Koden til et gammelt sprog er svær at knække

Et skriftsprog rummer nøglen til kulturen bag sproget, så mange forskere har brudt hjernen med at tyde gamle tegn. Nøglen til de egyptiske hieroglyffer og det oldgræske linear B er fundet, mens andre ikke kan tydes

Et skriftsprog rummer nøglen til kulturen bag sproget, så mange forskere har brudt hjernen med at tyde gamle tegn. Nøglen til de egyptiske hieroglyffer (billedet) og det oldgræske linear B er fundet, mens andre ikke kan tydes.
Et skriftsprog rummer nøglen til kulturen bag sproget, så mange forskere har brudt hjernen med at tyde gamle tegn. Nøglen til de egyptiske hieroglyffer (billedet) og det oldgræske linear B er fundet, mens andre ikke kan tydes. Foto: HO Denmark.

Rosettestenen troner på sin sokkel på en af de fremmeste pladser på British Museum i London. Den rå, sorte granitsten står der hverken for sin storhed eller skønhed, men for den tætskrevne tekst på fronten. De snorlige rækker af forskellige skrifttegn betød nemlig, at franskmanden Jean-Francois Champollion i 1823 knækkede koden til det oldegyptiske skriftsprog, hieroglyfferne.

LÆS OGSÅ: Danskere tyder mayaglyffer på en ny måde

Mange forskere havde i årevis kæmpet forgæves, men Champollion tog afsæt i Rosettestenens enestående inskription med en tosproget tekst skrevet på henholdsvis egyptisk og oldgræsk med tre slags skrift: hieroglyffer, demotisk (kursiv version af hieroglyffer) og græsk. En gave for en sprogforsker.

Ud fra den inskription erkendte Champollion nemlig, at de egyptiske hieroglyffer ikke kun var billedtegn som hidtil troet, men også fonetiske tegn, altså lydtegn. Så kom der pludselig skred i tingene, og i dag kan man stort set tyde alle oldegyptiske tekster.

Det oldgræske skriftsprog linear B bød på større udfordringer og anses for den største bedrift inden for skrifttydning. Linear B dukkede op ved udgravninger af det berømte Knossos på Kreta i begyndelsen af 1900-tallet og blev straks udråbt til et særligt minoisk sprog. Senere kom der andre fund af skriften, og sprogforskerne havde efterhånden et stort tekstkorpus men ingen løsning.

En britisk arkitekt, Michael Ventris, løste til sidst gåden. Måske fordi han var ubesmittet af den akademiske verden og dens dogmer. Ventris gik nemlig atypisk til værks og gættede sig frem. Han så, at visse tegn gik igen og i særlige konstellationer. Det slog ham, at det måske var stednavne på Kreta. På den måde fandt han navnene på tre velkendte byer. Ventris fortsatte med alle 90 tegn og kunne i 1953 erklære linear B for tydet. Og det var ikke et særligt minoisk sprog, men en ukendt version af oldgræsk.

Flere oldtidssprog er tydet ved traditionelle metoder, gætværk eller matematiske udregninger i bedste kodeknækkerstil. Og der er endnu et par nødder at knække: etruskisk, linear A, meroitisk og proto-elamitisk. Så folk med hang til hovedbrud skal ikke holde sig tilbage.