne man sige, at kirken havde fået monopol på julefejringen. Et af tiltagene for at få ryddet ud i de hedenske skikke var at forbyde hestekød ved juletid. Hestekød og hundekød var nemlig en vigtig del af ofringerne og blev dermed forbundet med den hedenske jul.
Her kan du læse om "Da julen kom til Danmark" og bestille værket fra Kristeligt Dagblads Forlag.