Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Fra jødisk verdensherredømme til mordet på JFK: Konspirationsteorier har præget historien

I 1903 dukkede ”Zions Vise Mænds Protokoller” op i Rusland. Skriftet vækker det indtryk, at jøder på en kongres i Basel i 1897 skal have udarbejdet planer for oprettelsen af et globalt jødisk overherredømme. Selvom en domstol i Schweiz allerede i 1920 afgjorde, at protokollerne var en forfalskning, har det helt frem til i dag ikke afholdt antisemitiske og nazistiske grupper fra at bruge teksten som et bevis for en verdensomspændende jødisk sammensværgelse. – Foto: Deutsches Historisches Museum/S.Ahlers

Menneskets trang til at se sammensværgelser overalt har igennem tiderne legitimeret forfølgelser og mord på minoriteter og anderledestænkende

På internettet verserer en mangfoldighed af konspirationsteorier. Den tyske kansler Angela Merkel og flere andre statsledere er i virkeligheden reptil-rumvæsener, der forklædt som mennesker har til hensigt at tage magten over jorden, hedder det for eksempel.

Emnet kan man lære mere om i det tidligere kloster Dalheim nær ved den tyske by Paderborn i delstaten Nordrhein-Westfalen, hvor det i øjeblikket er muligt at opleve udstillingen ”Verschwörungstheorien – früher und heute” (på dansk Konspirationsteorier – tidligere og i dag). Udstillingen belyser den rolle, konspirationsteorier har haft i menneskehedens historie de seneste 900 år og har støtte fra højeste sted, for den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier er protektor for projektet.

”Troen på sammensværgelser er formodentlig lige så gammel som menneskeheden selv. Det er åbenbart et dybtliggende menneskeligt behov at strikke sig en simpel forklaring sammen på en kompleks verden. Jo mere usikre tiderne er, desto dybere er dette behov,” sagde Frank-Walter Steinmeier i en tale, han holdt i Dalheim ved udstillingens åbning for nyligt.

Ifølge forbundspræsidenten byder udstillingen på en spændende tidsrejse fra middelalderen frem til i dag. En rejse, der blandt andet viser, hvordan oplysningstiden kæmpede mod konspirationsteorierne uden at besejre dem.

”Begge dele – oplysning og konspirationsteorier – ligger i kamp med hinanden helt frem til nu. En af de mest perfide og – på grund af sine følger – også morderiske konspirationsteorier var teorien om en jødisk verdenssammensværgelse. Det er en konspirationsteori, som lever videre den dag i dag i den moderne antisemitisme,” sagde Frank-Walter Steinmeier i sin tale.

Påstanden om, at jøder har sammensværget sig med det formål at overtage magten over jorden, blev blandt andet udbredt i de såkaldte ”Zions Vise Mænds Protokoller”, der dukkede op i Rusland i 1903. En domstol i Zürich i Schweiz fastslog i en proces i 1920, at teksterne var et sammensurium af udsnit fra forskellig litteratur og tildigtede passager, og at de ikke var ægte.

”’Zions Vise Mænds Protokoller’ viser, hvor vanskeligt det er at bekæmpe konspirationsteorier med argumenter. Selvom en domstol altså har betegnet protokollerne som en forfalskning, har det ikke kunnet hindre, at teksterne fortsat udgives som ægte i den arabiske verden, og at højreekstremistiske forlag i Vesten også fortsat bruger dem som propaganda,” siger Carolin Mischer, der er kurator for udstillingen i Dalheim.

Igennem århundreder har mennesker søgt efter mennesker, de kunne give skylden for kriser, krige og katastrofer, og netop jøderne har ofte fået rollen som syndebukke.

I det 12. århundrede blev jøderne beskyldt for at myrde kristne børn som led i deres religiøse ritualer. Kun 150 år senere hed det, at de – angiveligt i pagt med djævelen – forgiftede brønde overalt i Europa og dermed var skyld i, at en tredjedel af den europæiske befolkning blev ofre for pesten.

Det var netop et kendetegn for middelalderen, at religion og troen på Djævelen prægede konspirationsteorierne. Udover jøderne betragtede man gerne hekse, men også mægtige ordener som tempelridderne, som Djævelens forbundsfæller, der kun var ude på at skade kirken og kristendommen.

Som konsekvens af konspirationsteorierne blev mennesker forfulgt og i værste tilfælde udsat for tortur, pogromer og massemord.

Tit byggede konspirationsteorierne på løgne, som nogle personer bevidst satte i omløb, hvilket endda kunne ske af økonomiske årsager. For eksempel beskyldte den franske konge Philipp IV tempelridderne for at være i pagt med Djævelen. Ordenen blev opløst i begyndelsen af det 14. århundrede, og flere hundrede mænd blev tortureret og brændt på bålet, fordi kongen i virkeligheden ville have fingre i den franske nationalskat, som tempelridderne vogtede.

