Prøv avisen

Klima­debatten er historieløs

Der kan dyrkes kartofler og holdes kvæg i Grønland. Men det er ikke første gang, at der er varmt der nordpå. Vikingerne udvandrede fra Island og Norge og holdt også kvæg i Grønland, påpeger museumsinspektør Flemming Kaul. – Foto: .

Gennem tusinder af år har klimaet sat sine spor på historiens gang. Museumsinspektør Flemming Kaul, Nationalmuseet, er ærgerlig over den historieløse debat

Af Maria Bendix Olsen

Rasende orkaner, hastigt smeltende indlandsis og et hullet ozonlag skaber dagligt overskrifter i medierne. Forleden kunne man dertil høre historien om, at det mildere vejr har fået grønlænderne til at dyrke kartofler, opdrætte kvæg og drømme om at blive selvforsynende. Disse beretninger kan til tider give en opfattelsen af, at klimaets forandringer er unikke for dette årti. Men sådan er det langtfra, siger Flemming Kaul, museumsinspektør ved Nationalmuseet og arkæolog.

Nutidens klimadebat er historieløs, og det er ærgerligt. I dag taler man om klimaforandringer og global opvarmning som noget enestående. Men vender man blikket bagud, ser man, at klimaets ændringer ikke blot er et nutidigt fænomen, men har stået på i flere årtusinder. Det er jo en central pointe, når man skal debattere klima, og hvad mennesket skal gøre ved klimaforandringerne, mener han.

På spørgsmålet om, hvornår klimaet for alvor sætter sine spor i historien, er han hurtig til at udpege den seneste istids afslutning for cirka 11.700 år siden.

Vi skal så langt tilbage, før der virkelig skete nogle markante ændringer i klimaet. Det blev varmere, og man kan sige, at ændringerne var til det bedre for mennesket, fordi store dele af Nordeuropa, heriblandt Danmark, blev gjort beboelige for mennesker. Temperaturstigningerne gjorde simpelthen livet lettere, siger Flemming Kaul.

Charlie Christensen er geolog og inspektør fra Nationalmuseets enhed Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Han påpeger ligeledes, at der var tale om et stort skifte i klimaet efter istiden.

Under istiden var gennemsnitstemperaturen mindre end 10 grader i juli måned. Det var så koldt, at der ikke kunne vokse træer. Men ved istidens afslutning tog temperaturen i løbet af få årtier et stort hop opad, så vi kom op på noget, der minder om vores sommertemperatur i dag, der ligger på en 16-17 grader i gennemsnit, forklarer Charlie Christensen, der i mange år har beskæftiget sig med blandt andet klimasvingningers indvirken på havspejlets højde.

Således er nutidens temperaturstigninger langtfra ekstreme set i et historisk perspektiv.

Det mildere klima, der fulgte efter istidens ophør, fik store konsekvenser op gennem stenalderen, forklarer Flemming Kaul.

Langsomt blev der frigjort vand fra isbræer, og det påvirkede i høj grad Danmark og dermed historiens gang. Indtil da havde der nemlig været landforbindelse mellem Storbritannien og Jylland, men det oversvømmedes, da isen begyndteat smelte.

På den måde blev Danmark skabt med en masse fjorde. Disse fjorde gav nogle fantastiske livsbetingelse for menneskene, der både kunne benytte sig af havet og skoven. Hvis denne opvarmning ikke var sket, havde Danmark altså ikke set ud, som det gør i dag, forklarer Flemming Kaul.

Bladrer man et godt stykke frem i historiebøgerne og hen til vikingetiden omkring 800-1050 efter Kristi fødsel blev det igen varmere. De stigende temperaturer fik afgørende betydning for vikingernes hverdagsliv. Vejret blev nemlig så mildt, at de var i stand til at bo på Grønland, fortæller Flemming Kaul.

Vikingerne udvandrede simpelthen fra Island og Norge, og deres kultur byggede blandt andet på landbrug med okser og kvægavl. Det varme vejr betød altså, at det ikke kun var fiskeri, man levede af, siger han.

Kaul skyder dermed en hvid pind efter dem, der tror, at det er første gang i historien, at grønlænderne opdrætter kvæg på Grønland, som de netop er begyndt på igen.

Men efter vikingetiden begynder temperaturen at falde igen. 1300-tallets middelalder er således langt koldere, og man kalder perioden fra 1300 til 1700 for den lille istid. Det påvirker naturligt menneskets levevis.

Under den lille istid er det så koldt, at nordboerne, vikingernes efterkommere, uddør eller tager bort fra Grønland. Indtil da gik det ellers godt for efterkommerne i Grønland, der for eksempel var med i et stort handelsnetværk med resten af Europa, forklarer Flemming Kaul.

Han understreger dog, at man skal være varsom med at kigge isoleret på klimaets indvirkning på mennesket. Handelspolitiske eller samfundsmæssige forhold spiller for eksempel også ind. Charlie Christensen er enig i dette:

Klimaet har helt sikkert været en medvirkende faktor i, at vikingernes efterkommere drog væk fra Grønland igen. Men Den sorte Død pesten, der hærgede i Europa i middelalderen, har også betydet, at der stod tomme gårde tilbage på Island, som de kunne overtage. Så det har nok ikke udelukkende været det koldere klima, der fik efterkommerne til at foretage et organiseret tilbagetog til Island, siger Charlie Christensen.

Under den lille istid topper kulden i 1600-tallet, hvor blandt andet den danske befolkning kunne opleve nogle særligt kolde vintre. Is og sne kom i høj grad til at påvirke historiens gang og ikke mindst Danmarks størrelse, fordi Storebælt og Lillebælt frøs til is i midten af 1600-tallet, forklarer Flemming Kaul:

Den tykke is resulterede i, at den svenske hær gik over Storebælt og belejrede København, hvilket i sidste ende endte med, at vi måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge. Her er det interessant at tænke på, at hvis der blot havde været en lille smule global opvarmning på det tidspunkt, så havde vi måske stadig haft Skåne, Halland og Blekinge, siger han.

Spoler man historien 400 år frem til i dag, står det klart, at klimaforandringerne er kommet øverst på den globale dagorden som vor tids udfordring, som FNs generalsekretær Ban Ki-moon sidste år også kaldte dem. Herhjemme ser politikerne også med alvor på ændringerne af vejr, vind og varme. Danmark har markeret sig ved at få sin første klimaminister og ikke mindst ved, at København skal huse FNs klimatopmøde i 2009.

Hvis man sammenligner fortidens og nutidens måde at håndtere klimaets forandringer på, har meget imidlertid ændret sig, siger Flemming Kaul.

I dag er det en generel opfattelse, at forandringer i klimaet og især den globale opvarmning er menneskets skyld, og dermed at der er muligheder for at ændre på omstændighederne. Sådan var det jo ikke i oldtiden eller i middelalderen. Der forsøgte man ikke at ændre på noget, men levede blot efter omstændighederne.

historie@kristeligt-dagblad.dk