Prøv avisen
Straf

For kun anden gang er der fundet et skelet af en korsfæstet person

Vi har gennem 2000 år vænnet os til at se krucifikser med samlede ben, som dette spanske maleri fra det 14. århundrede viser. Men flere fund tyder på, at romerne korsfæstede mange – både mænd og kvinder – nøgne og med spredte ben for ydmygelsens skyld. – Foto: Scanpix Ritzau

Italienske forskere har netop offentliggjort, hvad de mener er de jordiske rester af en mand, der blev korsfæstet ved nagling gennem hælknoglen. Fundet ser ud til at bekræfte straffens tilsigtede ydmygelse, som andre fund tyder på

Hvad der blot skulle have været en almindelig arkæologisk undersøgelse forud for et vejbyggeri, endte med et både usædvanligt og gribende fund, da italienske arkæologer i 2007 blev sendt i forvejen for entreprenørerne til Gavello nær Venedig. I et område med grave fra romersk tid opdagede de skelettet af en mand, der viste sig at have et hul gennem sin højre hælknogle ligesom efter et søm. De kendte kun til fundet af ét andet skelet med spor efter korsfæstelse. Stod de nu med det andet mellem hænderne? Det ville være meget usædvanligt.

Samtidig var der flere omstændigheder omkring graven og den måske korsfæstede mand, der tegnede et gribende billede. Han var blevet begravet på et afsidesliggende sted. Begravet er endda så meget sagt: Han var snarere bare smidt på jorden og dækket til uden at være blevet lagt i en kiste, og de typiske gravgaver var der heller ikke spor af. Led denne mand ikke blot en voldsom død, men blev også efterfølgende udskilt og vanæret ved blot at blive ”smidt” på jorden?

Disse omstændigheder fik de italienske arkæologer til at sammensætte et multidisciplinært team, der kunne studere fundet fra flere vinkler, herunder sociologiske. Resultatet heraf er netop udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

De mange laboratorieundersøgelser leder teamet til at fastholde, at der efter al sandsynlighed er tale om en korsfæstet mand. Når de udtrykker en vis åbenhed i deres konklusion, skyldes det to ting. Dels blev skelettet fundet i så porøs en tilstand, at for eksempel kraniet faldt sammen til støv for dem. Dels skyldes det, at der er én anden mulig forklaring på den meget tydelige gennemboring, der er sket af hælknoglen. Rødder fra planter kan over tid lave lignende huller.

Men argumenterne for en gennemboring ved nagling vurderer teamet trods dette som stærkere. For eksempel har hullet ikke samme diameter hele vejen igennem, præcis som en jernnagle er spids. Hullet sidder også nøjagtig, hvor man ville have forventet det. De kunne samtidig ud fra den måde, hvorpå knoglen havde reageret på påvirkningen, sandsynliggøre, at manden var i live, da hans hæl blev naglet. Dertil kommer, at andre af knoglerne viste tegn på voldsom behandling, for eksempel fra forudgående tortur og pisk. Desværre mangler den venstre hælknogle, hvilket jo ville have kunnet afklare tvivlen.

I øvrigt var hælknoglen slået fast på korset fra indersiden af. Hans højre ben må dermed have været bøjet på en måde, der eksponerede indersiden. Hvis den venstre hælknogle på samme måde blev naglet fra indersiden, må begge ben have været bøjet ved knæene og trukket væk fra kroppen som sad han i indianerhug på korset. Da man blev korsfæstet nøgen, vil dette have eksponeret hans underliv komplet.

Den bredspektrede undersøgelse af skelettet gjorde samtidig forskerteamet endnu mere sikre på, at de stod med resterne af en sørgelig skæbne under laboratoriets lys. Det viste sig, at han var lav af vækst, kun mellem 156 og 159 centimeter høj. Måske på grund af fejlernæring. Han blev mellem 30 og 34 år, og DNA-analyser afslørede, at han ikke var fra området, hvor han blev begravet, Gavello ved Venedig.

På den baggrund foreslår forskerne, at han sandsynligvis var en slave, der var fjernet fra sin hjemegn. Han endte sit liv på korset, men det miserable ved denne ”elendige eksistens”, som de kalder ham, sluttede altså ikke der. Den isolerede gravlæggelse uden gravgaver kan ses som samfundets måde at afvise hans ære og værdighed på ”i døden såvel som i livet”.

”Gravello-manden” er dermed det kun andet fysiske levn efter romerske korsfæstelser, der er fundet til dato. I Jerusalem blev resterne af en mand ved navn ”Jehohanan” fundet med en nagle gennem hælknoglen, der stadig sad der (se mere nedenfor).

Det har undret historikere, at vi ikke har flere levn efter de titusindvis af korsfæstelser, romerne foretog. Det gives der nu flere gode forklaringer på. En er, at en del af idéen bag romersk korsfæstelse var den iscenesatte ”tilfældighed”. Den dømte blev fuldstændig prisgivet sin bøddel og kunne ikke vide, om han for eksempel blev naglet eller bundet. Kun en nagling ville efterlade fysiske spor på skelettet.

Romerske kilder og indskrifter gør det klart, at der ofte blev brugt nagler. Men disse blev genbrugt fra offer til offer. Tilmed var det yndet at bære dem som magiske amuletter rundt om halsen som en beskyttelse mod nogensinde selv at blive naglet. Det er altså ikke forventeligt at finde skeletter med nagler.

Endelig var det en udbredt talemåde, at en korsfæstet var ”fugls føde”. Man lod ofrene hænge til de vilde dyr uden at gravlægge dem. Måske var Gravello-manden i den henseende en anelse heldigere end de fleste af sine skæbnefæller.

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.

Indtil for nylig mente man, at denne gamle knogle med en nagle igennem var den eneste historiske genstand, der kunne føres tilbage til en korsfæstet persons krop. Men nu argumenterer forskere for, at man har endnu et fund af en knogle fra en person, der er blevet korsfæstet. – Foto: Scanpix Ritzau
Alexamenos er en graffiti fra det 2.-3. århundrede, der viser en korsfæstet med et æselhoved. Nogle af de første kristne forfattere fortæller, at de kristne ligesom jøderne blev mobbet af romerne som æseltilbedere. – Foto: Scanpix/Ritzau