Prøv avisen

Kirken havde dobbeltrolle i middelalderens drikkekultur

På denne illustration fra et fransk håndskrift fra 1300-tallet smager en munk på øl eller vin fra en tønde. I middelalderen var kirkens folk ikke kun moralprædikanter, men også fremmelige producenter af god øl og vin. - Foto: The British Library Board

På den ene side manede Bibelen og den katolske kirke til mådehold, men på den anden side var danske munke nogle af tidens fermeste ølbryggere, og længere sydpå producerede de vin med stor iver

Det er ikke svært at finde eksempler i Bibelen på, at umådeholden indtagelse af alkoholiske drikke ikke anses for passende. Men samtidig har vin en central og positiv betydning inden for kristendommen - ikke mindst som symbol på Kristi blod i forbindelse med nadveren.

Det samme dilemma, som kan læses ud af Bibelen - vin er godt, for meget vin er dårligt - var det dilemma, som middelalderens kirkefolk stod med. På den ene side blev noget af tidens bedste øl og vin produceret af munke, som også gerne selv smagte på varerne. På den anden side var man forpligtet til at virke for, at drikkeriet ikke gik over gevind, påpeger Kasper H. Andersen, historiker samt medforfatter og redaktør på værket ”Drikkekultur i middelalderen.”

”Mådehold har altid været et kristent ideal, men en vigtig begivenhed var, da det fjerde Laterankoncil i 1215 gjorde det til kanonisk ret, at kirkens mænd ikke måtte drikke ukontrolleret. Det blev naturligvis ikke altid håndhævet, men indskærpede, hvad kirkens folk burde gøre,” siger han.

Det er imidlertid værd at hæfte sig ved, at den katolske kirke hverken ved denne eller andre lejligheder indførte forbud mod overhovedet at drikke alkohol. Påbuddet var blot, at gejstlige bør afstå fra drukkenskab:

”De skal tilpasse vinen til sig selv og sig selv til vinen. Heller ikke skal nogen blive opmuntret til at drikke, for drukkenskab forjager fornuften og tilskynder til lyst,” formanede kirken og advarede specifikt imod en alkohol-kultur, hvor man kan blive dagens helt i andres øjne ved at kunne drikke andre under bordet. Ud over at forsynde sig mod Gud risikerede gejstlige, der drak for meget, at blive suspenderet fra deres embede.

”Der var intet i vejen for, at gejstlige nød et godt glas øl eller vin, blot det var under kontrol. Og øl og vin var ikke kun en last, kirken advarede imod, men også et produkt, som udgjorde en indtægts-kilde for kirken som institution,” forklarer Kasper H. Andersen.

Man kan finde masser af kildeskrifter fra middel-alderen, der beskriver de straffe, som ramte munke og gejstlige, der drak for meget. Men samtidig kan man finde sikre vidnesbyrd om, at sydeuropæiske klostre producerede noget af det bedste vin i perioden, og i Danmark blev der inden for klostrenes mure brygget masser af øl af høj kvalitet.

”For eksempel blev der op gennem 1100- og 1200-tallet etableret cistercienserklostre i Danmark og vore nabolande, hvor ølbrygning spillede en stor rolle. Klostrene fungerede som et netværk, hvor gode idéer kunne spredes forholdsvis hurtigt for tiden. Det betød, at munkene udviklede de bedste bryggermetoder, fordi de delte viden med hinanden,” forklarer Kasper H. Andersen.

At cistercienserne selv smagte på varerne, kan man forvisse sig om ved at læse afskriften af en klage fra abbedissen af nonneklosteret i Roermond i det nuværende Holland, som henvendte sig til ordenens generalkapitel, fordi munke fra de danske cistercienserklostre i Øm, Herrevad og Tvis under et besøg i Roermond var gået på kro, havde drukket til midnat og opført sig utilbørligt. Deres straf blev, at de hver fredag kun måtte få vand og brød, og en gang om ugen i et år skulle ”modtage tugt i kapitlet”.

Kirkens syn på umådeholdent drikkeri fik ifølge Kasper H. Andersen ”et nøk opad”, da Reformationen kom, og de katolske klostre og munke-ordener svandt ind. For dermed ophørte kirkens dobbeltrolle.

Fra gennem flere hundrede år at have været brygger og moralist i skøn forening var den danske gejstliges funktion nu mere entydig. Som ham, der med Kristus i Lukasevangeliget kunne sige: ”Tag jer i agt, så jeres hjerter ikke sløves af svir og drukkenskab.”