Prøv avisen

Knud den Hellige på retsmedicinsk

Glasmontren løftes, så retsmedicinere og andre specialister kan komme i gang med at tage prøver fra Knud den Helliges knogler i krypten under Odense Domkirke. Senere på dagen blev knoglerne fragtet til Syddansk Universitet, hvor de blandt andet kom en tur i CT-scanneren. – Foto: Claus Fisker.

En konge i scanneren Nye undersøgelser mangler endnu at fastslå dødsårsagen. Men man ved nu, at helgenkongen var yngre end hidtil antaget, og at han led af tuberkulose

En flok hollandske turister måtte gå forgæves. Kunne de have læst dansk, ville de have haft noget at tale om derhjemme på hotellet. En lille hvid seddel på dørene oplyste lakonisk, at Odense Domkirke Sankt Knuds Kirke var Lukket pga. retsmedicinske undersøgelser efter uopklaret mord i domkirken.

De retsmedicinske undersøgelser gjaldt noget så specielt som et godt 900 år gammelt kongemord. Drabet på Knud IV eller Knud den Hellige, som han avancerede til med helgenkåringen efter sin død.

Retsmedicinsk Institut i Odense havde fået Nationalmuseets, Kirkeministeriets og kongehusets tilladelse til at gennemføre de nye undersøgelser, som kaster nyt lys over et par af hovedpersonerne i de danmarkshistorisk dramatiske begivenheder den 10. juli 1086, da Knud og hans mænd blev dræbt af oprørere i Sankt Albani Kirke i Odense. Blandt dem også Knuds yngre bror, Benedikt. Hans og Knuds knogler opbevares i trækister, eller helgenskrin, i krypten under Odense Domkirke. Da de alligevel skulle åbnes i forbindelse med undersøgelser af de over 900 år gamle tekstiler, knoglerne hviler på, benyttede retsmedicinerne sig af chancen.

Det er ikke første gang, Knud og Benedikt er blevet undersøgt, men først nu har man haft mulighed for at køre dem igennem scanneren på Retsmedicinsk Institut, som hermed for første gang blev brugt til ofre for drab af så gammel dato.

Desuden har vi i dag fået en række nye undersøgelsesmetoder, som man ikke kendte sidst, begrunder lektor Jesper Boldsen, Retsmedicinsk Institut.

De kongelige knogler blev hentet i krypten først på dagen og pænt lagt på plads sidst på eftermiddagen, i den korrekte anatomiske orden, så vidt som der nu er plads til det i de korte helgenskrin. En fodrodsknogle fra Knud og en tand fra Benedikt er taget fra til undersøgelse for dna-spor, som man kan bruge til sammenligning med den dna-prøve, man har af Knuds far, Svend Estridsen.

De nye undersøgelser fik stor mediebevågenhed, men bragte endnu ikke det endelige retsmedicinske svar på dødsårsagen. Dertil kræves flere analyser. Men en læsion på korsbenet tyder på, at Ælnoths Krønike en af de gamle helgenbeskrivelser om Knud har ret, når den beskriver, at kongen blev dræbt af en lanse gennem kroppen. Desuden har man fundet en fraktur i kraniet, som nu skal undersøges nærmere.

Til gengæld dokumenterer de nye undersøgelser, at helgenkongen var yngre end hidtil antaget. Hans fødselsdato har været ukendt, men er blevet sat til omkring 1043, men Knud har kun været 30-32 år, da han blev dræbt. Og lillebroderen kun 19-20 år, da han den skæbnesvangre sommerdag blev dræbt med et sværdhug.

Desuden har retsmedicinerne fundet sikre tegn på, at Knud havde tuberkulose, men i så mild grad, at han formentlig ikke selv har opfattet sig som syg. Derimod er der ingen tegn på spedalskhed, som var en udbredt sygdom i tidlig middelalder.

Undersøgelserne viser, at kongen var en kraftig og muskuløs mand, og med sine 1,70 centimeter et par centimeter højere end gennemsnittet.

Skelettet bærer ikke præg af hårdt og ensartet arbejde, og det er et billede, der passer på en krigerkonge i den tidlige middelalder, konkludererer Jesper Boldsen.

steens@kristeligt-dagblad.dk

foto Foto: Claus Fisker.
Foto Foto: Claus Fisker.