Der var gang i debatten om danske kvinders valgret i slutningen af 1800-tallet, og fremsynede foregangsmænd og -kvinder ledte vejen til, at det lykkedes.
En af dem var Gyrithe Lemche (1866-1945), der var en af de fremmeste profiler i Dansk Kvindesamfund, som kæmpede for kvinders rettigheder.
Navnet ”Kvindesagens Moses” fik hun, da professor i børnekultur Beth Juncker fra Københavns Universitet i afsnittet om Gyrithe Lemche i ”Nordisk kvindelitteraturhistorie” (1993-98), kaldte hende sådan. En rammende karakteristik, der ifølge Juncker fanger det visionære i forfatterskabets kvindesyn og det store lederpotentiale, hun udviste som frontfigur i Dansk Kvindesamfund. Gyrithe Lemche skrev ”Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar”, der udkom første gang i 1912 og i en revideret udgave i 1939. I en årrække fungerede Gyrithe Lemche som kvindesamfundets chefideolog.
”Hun var en spændende fremskridtskvinde i forbindelse med den tidlige kvindebevægelse,” siger Beth Juncker.
”Gyrithe Lemche er også en konservativ kvinde med et konservativt værdisæt og en kvinde, der engagerer sig i hjælpearbejde. Og hun er langt fra at være radikal. Det vil være en helt forkert opfattelse af hende,” siger Beth Juncker, der i dag er professor mso (med særlige opgaver).
Gyrithe Lemche, der var en del af bourgeoisiet i København og senere Kongens Lyngby, tog studenter-eksamen fra N. Zahles Skole og fortsatte derefter på universitetet, hvor hun studerede tysk. Det mandsdominerede Københavns Universitet skræmte hende, så hun stoppede og i stedet blev lærerinde ved sin fars latin- og realskole.
I 1893 blev hun gift med lægen Johan Henrich Lemche (1863-1962), som hun mødte som medspiller ved en dilettantforestilling, som Gyrithe Lemche både skrev og også spillede med i.
Mellem 1894 og 1907 fik parret 10 børn, hvoraf et døde som toårigt.
Man kan med god ret kalde hende en foregangskvinde for senere uafhængige kvinder, for i de år, hvor hun ikke var gravid, skrev hun bøger. Hun tilbragte kun weekender hjemme, for i løbet af ugen skrev hun i familiens sommerhus. Og Johan Lemche blev kendt for at trille barnevognen rundt i Kongens Lyngby, mens hustruen skrev i sommerhus-eksil. Og det var også husbonden, der renskrev hendes manuskripter og passede hus og børn.
Et arrangement, der næppe var almindeligt på den tid.
Gyrithe Lemche forfattede blandt andet fembindsværket ”Edwardsgave” og firebindsværket ”Strømmen” om Mølleåen. Men Gyrithe Lemche brugte også sine skønlitterære værker til at sætte forskellige debatter i gang blandt sine læsere.
I 1880'erne rasede for eksempel sædelighedsdebatten, der handlede om køn og moral.
Den adresserede Gyrithe Lemche med romanen ”Folkets Synder”, som blandt andet handlede om mangel på lovgivning og folkeoplysning om kønssygdomme. Men hun delte for eksempel ikke den fremtrædende forfatter Agnes Henningsens (1868-1962) frie opfattelse af seksualitet. Gyrithe Lemche mente, at seksualitet og kærlighed hørte sammen.
Vendepunktet i Gyrithe Lemches liv kom, da hendes storesøster Vibeke Salicath i 1906 tog hende med til et møde i Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds.
Gyrithe Lemches engagement i kvindesagen var vakt. Hun blev blandt andet redaktør af medlemsbladet ”Kvinden og Samfundet” 1913-1919. Så i de næste 14 år skrev hun kun faglitteratur, og Gyrithe Lemche, som var en dygtig taler, krævede på et møde ved Skamlingsbanken i 1912, at der blev indkaldt både mænd og kvinder til en grundlovgivende forsamling. Så kunne kvinderne fremlægge, hvilke borgerrettigheder de ønskede, sådan som mændene havde fået lov til det i 1848-1849.
I 1918 kom der en kvinde-repræsentation i Folketinget på to procent. Gyrithe Lemche beklagede sig over, at ingen af de fire kvindelige folketingsmedlemmer kom fra kvindebevægelsen. Så vred blev hun, at hun trak sig fra sine tillidsposter.
Men hun forblev aktiv i Dansk Kvindesamfund og var i øvrigt formand i perioden 1921-1922.
I år er det 70 år siden, at Gyrithe Lemche døde.