Prøv avisen

Kort nyt

I disse dage er det omtrent 200 år siden, at omkring 1000 danskere forsøgte en amfibieoperation på den danske ø Anholt, som englænderne havde holdt besat siden 1809. Foto: Heine Pedersen.

Læs om englændernes besættelse af øen Anholt i 1809 og om nazistiske læger under Anden Verdenskrig

Den glemte besættelse

Anholt har med øens isolerede placering været udsat for fjendtlige handlinger. Under Store Nordiske Krig plyndrede svenskerne øen. I disse dage er det omtrent 200 år siden, at omkring 1000 danskere forsøgte en amfibieoperation på øen, som englænderne havde holdt besat siden 1809. Operationen gik ikke så meget ud på at tilbageerobre øen, skriver Sten Krarup i en ny bog. Danskerne vidste, at englænderne hurtigt ville vinde det tabte tilbage. Derimod var formålet at ødelægge den fjendtlige logistik og for en tid stikke en kæp i hjulet på de engelske forsyningslinjer. Anholt blev blandt andet benyttet af engelske skibe til at proviantere ved. Den danske operation gik grueligt galt. Dårlig planlægning var én årsag, men uheldigvis ankom to engelske krigsskibe under angrebet, som kunne bombardere de prisgivne danske soldater og matroser. Danskerne led store tab og i hundredvis blev taget til fange. England holdt Anholt besat indtil efteråret 1814. Læs mere om sagen i "Anholt 1811 – Søløjtnanternes angreb". Pris 195 kroner.

Mange nazistiske læger

Blandt mange kontroversielle emner fra Det Tredje Rige er lægernes rolle og forskning et af de største. Endnu i dag kan kz-lægen Mengeles navn give kuldegysninger. Mengele var langtfra den eneste fra lægestanden, der havde en partibog fra nazipartiet liggende i skrivebordsskuffen. Ny forskning viser, at næsten halvdelen af de tyske læger var medlemmer af Hitlers parti. Nogle vil måske hævde af opportunistiske årsager. Karrieremedlemskaber eller ej, så var der flere partimedlemmer blandt lægerne end blandt nogen anden akademisk gruppe, skriver der Tagesspiegel.

Kosmonautens villige død

Da den russiske kosmonaut Komarov blev sendt på mission i rummet den 23. april 1967, vidste han, at han ikke ville komme levende tilbage. Ifølge Daily Mail havde Komarov flere gange gjort opmærksom på rumfartøjets problemer. Han ville imidlertid ikke nægte at deltage i missionen. I hans sted ville man sende hans gode ven Gagarin, og Komarov ville ikke ofre vennens liv. På trods af de åbenlyse maskinelle problemer kunne missionen ikke aflyses. Der var prestige på spil. Turen ud i rummet skulle være en del af markeringen af 50-året for Den Russiske Revolution. Komarov blev sendt af sted, og ganske rigtigt døde han under turen tilbage til jorden.

Stalins barnebarn sagsøger igen

Journalister i aviser og radioer i Rusland skal nøje overveje deres ord, når de siger noget om Stalin. Stalins barnebarn Jevgenij Djugashvili vogter som en høg over sin bedstefars minde. Han har nok at se til, for årligt sagsøger han forskellige medier for at udgyde løgne om Stalin. Senest har en radiostation med base i Moskva forbrudt sig mod Djugashvilis besynderlige moralkodeks. En radiovært fortalte, at Stalin kvalte små børn. Det var naturligvis indirekte ment. Bemærkningen faldt i forbindelse med omtale af en lov, hvor Stalin tillod henrettelse af børn over 12 år, som var tiltalt for at være folkefjender. Djugashvili har sagsøgt journalisten for 1,8 millioner kroner, skriver nyhedsbureauet Ria Novosti.

historie@k.dk