At være eller ikke være – i krig. Dét var spørgsmålet, som mange danskere stillede sig i sommeren 1870.
Frankrig havde den 19. juli 1870 erklæret Preussen krig, og den 23. juli ankom en gesandt fra den franske regering til København med det formål at indgå en krigsalliance med Danmark.
”I Frankrig var man så sikker på, at Danmark ville slås mod tyskerne, at den franske regering holdt 40.000 marineinfanterister fra Division Bleu parat til en transport til Nordsø-kysten, hvor de sammen med 50.000 danske soldater skulle kæmpe mod tyskerne og marchere mod Berlin,” siger den tyske forfatter Jochen Oppermann, der har skrevet bogen ”Der Deutsch-Fransösische Krieg 1870/71” (Den tysk-franske krig 1870/71, ikke udkommet på dansk).
Tanken om en fælles fransk-dansk krig mod tyskerne faldt i god jord blandt mange danskere. Man hørte ”La Marseillaise” og andre patriotiske sange i Københavns gader, og folk råbte på hævn og gengældelse.
Smerten over nederlaget mod Preussen og Østrig i 1864, hvor Danmark mistede Slesvig, Holsten og Lauenborg og efterfølgende måtte leve med en landegrænse syd for Kolding, brændte i 1870 stadig dybt i den danske folkesjæl.
”Den offentlige debat tenderede til den holdning, at Danmark alene var for svagt til igen at føre krig mod Preussen, men at situationen ville være en anden, hvis en europæisk stormagt gik i krig mod tyskerne. Derfor øjnede mange danskere i 1870 chancen for at generobre det tabte og ønskede, at Danmark indgik en krigsalliance med Frankrig,” siger Jochen Oppermann.
Men på trods af den oppiskede stemning i landet tøvede kong Christian IX. Han ville afvente krigens forløb og meddelte den franske gesandt, at Danmarks involvering i krigen afhang af, hvorvidt de franske tropper fik en vellykket landgang i Nordtyskland.
”Kongens besindighed reddede Danmarks eksistens. Hvis Christian IX havde givet efter for det offentlige pres og erklæret Preussen krig, ville Danmark med stor sandsynlighed være blevet annekteret af Tyskland efter krigens slutning,” vurderer Jochen Oppermann.
Men Danmark udgjorde alligevel en usikkerhedsfaktor, som begge krigsparter måtte tage højde for i deres taktiske planlægning. Netop fordi franskmændene ved krigens begyndelse holdt Division Bleu i beredskab til en fælles kamp med danskerne, manglede disse soldater, der tilhørte eliten i den franske hær, efterfølgende ved de første afgørende kampe ved Frankrigs grænser. Først da det i september stod klart, at franskmændene ikke ville erobre Berlin, blev Division Bleu i største hast sat i bevægelse i retning mod slagmarkerne.
Omvendt frygtede tyskerne netop en fælles dansk-fransk front og lod derfor nogle af deres tropper, cirka 160.000 preussiske soldater, blive i Norden, som så heller ikke deltog i krigens begyndelse.
”For den preussiske og franske generalstab spillede det altså en vigtig rolle i sommeren 1870, hvordan Danmark forholdt sig. Alligevel tror jeg ikke, at det havde så stor betydning for resultatet af krigen, at den franske Division Bleu først nåede fronten ved byen Sedan i september. Franskmændene manglede jo ikke alene denne division, men store dele af hæren ved de første slag. Hvis alle enheder havde været til stede, ville krigen have fået et andet forløb,” siger Jochen Oppermann, der mener, at det mest katastrofale ved krigen var, at ingen af parterne tog ved lære af de erfaringer, de gjorde.
”Franskmændene undlod efter 1870 at føre en kritisk debat om, hvorvidt de – og ikke kun Napoleon III – var medskyldige i krigen, og dét var efter min mening en stor forsømmelse. Tyskerne ville heller ikke høre på socialdemokraterne og det danske mindretal, der advarede imod en anneksion af Elsass. Lige så upopulær var også mindet om de venskaber, der havde eksisteret mellem tyske og franske soldater ved krigens begyndelse. I dagbøger fra fronten skildrede soldaterne, hvor smerteligt det var at skulle skyde på hinanden, men disse lidelser var noget, man helst ville glemme. Krigen i 1870 er for mig et mønstereksempel på, hvordan man undlod at tage ved lære eller drage de rigtige konklusioner. Havde vores forfædre gjort dét i slutningen af det 19. århundrede, ville Europa måske være blevet sparet for mange katastrofer,” siger Jochen Oppermann.
Jochen Oppermann: Der Deutsch-Französische Krieg 1870/71 (Den tysk-franske krig 1870/71). 224 sider. Forlag: Marix. Pris: 6 euro. Ikke udkommet på dansk.