Prøv avisen
Fup eller fakta

København fejrer omstridt jubilæum - for hvor gammel er hovedstaden egentlig?

På Gammel Strand i København sad fiskerkonerne helt op til omkring 1930, som dette foto stammer fra. – Foto: Tage Christensen/Polfoto

København fejrer i år 850-årsjubilæum, men byen eksisterede længe før 1167, siger arkæologer

København markerer sin 850-årsfødselsdag i år. Det bliver fejret i løbet af sommeren ved flere begivenheder, men selve dateringen af jubilæet er omstridt.

Bynavnet ”Havn” nævnes for første gang i den islandske Knytlingesaga fra 1200-tallet, der beskriver Kong Magnus Den Godes landgang i Havn i 1043, men datoen for grundlæggelse og dermed nutidens fejring er fastsat med hjælp fra middelalder-historieskriveren Saxo. Han angiver 1167 som det år, hvor Biskop Absalon påbegyndte byggeriet af sin nye borg ved bebyggelsen ”Havn”.

Sammen med titlen som biskop i Roskilde havde Absalon fået skænket en række landområder af sin fosterbror, kong Valdemar den Store. På landområdet lå angiveligt landsbyen Havn, som Saxo på latin navngav ”Mercatorum Portus”, som betyder ”Købmændenes Havn”.

Året for Københavns ”fødsel” var altså fastsat, og københavnerne fejrede i 1967 byens 800-årsjubilæum med kaffe og pandekager på gågaden. I mangel på fyldestgørende viden antog man, at Havn blot havde bestået af en håndfuld fiskehytter på stranden ved Øresund, og at Absalons komme var grunden til, at fiskerlejet fik betydning og blev til en by. Men i 1990’erne startede udgravningen af metroen, og her fandt arkæologer beviser for, at Danmarks hovedstad har en helt anderledes historie.

”Det passede godt ind i den romantiske nationalfortælling, at en biskop får et landområde og opbygger en by, som så bliver et magtcentrum. Det er bare ikke virkeligheden,” siger Thomas Roland, som er arkæolog og nyligt aftrådt leder af den arkæologiske afdeling på Københavns Museum.

”I dag er vi sikre på, at byen går helt tilbage til midten af tusindtallet. Man burde i virkeligheden holde 950- årsjubilæum,” siger han.

Arkæologerne ved metroudgravninger på Rådhuspladsen tog for seks år siden det første spadestik til en omskrivning af historiebøgerne. Her fandt man rester af en kirkegård med skeletter, som daterede sig tilbage til 1000-tallet. Vejanlæg og bebyggelse kom også til syne, og skelgrøfter ved det nuværende Kongens Nytorv indikerede, at byen var velstruktureret og bredte sig over et betragteligt område. Med kirker, veje og bebyggelse trivedes Havn, ifølge Thomas Roland, altså længe før Absalon.

”Det var ikke bare et fiskerleje eller en lille by. Det var en handelsby, der trak mennesker til og havde en vis portion indbyggere,” siger han.

”Købmændenes havn” var mere end blot en lille klynge fiskerhuse. Udgravningerne viser, at byen strakte sig fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv, og at håndværkere og handelsmænd blev tiltrukket af byens muligheder. I det hele taget var byens placering oplagt til handel og fiskeri, og derfor gennemgik byen hurtigt en udvikling, der betød, at den snart overhalede ældre, mere magtfulde byer som Roskilde og Lund.

Den daværende strandlinje lå i det nuværende Løngangsstræde tæt ved Rådhuspladsen, og fisk har sandsynligvis været en stor handelsvare. Sandsynligvis har byen i kraft af sin beliggenhed tiltrukket handelsmænd fra begge sider af sundet, når det var markedsdag, sandsynligvis onsdag og lørdag. Byens borgere boede i træhuse og bindingsværk, og mange havde deres egne haver, fordi det stadig var nødvendigt at være selvforsynende med grøntsager. I udkanten af byen og på Amager lå der fælleder, som tjente som fællesarealer, hvor borgernes husdyr kunne græsse.

Ifølge arkæolog Hanne Fabricius, som har skrevet speciale i Københavns tidlige historie, ved man meget lidt om byens tidligste indbyggere. Men myten om, at København blot er 850 år gammel, skal udryddes, mener hun.

”Jeg er godt træt at, at den myte bliver ved med at sidde fast. København har været en stor by før Absalon og går helt tilbage til 1000-tallet på grund af den gode position ud til vandet,” siger Hanne Fabricius.

Hun lægger vægt på, at Absalon næppe ville have taget imod området, hvor København ligger i dag, hvis det ikke havde haft en vis værdi. Udgravninger under Christiansborg understøtter denne teori. Her har man fundet spor af en kridtstensborg med tilføjede teglsten. Kridtsten var ikke moderne i middelalderen, og da Absalon var et fremtrædende medlem af Hvide-slægten og en berejst verdensmand, ville han næppe have tyet til kridtsten, hvis han ville bygge en borg fra bunden.

Arkæologer peger derfor på, at Havn højst sandsynligt indeholdt en mindre borg af kridtsten, som Absalon besluttede at bygge videre på, da han overtog byen i 1167. Derfor opførte biskoppen sandsynligvis tårne af tegl, som var et nyt og moderne byggemateriale på det tidspunkt. Sådanne forklaringer taler for, at Københavns grundlæggelse lå langt tidligere end Absalon, og det skal der være plads til, ifølge Hanne Fabricius.

”Det er dejligt med noget, der har flydende grænser, for vi ved simpelthen ikke, hvornår byen er grundlagt. Den har gennemgået en naturlig og lang udvikling, som ikke kan fastsættes med den viden, vi har i dag,” siger hun.

Ifølge arkæolog Thomas Roland skal man dog ikke undervurdere Biskop Absalons betydning for byens udvikling. Således udviklede byen sig med sådan en hast, at den i 1300-tallet var Danmarks rigeste og mest betydningsfulde. Arkæologen mener dog, at det er vigtigt at være opmærksom på, at 850-årsfejringen markerer, at byen kom på bispehænder – ikke grundlæggelsen.

”Jubilæet er en god anledning til at diskutere historien, og det er fint at have en dato at hænge det op på. Men man skal være klar over, at det ikke er grundlæggelsen, vi fejrer i år. Historien om København ligger meget længere tilbage,” siger Thomas Roland.