Kirken slår katten af tønden

Tøndeslagning og gudstjenester er populære landet over, både blandt præster og børn

De fleste børn forbinder fastelavn med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsris. Det er der også mange præster, der gør. Den verdslige tradition har sneget sig inden for kirkemurene og er blevet et populært tilløbsstykke for mange børnefamilier. Over hele landet melder præster om stor succes og inviterer igen i denne weekend børn og barnlige sjæle til fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning. Det er dog ikke helt uproblematisk, at kirkerne tager denne festlighed til sig. - Der er stor usikkerhed om, hvordan man kæder fastelavn sammen med den bibelske baggrund, siger generalsekretær i Kirkefondet, Kaj Bollmann. - Hvad det teologiske indhold i fastelavnsgudstjenesterne egentlig er, er svært at sige. Nogle præster vælger at prædike over fasten, men det harmonerer jo ikke helt med de udklædte børn og de efterfølgende festligheder. Andre vælger at prædike over maske-temaet, men det er min opfattelse, at det er for abstrakt til, at børnene kan få noget ud af prædikenen, siger han. Gudstjeneste i sportshallen Ud over den sædvanlige højmesse skal der i Nykøbing Mors for tredje år i træk være fastelavnsgudstjeneste i den lokale sportshal. - Der skal så lidt til for at gøre kirken mere levende. Vores fastelavnsgudstjeneste er et forsøg på at få kirken ud til folket, siger provst Henning Toft Bro fra Skt. Clemens Kirke. Fastelavnsgudstjenesten er, ifølge Henning Toft Bro, en god lejlighed til at tale om, at det er vigtigt at være sig selv i stedet for at gå med maske hele livet. Selve prædikenen vil blive bygget over søndagens bibeltekst, men for at gøre den mere børnevenlig vil Henning Toft Bro fremføre den med hånddukker. - Jeg vil gerne løsne lidt op for den lidt stive form, som en gudstjeneste kan have. Det mener jeg godt, at man kan, uden at gå på kompromis med det religiøse budskab, siger Henning Toft Bro. Han mener, at kirken generelt bør favne bredere, og har tidligere haft succes med alternative kirkearrangementer med teater og koncerter. Ud over gudstjenesten vil der være kaffebord og tøndeslagning, hvor Henning Toft Bro også vil deltage. Afslappet motivation I Jakobskirken i Roskilde har man holdt fastelavnsgudstjenester, lige siden kirken blev bygget for 27 år siden. Også her bliver børnene indbudt til tøndeslagning, og erfaringerne er, at der altid møder mange op. - Formålet med vores fastelavnsgudstjeneste er at gøre tærsklen til kirken så lav som mulig, at lægge usynlige spor ud til kirken, siger sognepræst Hans Peter Wandall. Han mener, at det er vigtigt, at folk får en afslappet motivation for at komme i kirke, og synes, at det er positivt, hvis kirken kan inddrage de folkelige traditioner. Men han er enig med Kaj Bollmann fra Kirkefondet i, at det er svært at finde en tekst, der passer til en fastelavnsprædiken: - Det er ikke spor oplagt, hvad man skal vælge at prædike over til fastelavn, siger sognepræst Hans Peter Wandall. - Her i kirken har vi valgt at lade nogle spejderdrenge agere Ansgar og vikingerne, om hvordan kristendommen mødte vore forfædre. Der er ikke nogen direkte forbindelse til fastelavn, men det er et godt stykke at dramatisere, og børnene har gennem årene vist sig at få meget ud af det, siger Hans Peter Wandall. Katolske traditioner I Køge Kirke bliver der ikke holdt fastelavnsgudstjenester som i de andre kirker. Her bliver fasten som optakt til påsken fejret på ganske anden vis. For tredje år i træk holdes der nemlig økumenisk fastevesper - fredagsaftensang - på de seks fredage mellem fastelavnssøndag og palmesøndag. Sognepræst i Køge Kirke, Susanne Fabritius de Tengnagel samarbejder i den forbindelse med pater Michael Hornbech-Madsen fra Den katolske kirke. Fastevesperen, der hver gang begynder klokken 17, er oprindelig en katolsk tidebøn. I Køge Kirke synger både menighed og kor gregoriansk vekselsang på disse aftener, hvor der gerne kommer 50 mennesker. - Min idé til at holde fastevesper udsprang både af min interesse for gregoriansk vekselsang og af mit ønske om at markere, at vi er på vej mod påske, siger Susanne Fabritius de Tengnagel. Det fælleskirkelige arbejde fylder meget på Køge Kirkes program. Også Kyndelmisse og Allehelgen, som begyndte som katolske festdage, er gennem flere år blevet fejret i kirken af Susanne Fabritius de Tengnagel og hendes katolske kollega: - Jeg kigger gerne i den katolske liturgikalender. Ved at se, hvad der markeres i den, får jeg gode idéer til både mine prædikener og til festdage, vi også kan samles om i Køge Kirke. Jeg har kastet mig over meget, men for eksempel endnu ikke over Hellig trekonger, siger Susanne Fabritius de Tengnagel. Fakta Fastelavn i kirken Fastelavn er en skik, der stammer fra tiden før Reformationen i 1536. Oprindeligt var fastelavn aftenen før den kristne faste. I Danmark kom fastelavn dog snart til at betegne de tre forudgående dage, hvor man åd, drak og festede for at have noget at stå imod med under fasten, der var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken og opstandelsens mirakel. Med Reformationen ophørte fastepligten, men fastelavn fortsatte som en verdslig fest. I Danmark er de gamle fastelavnstraditioner stadig meget levende, men i modsætning til tidligere er det nu mest børn, der er aktive. Ikke mindst arrangementer i skoler og børnehaver er med til at bevare traditionen.