Prøv avisen

Julesalme med nemt omkvæd

SALMER TIL TIDEN: Ugens salme er et godt bud på en salme, der er lige velegnet at synge for børn og voksne

Lad det klinge sødt i sky:

Lovet være Kongen ny,

Sions konge barnebly!

Han kom til jord,

som os profeten spå´de.

Eja, eja!

Nu er sket til jordens held,

hvad os meldte Gabriel,

Guds engel fin:

Født er Herren af en mø,

og vi ej fødes til at dø.

Gud med os, Immanuel,

Immanuel!

DDS 1953 nr. 94.

DDS 2002 nr.115

Juleugen giver gode muligheder for at synge nogle af de salmer, der ikke blev plads til juleaften. I mange hjem går man syngende rundt om juletræet også i juledagene, og i kirkerne er der både gudstjenester og julesammenkomster for små og store, hvor man passende kan synge nogle af de salmer, som måske ikke er så kendte, men som formidler julens budskab og glæde på en iørefaldende og anderledes måde.

Ugens salme er med sin yndefulde melodi fra 1543 og sin enkle tekst og omkvæd et godt bud på en sådan salme, der er lige velegnet at synge for børn og voksne. Den kan tilmed, som oprindelig tænkt, synges som veksel-sang mellem en forsanger og de øvrige tilstedeværende. Når først omkvædet er lært, kan selv mindre børn synge med, mens mor eller far eller præsten synger for på de indledende fem linjer i hver af de tre strofer.

Salmen opfordrer til, at vi alle skal synge højt i sky af glæde over den nyfødte konge, som kom til jord »som os profeten spå'de«. Der hentydes hermed til Esajas 9,5: »For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Alle små skal synge med, selv børnene i vuggen!«

Det får de lejlighed til at gøre i omkvædet, der indledes med glædesråbet: »Eja, eja!« Omkvædet henviser til, at Jesu fødsel blev bebudet af englen Gabriel (Luk. 1,30f.), og at hans fødsel betyder, at »vi ej fødes til at dø«. Omkvædet slutter med at sammenfatte julens budskab i ordene: »Gud med os, Immanuel!«, jf. Esajas 7,14: »Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.«

Salmen er oprindelig en latinsk julevise fra det 14. århundrede: »Resonet in laudibus«. Den blev oversat flere gange i reformationens første år i Danmark og blev optaget i Malmø-salmebogen 1529 i en oversættelse af Arvid Pedersen. Herfra gik den ind i de efterfølgende danske salmebøger. I 1837 nyoversatte Grundtvig den latinske julevise, og den blev optaget i Psalmebog for Kirke og Hjem 1897. Denne version blev dog let bearbejdet af Th. Laub i 1918, da han fandt frem til visens originale melodi, og er optaget i Den Danske Salmebog 1953 og 2002.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

biskop over Københavns Stift

Tema

Salmer til tiden

Dette er den første af en række artikler, hvor Københavns biskop og tidligere formand for Salmebogskommisionen Erik Norman Svendsen fortæller om nogle af de nye og gamle salmer, der er med i den ny salmebog, som udkommer til pinse. Hver lørdag igennem det kommende kirkeår vil Erik Norman Svendsen på denne plads præsentere en salme, der har forbindelse til den følgende søndag.

Af pladshensyn bringer vi kun det første vers af salmen, hvis den står i den nuværende salmebog. De salmer, der ikke er med i den nuværende salmebog, vil dog blive bragt i deres fulde længde. Hvis teksten i en ældre salme er ændret i den nye salmebog, følger vi den seneste version.

Numrene henviser til henholdsvis den nuværende salmebog (DS 1953) og den ny salmebog (DS 2002).