Kong Assurbanipal ledte Assyrien til storhed

For over 2500 år siden var Assyrien verdens nok mest avancerede rige. Udstilling på British Museum fortæller om rigets storhed og ikke mindst den mest magtfulde af landets konger, Assurbanipal

 Assurbanipal yndede at fremstille sig selv som en stor kriger og jæger som her, hvor han er på jagt på hesteryg med bue og pil.
Assurbanipal yndede at fremstille sig selv som en stor kriger og jæger som her, hvor han er på jagt på hesteryg med bue og pil. . Foto: British Museum.

”Jeg er Assurbanipal, den store konge, den magtfulde konge, konge af verden, konge af Assyrien.”

Beskedenheden var ikke en fremtrædende dyd hos kong Assurbanipal, der regerede Assyrien, en af verdens første højkulturer, fra 669-631 f.kr. Men på sin vis havde kongen også ret.

”Da Assurbanipal kom til magten, var han den mest magtfulde person på jorden. Han regerede over et omfattende rige, der gik fra middelhavskysten til det vestlige Iran, og hjertet af hans rige var i nutidens nordlige Irak. Så på mange måder er han den største konge, som mange ikke har hørt om,” forklarer Gareth Brereton fra British Museum i London.

Han er kurator på en ny storslået udstilling om kong Assurbanipal på museet, som gennem 250 genstande fortæller historien om et af de mindre kendte riger og ikke mindst om rigets magtfulde hersker, der regerede over et omfattende område, som gik langt ned i Nildalen i Egypten, omfattede hele det nuværende Palæstina, Israel, Libanon og Cypern samt dele af Tyrkiet, Syrien, Jordan og Iran.

Da han kom til magten, var riget allerede stort, men det var ikke givet, at han skulle ende på tronen.

 Overleveringer i kileskrift har været med til give unik viden om Assyrien som her på to skulpturer, som afbilder kong Assurbanipal (th.) sammen med en skulptur af hans bror Shamash-shumu-ukin, der herskede over Babylon, og som han endte i krig med. –
Overleveringer i kileskrift har været med til give unik viden om Assyrien som her på to skulpturer, som afbilder kong Assurbanipal (th.) sammen med en skulptur af hans bror Shamash-shumu-ukin, der herskede over Babylon, og som han endte i krig med. – Foto: British Museum

”Han havde en dysfunktionel familiebaggrund, og vi ved historisk, at processen med at overdrage magten fra en generation til den næste var en kompliceret og farlig affære, som flere gange sendte landet ud i borgerkrig,” forklarer Gareth Brereton.

Han peger eksempelvis på, at Assurbanipals bedstefar blev myrdet af en af sine sønner i en strid om, hvem der skulle arve tronen.

Hans egen far måtte bekæmpe sine brødre for at få magten.

”Det var hans formidable og indflydelsesrige bedstemor, der spillede en afgørende rolle for, at Assurbanipal blev konge i stedet for hans storebror, hvilket udløste konflikt mellem de to brødre,” siger Gareth Brereton.

Kong Assurbanipal gjorde meget for at beskrive sin succeser. Det skete blandt andet i form af store vægrelieffer, der illustrerede diverse krige og andre store begivenheder. Besøgende kan på British Museum komme helt tæt på, og moderne teknologi hjælper beskueren til at zoome helt ind på de små vigtige detaljer.

Men der er også et stort skriftligt vidnesbyrd, som giver en viden om et samfund, der tidligt baserede sig på viden.

”Hans kontrol med riget handlede blandt andet om viden. Han havde studeret med de fremmeste lærde på sin tid,” fortæller Gareth Brereton.

På udstillingen er talrige lertavler med kileskrift, hvoraf flere er fem og sekskantede med skrift på alle sider. Da arkæologer fandt dem, var kileskriften et fuldstændigt glemt sprog, som var mere kompliceret at afkode end eksempelvis de egyptiske hieroglyffer.

De tavler er fortsat del af et stort arkæologisk puslespil, hvor mange fragmenter af ødelagte lertavler møjsommeligt bliver samlet igen for at genskabe Assurbanipals bibliotek, som indeholdt over 10.000 lertavler.

”Assurbanipal skabte det mest omfattende bibliotek, som verden på det tidspunkt havde set. Han samlede al den viden, han kunne, fra alle hjørner af riget. Der var opslagsværker, som han brugte til diktere, hvilken retning hans imperium skulle bevæge sig i,” siger Gareth Brereton.

Biblioteket blev også brugt til at fortolke, hvad han så som tegn fra guderne, hvis repræsentant han var på jord, og det var hans pligt at opretholde den guddommelige orden.

Centrum for riget var det imponerende palads Nineve. Hans magt og rigdom blev blandt andet illustreret for besøgende, som for at komme ind i paladset skulle igennem en imponerende port flankeret af to statuer af bevingede okser med menneskehoveder.

Paladset lå ved floden Tigris i det nuværende Mosul, og velstand flød ind til hovedstaden fra alle hjørner af riget. Men kongen tvangsflyttede også hele folkeslag, så de kunne opdyrke nyt land i et opfang, som var helt uhørt for den tid.

”Han forsøgte at skabe et nyt paradis på jord med et avanceret system af viadukter og kanaler. Og der var haver med planter og dyr fra hele riget,” beretter Gareth Brereton.

Assurbanipals regeringstid var præget af nærmest konstante krige. Ikke kun erobringer, men også udfordringer – og ikke mindst en krig mod hans bror, som var konge af Babylon – en søskendekrig som Assurbanipal trak sig sejrrigt ud af.

”Han yndede at fremstille sig selv som en modig og tapper kriger, der havde kontrol over en skræmmende krigs- maskine. Han gik dog næsten aldrig selv i krig, men foretrak at blive hjemme i sikkerhed på sit palads,” siger Gareth Brereton.

Som udstillingen viser, så har arkæologiske udgravninger skabt megen viden om det assyriske rige, og ikke mindst den sidste store hersker Assurbanipal. Hvordan han døde, er dog fortsat et stort ubesvaret mysterium. Men det står klart, at riget brød sammen blot to årtier efter hans død, og Assyrien blev overrendt og plyndret af blandt andre babylonierne.