Prøv avisen

Koloniseringen var et spontant og privat erobringstogt

De spanske erobrere af det nuværende Mexico var dårligt organiserede, men skabte alligevel et 300 år langt kolonistyre

”Den typiske conquistador var en mand i alderen 20 til 35 år. Han var kristen og kom fra det sydvestlige Spanien.”

Sådan lyder den tyske historiker og filosof Vitus Hubers beskrivelse af de mænd, der i løbet af relativ kort tid – i årene 1492 til 1572 - drog ud i verden og bragte store dele af Latinamerika under spansk overherredømme.

Bogen, som Vitus Huber har skrevet i anledning af 500-året for Hernan Cortes landgang i Mexico, leverer en skildring af, hvem disse conquistadorerne var.

”Det er forkert, når man betegner conquistadorerne som tropper, for der var ikke tale om en regulær hær. Det spanske kongehus udstedte udelukkende en tilladelse til, at ekspeditionerne kunne finde stod, men det var også alt. Mændene fik ingen løn af kongen, og de måtte selv finansiere deres udrustning, heste og skibe, men til gengæld havde de så også krav på et få del i et eventuelt bytte,” siger Vitus Huber om conquistadorerne, som fik deres navn efter ordet “conquista”, hvilket betyder “erobring”.

Mange drømte også om at tage et eller flere skridt op ad den sociale rangstige, for den spanske konge var kendt for at belønne tro undersåtter med adelstitler. Derfor overdrev mange conquistadorer gerne deres egne gerninger og fremstillede sig selv som særdeles modige, kongetro og gudfrygtige.

Erobringen af Latinamerika fandt altså sted som et privat initiativ og var ikke planlagt af den spanske konge.

”Det er egentlig utroligt, at der på grundlag af dette dårligt organiserede, underfinansierede og spontane erobringstogt kunne opstå et kolonirige, der eksisterede i 300 år,” siger Vitus Huber.

En af grundene til conquistadorernes succes var, at indianerne ikke alene understøttede dem i krigen mod for eksempel aztekere i Mexico eller senere hen mod inkaer i Peru, men at de også hjalp conquistadorerne med at bebygge og kolonisere de erobrede områder. Nogle steder indgik conquistadorerne endda en stiltiende overenskomst med de lokale indianeres elite, og her bevarede den indianske befolkning i realiteten en stor del af sin autonomi.

For Vitus Huber er det derfor forkert at tale om, at for eksempel Hernan Cortes gennemførte en fuldstændig erobring af det nuværende Mexico.

”I nogle områder i Mexico var det spanske overherredømme endda begrænset til kun at gælde for bestemte bebyggelser og ikke for andre. Sat lidt på spidsen kan man sige, at Cortes og hans følgesvende har opfundet historien om Mexicos erobring,” siger Vitus Huber.