Prøv avisen
Vikingerne vender tilbage

Kong Harald gjorde Jelling til symbol på magt og tro

Den store Jellingsten har stået siden år 965 som det stærkeste symbol på den danske vikingetid, i de seneste år bag en beskuttende glasmontre. – Foto: Emil Kastrup Andersen

For 10 år siden blev forskernes viden om Jelling udvidet med fundet af vikingetidens største palisade. Men ifølge Adam Bak, museumsinspektør ved Kongernes Jelling, var formålet med palisaden ikke at forsvare en by, for Jelling var ikke en bosættelse af betydning. Formålet med Jelling-anlægget var symbolik og historiefortælling

Tågen lægger sig over de åbne marker og to markante høje, der står på hver sin siden af kirken i Jelling. Længere ude omkranses det hele af en rombeformet række af hvide betonsøjler, 360 meter lang på hver led, som viser, hvor palisaden stod i vikingetiden. Den palisade, som arkæologer i 2007 fandt spor efter, og som man i 2012 fandt stolperester fra i en dam på arealet, Smededammen, og som i sommeren 2018 blev føjet til Unes-cos liste over verdenskulturarv.

Selvom palisaden er en arkæologisk sensation og nu både er genskabt med markeringer i hvid beton af kunstneren Ingvar Cronhammar, hvor den i sin tid var, og med en trækonstruktion ved museet Kongernes Jelling, så har den svært ved at konkurrere med det, som museumsinspektør Adam Bak fortsat betegner som mesterværket, kronjuvelen, verdens største runesten og årsagen til, at Jelling i 1994 var den første danske lokalitet overhovedet på den attraktive verdensarv-liste, ”fordi det er det vigtigste sted i hele Danmark”: Harald Blåtands store Jellingsten.

Hvis denne bombastiske melding lyder som rent pral fra en lokalpatriotisk museumsmand, så er det i givet fald en videreførelse af en tradition, som går over 1000 år tilbage i tiden. Ifølge Adam Bak kan hele formålet med Harald Blåtands imponerende anlæg med høje, palisader og runesten nemlig koges ned til dette ene ord: pral.

”Der har været en landsby i området tilbage i jernalderen, men i dag betragter vi ikke Jelling i vikingetiden som en egentlig by, men som et symbol, en magtbastion. Og det gør vi på grund af mangel på fund. I Jelling har vi fundet monumenter og stolpespor, men ikke genstande og efterladenskaber, som kunne tyde på, at mange mennesker levede deres liv her,” siger han.

Det er en høj og solid træpalisade, som netop er opført uden for museet for at give de besøgende en fornemmelse af, hvad det var, der hegnede hele Jelling-anlægget inde fra 960’erne og frem. Men ifølge Adam Bak skal man ikke lade sig narre. Sammenligner man med de ringborge, som kong Harald fik opført 15-20 år senere, er palisaden rent miltært set ikke ret klogt anlagt. I forbindelse med ringborgene blev der bygget palisader oven på jordvolde og i sammenhæng med vand, der kunne yde ekstra beskyttelse. Og selve borgens form var rund, hvilket betød, at der ingen ekstra sårbare hjørner var. I modsætning hertil stod Jelling-palisaden direkte på en mark, og rombeformen gjorde, at der var ekstra sårbare punkter i de nordøstlige og sydvestlige hjørner, forklarer han.

”Vores vurdering er derfor, at dette ikke er et forsvarsværk. Det skulle bare se farligt flot og imponerende ud. Det er altså rent praleri eller iscenesættelse,” siger Adam Bak.

Symbolikken er så stærk og bombastisk, at den har kraft selv 1000 år efter. Her har vi intet mindre end en stor runesten, der proklamerer, at Danmark og Norge er samlet til ét rige, og at den danske befolkning er overgået til kristendommen. Vi har også et matematisk, geometrisk og arkitektonisk yderst avanceret anlæg af cirkler, linjer og romber, der bygger på det gyldne snits principper, fordi dette ifølge datidens kristne byggeskik skulle bringe byggeriet tættere på det guddommelige.

Men det er endnu mere kompliceret end som så, for Jelling er ikke kun anlagt efter kristne principper. Her er også kæmpehøj og skibssætning, og der er kong Gorms lille Jellingsten, som han rejste omkring år 950 for sin hustru, Thyra. Den lille sten er rejst af en hedensk konge og er det første skriftlige vidnesbyrd på dansk grund om en konge af Danmark.

”På Gorms tid regner vi med, at Danmark består af Sønderjylland og Midtjylland med byerne Hedeby og Aarhus i hver sin ende som de vigtigste byer. Jelling ligger cirka midtvejs mellem de to byer og tæt på hærvejen,” forklarer Adam Bak.

Ifølge museumsinspektør Adam Bak fra Kongernes Jelling er alt på stedet stort og imponerende, men i vikingetiden var det aldrig en egentlig by eller en fæstning, kun et magtsymbol.
Hvide beton­søjler skabt af kunstneren Ingvar Cronhammar markerer, hvor den 4 gange 360 meter lange rombeformede palisade rundt om Jelling-anlægget gik i slutningen af 900-tallet.