I den sene middelalder og de efterfølgende århundreder forsvandt Djævelen efterhånden ud af konspirationsteorierne, som generelt mistede deres religiøse præg. Og i stedet for at betragte Gud som den eneste kraft, der styrede verden, begyndte man i stigende grad at se mennesket som den faktor, der havde indflydelse på begivenhedernes gang, og som følge heraf gav man frimurere og andre grupper skylden for politiske og sociale omvæltninger som for eksempel Den Franske Revolution.

Efterhånden som politiske ideologier kom til at spille en større og større rolle i verden, begyndte diktatorer også at bruge konspirationsteorier som argument for deres forbrydelser.

”Under nazismen blev konspirationsteorier ligefrem en del af den statslige ideologi. Ifølge Hitler havde jøder verden over sammensværget sig for at opnå verdensherredømmet,” skriver museet Dalheims direktør Ingo Grabowsky i udstillingens katalog.

I årtierne efter Anden Verdenskrig blev der som led i den kolde krig også smedet en række konspirationsteorier i både øst og vest – og ligeledes i det delte Tyskland. For eksempel påstod de kommunistiske myndigheder i 1950’ernes DDR, at amerikanerne via fly havde kastet skadedyr, såkaldte ’ami-biller’ ned over landet for at ødelægge dets høst.

I konspirationsteoriernes historie udgør mordet på den amerikanske præsident J.F. Kennedy i 1963 det store vendepunkt. Med mordet på Kennedy begyndte en udvikling, som mere og mere har sat sit præg på konspirationsteorierne i de efterfølgende årtier og frem til nu: Myndighederne betragtes i stigende grad som bagmænd for konspirationer.

For eksempel opstod der allerede i 1970 diskussion om, hvorvidt amerikanske astronauter virkelig var landet på månen den 20. juli 1969, og skeptikere har lige siden beskyldt den amerikanske regering for at have opfundet begivenheden med det formål at berige sig på folkets bekostning.

”I dag retter konspirationsteorierne sig især imod magtinstanser som for eksempel regeringer, store koncerner, eksperter og ikke mindst pressen, som jo i stigende grad betegnes som ’løgnepressen’,” siger Carolin Mischer, der er overbevist om, at internettet kun har forstærket denne udvikling.

”På YouTube bliver utallige videoer uploadet, og dermed kan konspirationsteorierne brede sig langt hurtigere end før. Vi kan i dag se tingene ske i stedet for kun at høre om dem, og dermed er det lettere at tro, at vi selv er eksperter. Denne udvikling betyder, at det bliver sværere og sværere at se forskellen på de formodede eksperter og de virkelige kendsgerninger,” siger Carolin Mischer.

Temaet konspirationsteorier er stadig højaktuelt. Ifølge nye undersøgelser tror 46 procent af tyskerne, at hemmelige organisationer har indflydelse på landets politik. Det er en af grundene til, at udstillingen i klosteret i Dalheim betyder særlig meget for forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier. Forbundspræsidenten sagde i sin tale ved udstillingens åbning, at han ser konspirationsteorier og udtryk som ”løgnepresse” og ”fake news” som tegn på, at samfundet befinder sig i en krise.

”Kampen mod desinformation og konspirationsteorier er en stor udfordring for demokratiet. Det er en kamp, som angår os alle. Som ingen anden statsform beror netop demokratiet på sund fornuft. På at vi altid lægger vægt på at kunne skelne mellem sandhed og løgn. Hvis man for alvor er overbevist om, at mørke kræfter står bag de politiske afgørelser, kan man ikke tro på, at man har politisk indflydelse, eller at man kan påvirke den politiske meningsdannelse, og man har heller ikke tillid til demokratiet og de demokratiske institutioner,” sagde Frank-Walter Steinmeier, der sluttede sin tale af med at opfordre alle demokrater til at satse på oplysning og fornuft i kampen mod konspirationsteorier.

”I en tid, hvor sagernes rette sammenhæng hele tiden forkortes og forenkles, og hvor nyheder komprimeres til newsfeeds, er det nødvendigt for os at lære omgangen med ord på ny og at genfinde ærefrygten for ordet. Netop derfor er denne udstilling så vigtig. Den viser, hvordan konspirationsteorier opstår, hvordan de fungerer og virker – og hvordan de kan afsløres,” sagde Frank-Walter Steinmeier.

Ikke mindst under den kolde krig opstod der flere eksempler på groteske konspirationsteorier. I 1950’erne led DDR-staten under en kartoffelbille-plage, og myndighedernes officielle reaktion herpå var at give fjenden – det kapitalistiske USA – skylden for den dårlige høst. Ifølge myndighederne havde amerikanske fly kastet biller ned over DDR for at skabe en levnedsmiddelforsyningskrise i landet. – Foto: Deutsches Historisches Museum/A. Anweiler-Sommer
Det er ingen tilfældighed, at Tysklands forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier er blevet protektor for udstillingen om konspirationsteorier. Han betragter konspirationsteoriernes popularitet som udtryk for, at demokratiet er i krise. Foto: LWL/photothek.de/Xander Heinl.