Prøv avisen
Arkæologi

Egyptens succesrige Hatshepsut gjorde oprør mod et patriarkalsk magtsystem – og lykkedes med det

Ved hjælp af en gammel, ødelagt tand kunne arkæologer i 2007 konstatere, at de havde fundet den tidligere egyptiske farao dronning Hatshepsuts mumie. Mumien blev fundet over 100 år tidligere, men først set som en person uden større betydning. – Foto: AP Photo/Discovery Channel /HO/Ritzau Scanpix

Hatshepsut var en af det gamle Egyptens mest succesrige herskere, der til trods for sit køn regerede landet i 21 år. Hendes efterfølger forsøgte at slette alle spor efter hendes tid som regent, og selv hendes mumie forsvandt

Arkæologer fandt en mærkelig mumie i 1903, som var uden nogen kendetegn og skødesløst smidt på gulvet i et anonymt gravkammer i Kongernes Dal i Egypten. Mumien lå sammen med en kvindelig mumie i en kiste og en stak mumificerede gæs. Arkæologerne tog gæssene og senere også mumien i kisten med sig tilbage til landets hovedstad, Kairo, men den værdiløse mumie på gulvet lod de ligge. Først flere end 100 år efter fundet af mumierne i det lille gravkammer spurgte arkæologerne sig selv, om mumien, ingen dengang gad at fjerne fra graven, måske i virkeligheden kunne være Hatshepsut – en egyptisk dronning, der regerede 1479-1458 før vor tid. At dette spørgsmål blev bragt på banen, skulle vise sig at være et usandsynligt held, og moderne teknologi kunne give arkæologerne svaret.

Manden, der tog initiativ til eftersøgningen af Hatshepsuts mumie, var ingen ringere end den egyptiske arkæolog dr. Zahi Hawass, som i slutningen af februar gæstede København og Aarhus for at holde foredrag om sine mange omfattende udgravninger i Egypten. Foredraget var en parade af den ene mere fantastiske opdagelse efter den anden. Men da spørgsmålet kom fra salen om, hvilken opdagelse der var hans karrieres højdepunkt, svarede han hverken opdagelsen af en ny ukendt pyramide ved det egyptiske begravelsessted Sakkara eller jagten på Kleopatras grav i Alexandria, men genopdagelsen af Hatshepsuts mumie i Kongernes Dal i 2007.

Dr. Hawass var på det tidspunkt leder af det egyptiske mumieprojekt og generalsekretær for The Supreme Council of Antiquies – Det Øverste Råd for Antikviteter, som dengang var en afdeling under Egyptens kulturministerium.

Han indledte en række udgravninger i Kongernes Dal for efter eget udsagn at løse nogle af de helt store mysterier om, hvilke konger og dronninger der lå begravet i dalen. Alle de store verdensberømte opdagelser af gravkamre, hvoraf faraoen Tutankhamons grav var den mest berømte, var blevet gjort af udenlandske arkæologer. Den statistik ville Hawass lave om på.

Det var den engelske arkæolog Howard Carter, som stod bag mange af de afgørende udgravninger i Kongernes Dal i begyndelsen af 1900-tallet ved nutidens Luxor i det mellemste Egypten. Her gravlagde man størstedelen af de kongelige og deres adel fra Det Nye Rige fra 1550 til 1185 før vor tid, der betegnes som storhedstiden i oldtidens Egypten.

Det var også Carter, som fandt gravkammeret med Tutankhamon, hvilket sikrede ham en plads i historiebøgerne. Men han var også arkæologen bag fundet af den tidligere nævnte underlige lille grav med to kvindelige mumier og en stak gæs. Den forsvandt hurtigt over i glemslen, da graven hverken rummede guld eller andre pragtsager.

I første omgang var dr. Hawass ikke selv af den opfattelse, at den kvindelige mumie på gulvet i graven, som fik betegnelsen KV60, måske i virkeligheden kunne være en af verdens mest berømte faraoer. Han undersøgte i stedet en anden grav med betegnelsen KV20, som Carter også havde besøgt i 1903, og som blev identificeret som Hatshepsuts grav. Men ud over en ubehagelig nedstigning gennem en 213 meter lang skakt fyldt med flagermuselort fandt arkæologerne ingen spor at gå efter. Graven var ufærdig og uden noget af værdi.

Derfor besluttede arkæologer sig alligevel for at undersøge de to kvindelige mumier i grav KV60 igen, fordi kvinden i kisten var Hatshepsuts amme. Men arkæologerne var skeptiske. Mumien på gulvet lignede ikke liget af en af oldtidens mest magtfulde faraoer. De så på en halvskaldet og tydeligt overvægtig mumie, der havde hængebryster og et markant overbid. Men hun kom alligevel med i den videnskabelige undersøgelse.

