”Vi skylder Disse vores fjærne Besiddelser noget, som vi ikke har Lov at unddrage os for. Vi skylder os at bringe dem ud af den Vanrøgt, som de hidtil har været Genstand for.”
Sådan skriver sognepræst i København Christian Sørensen i Kristeligt Dagblad i 1916 om beboerne på De Dansk-vestindiske Øer efter salget til USA. Indlægget er en påmindelse til Danmarks politikere og befolkning om ikke at glemme slavetiden. Ifølge ham skulle vi selv have rettet op på fejlene ved at beholde og forbedre vilkårene på øerne i stedet for at sælge dem.
Faktisk bragte Kristeligt Dagblad efter aftalen om salget i 1916 et helt tillæg med udelukkende negative tilkendegivelser. Blandt andet i en samlet udtalelse fra Socialdemokratiet, der nævner det faktum, at befolkningen på øerne ikke blev hørt inden salget.
”De Sortes Ølande er købt eller erhvervet under Enevældens Styre. Men vi lever nu under den almindelige Valgrets Folkestyre. Vi sælger ikke Mennesker, ligegyldigt om det er sorte eller hvide, vi respekterer baade Nationa- litet og Race,” skrives der i et unavngivet indlæg, hvor man også tilføjer, at ”den almindelige Valgret kan fejle” med henvisning til den folkeafgørelse, der endte med et salg af øerne til USA.
Det var også holdningen i visse dele af Venstre. Daværende folketingsmedlem for Venstre Jens Sørensen Vanggaard påpeger i Kristeligt Dagblad, at Danmark svigtede beboerne og nævner druk-problemerne på øerne som et symbol på konsekvenserne af manglende love og regler fra Danmarks side.
”Det er en bekendt Sag, at Romdrikningen er overdreven og virker uheldigt paa Befolkningen derovre. Men medens der her hjemme agiteres for et absolut Spiritusforbud, saa har De Dansk-vestindiske Øer ikke en Gang en tidssvarende Beværterlov,” lyder det.
Går man 20 år længere tilbage til 1896, finder man radikalt anderledes synspunkter på øernes beboere i Kristeligt Dagblad. Her kunne man i avisens første leve-år den 23. november læse om en ”sørgelig Begivenhed” omkring et oprør fra arbejderne på plantagerne. Dengang brugte man stadig et mere nedladende ord om de sorte arbejdere.
”Der var i Januar og Februar en større Opstand af Hedningerne, de sorte Negre, mod de kristne Plantageejere,” beretter en skribent tituleret som M.J.M. med henvisning til en episode, hvor plantageejerne havde sat lønnen ned for arbejderne.
På den måde kan man se, at der allerede her var arbejdsmarkedskonflikter på samme måde som i resten af Europa. Dog stak dette oprør formentlig dybere – for selvom slaveriet var afskaffet i 1848, ulmede der stadig en vrede. Fortiden var ikke glemt, og det kan have været grunden til oprøret.
Omkring århundredskiftet til 1900 ændredes tonen dog. Under overskriften ”Dansk Vestindien og os” roser man i 1904 den religiøse udvikling, de sorte beboere har gennemgået. I dag forekommer ordvalget dog nærmest absurd.
”Negrene var Slaver for 50 Aar siden. Man forbavses over den Udvikling, Negrene har naaet i religiøs Henseende. Negrene er et overfladisk, men ogs begavet og lærenemt Folk: Det er forbløffende at se den Opmærksomhed, hvormed de lytter til Prædikenen,” fortælles der i en artikel med unavngiven skribent.
Artiklen er rettet den 26. april: Tidligere i denne artikel blev det antydet, at danskerne ankom til Dansk Vestindien i 1665. Det var ikke korrekt, eftersom de ankom i 1666. Tilsvarende nåede Christoffer Colombus frem til det nuværende Amerika i 1493, og ikke 1492, som der tidligere stod. Kristeligt Dagblad beklager fejlene.