Går man rundt i København, får man let øje på på Absalon, den berømte og magtfulde biskop, som ifølge Saxos danmarkshistorie grundlagde København.
På Københavns Rådhus er der en guldbelagt afbildning af ham, ligesom der på Højbro Plads nær Christiansborg er rejst en rytterstatue for at hylde den mægtige biskop.
Frem til for blot 10 år siden var de fleste historikere nemlig enige om, at København ikke havde været andet end et lille og beskedent fiskerleje, indtil Absalon fik byen i gave af kong Valdemar for 850 år siden.
Med den store leder Absalon i spidsen skulle byen have forandret sig til ukendelighed de efterfølgende 50 år. Før var der blot en lille samling huse nær vandet, men takket være Absalon voksede byen helt ud til Vestre og Nørre Voldgade, hvor biskoppen sørgede for at befæste byen.
Men den historie er altså ikke helt sand, fastslår Jane Jark Jensen, der er museumsinspektør og arkæolog på Københavns Museum.
”Vi har vidst i snart tyve år, at der har været aktivitet i København før Absalon. Men vi har ikke haft entydige beviser. Det har vi nu,” fortæller hun og henviser til de senere års omfattende udgravninger rundt om i København.
Det første bevis kom i 2008, da der blev gravet i den nordlige del af Sankt Clemens Kirke, en kirke, som lå ved Strøget i København.
Et unikt smykke og den måde, skeletterne lå begravet på, daterer tilbage til 1000-tallet, altså mere end 100 år før Absalon.
Flere beviser kom i 2011, da der i forbindelse med metrobyggeriet blev gravet på Rådhuspladsen.
”Vi fandt tegn på bebyggelse, og meget afgørende fandt vi spor efter endnu en kirke og kirkegård. Det betyder altså, at der i området har ligget to kirker tæt på hinanden i 1000-tallet, hvilket vil sige, at der har været et veletableret København længe før Absalon,” forklarer museumsinspektør Jane Jark Jensen.
Dertil er kirken sandsynligvis bygget allerede omkring år 1000, altså 100 år før Sankt Clemens Kirke, der ellers har været kendt som Københavns ældste kirke.
At der har været to kirker i byen, siger en del om København. I 1000-tallet havde kristendommen kun været i Danmark i godt 100 år, og man byggede kun kirker i landets markante byer.
Fundene viser derudover, at København på det tidspunkt strakte sig helt fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Der var et vejnet, en mulig stormandsgård og en stor handelsplads.
Jane Jark Jensen mener derfor, at København må have været en by, som har været besøgt af købmænd – deraf også navnet København, altså købmændenes havn.
”Det giver også mening, at den betydningsfulde Absalon fik en by med en vis værdi og potentiale og ikke bare et lille fiskerleje,” siger museumsinspektør Jane Jark Jensen, som ikke betvivler Absalons betydning for København – eller Havn, som byen hed på Absalons tid.
”Med til København bragte Absalon ambitioner, penge og viden. Det skubbede København i en ny og definerende retning.”