Og det er her, fortællingen tager en drejning. For i samme undersøgelse scannede man en lille trækiste fundet i Hatshepsuts tempel i 1890’erne, som bar hendes navn og skulle indeholde resterne af hendes lever. På scanningen opdagede man en knækket kindtand. Den tog man ud, og til alles store forundring passede tandens brud perfekt med den tandstump, som sad i kæben på den ukendte mumie i grav KV60. Hawass og hans team havde fundet Hatshepsuts mumie, og nyheden gik verden rundt.

Historien om Hatshepsut er en unik fortælling om en af de første gange i verdenshistorien, hvor vi kan dokumentere, at en kvinde gjorde oprør mod et patriarkalsk magtsystem og lykkedes med det. Historikerne tildelte hende i mange år den stereotype rolle som den onde stedmor, fordi hun tog magten fra sin stedsøn og nevø Tuthmosis 3. Men forskningen i hendes liv viser, at hun udfordrede arvereglerne i det egyptiske system og faktisk anså sig selv som den retmæssige og renblodede hersker over Egypten.

Hatshepsut var Tuthmosis 1.s ældste datter og født af faraoens førstehustru, dronning Ahmose, som var i direkte blodlinje med farao-slægten. Det var Tuthmosis 1. ikke. Han blev gift med faraoens datter Ahmose, da hendes bror ikke formåede at få en søn. Alligevel var det efter den guddommelige orden bestemt, at det var Tuthmosis 1.s søn med en lavere rangerende hustru, som skulle arve tronen – selvom han i Hatshepsuts optik ikke var af kongeligt blod. Tuthmosis 2. blev efter egyptiske regler gift med sin halvsøster Hatshepsut, og sammen fik de en datter.

Tuthmosis 2. regerede ikke længe, og scanninger af hans mumie viser tegn på en hjertesygdom. Derfor blev det igen en lavere rangerende hustru ved navn Isis, som producerede sønnen Tuthmosis 3. Den mindreårige dreng blev udpeget som farao, og dermed blev Hatshepsut endnu en gang forbigået af et drengebarn uden det rigtige slægtsblod i årene.

I første omgang blev Hatshepsut udpeget som regent for sin lille stedsøn og nevø. En rolle, som hun ikke havde tænkt sig at give fra sig igen.

Hen over årene afbildede hun gradvist sig selv som en mand, og hun påførte sig det kunstige skæg, som var tegn på faraoens status. Hun tranformerede sig til en mand i de officielle fremstillinger for at retfærdiggøre sin magt. Hendes regeringstid var rig, og hun stod bag omfattende og store byggerier. Hun sendte en stor ekspedition af sted til Østafrika til det sagnomspundne land Punt i sin søgen efter nye eksotiske handelsvarer og guld.

Imens måtte Tuthmosis 3. se sig placeret som nummer to i magthierarkiet. Derfor har historikerne også spekuleret i, om han i sidste ende dræbte sin faster for selv at komme på tronen. Men de nye undersøgelser af Hatshepsuts mumie frikender Tuthmosis 3. for mordet på sin faster. De tegner et billede af en overvægtig kvinde i 50’erne, som led af diabetes 2 – også kaldet gammelmandssukkersyge og ofte forbundet med overvægt – og som døde af fremskreden knoglekræft.

Hatshepsut var en fremragende og kløgtig taktiker, som rent faktisk lykkedes med at fastholde verdens mest magtfulde embede i sin tid. Hendes største triumf var måske i virkeligheden at dø af alderdom.

Da Tuthmosis 3. kom til magten, fjernede han systematisk alle afbildninger og hieroglyffer, som nævnte hans faster ved navn. Han prøvede at slette hende fra historien, og måske var det også derfor, hun fik den ydmygende begravelse på gulvet i et usselt gravkammer ved siden af en stak mumificerede gæs og sin gamle amme. Men heldigvis for det, for nu lever hun i vores historiske bevidsthed i bedste velgående takket være et arkæologisk lykketræf.

Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.

Manden, der tog initiativ til eftersøgningen af Hatshepsuts mumie, var den egyptiske arkæolog Dr. Zahi Hawass, som i slutningen af februar gæstede København og Aarhus for at holde foredrag om sine mange omfattende udgravninger i Egypten. Han kalder genopdagelsen af Hatshepsuts mumie i Kongernes Dal i 2007 for sin karrieres højdepunkt. – Foto: Amr Nabil/Ritzau Scanpix
Kongernes Dal er en gammel floddal i Egypten, hvor gravene for flere af landets faraoer blev bygget, heriblandt graven til Hatshepsut. Dalen ligger ved Nilens vestlige bred over for fortidens Theben. – Foto: Alfred De Montesquiou/AP/Ritzau Scanpix