Landsfaderen og islamisten

Præsident Erdogan har meget tilfælles med den sekulære Kemal Attatürk. Men i modsætning til republikkens grundlægger trækker han sit land i retning af en tyrkisk-islamisk identitet. En identitet, der har mange fællestræk med den osmanniske, som har spillet en afgørende rolle i Mellemøsten siden 1200-tallet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har meget til fælles men sin forgænger, Kemal Attatürk.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har meget til fælles men sin forgænger, Kemal Attatürk. Foto: AFP Photo/Adem Altan.

Tyrkiets nyligt valgte præsident, den 60-årige Recep Tayyip Erdogan vil ifølge postdoc Abdullah Simsek, Københavns Universitet, gerne være landsfader.

”Men for at blive det må han undergrave Kemal Atatürks (1881-1938) indflydelse, ikke mindst hos de sekulære tyrkere,” siger han.

Atatürk var sekulær, mens Erdogan er islamisk orienteret. Ikke desto mindre nævner Abdullah Simsek, at de to mægtige mænd i tyrkisk politik også har en del tilfælles.

”Tingene går igen. I 1920'erne diskuterede Atatürk magtens deling. Atatürk valgte ved den første nationalforsamling (1920-1923) at følge modellen efter Den Franske Revolution, hvor parlamentet styrer direkte og samler alle beføjelser under sig,” siger Simsek, som ser dette som en modsætning til magtens traditionelle tredeling i vestlige demokratier.

Erdogan udtrykte det sidste år på en lidt anden måde. Nemlig, at magtens deling udgør en hindring for demokrati og opbygning af institutioner.”

”Og både Atatürk og Erdogan har talt om 'ny ungdom', det vil sige et nyt Tyrkiet.”

Ligheden mellem de to mænd er også, at Atatürk bekæmpede både liberale og venstreorienterede, især de liberale kræfter, mens Erdogan mener, at ingen må være mere muslim end ham, det skal ikke forstås som ægthed i tro, men som varetager af tyrkiske muslimers interesser og rettigheder, ifølge Abdullah Simsek.

”Erdogan ville gerne, men kan ikke undergrave den sekulære landsfader ved navn, men han kan undergrave hans parti, CHP - Det Republikanske Folkeparti. På trods af en række sammenfald i deres ønsker for Tyrkiet.”

Erdogan ønsker EU-medlemskab for Tyrkiet og er i det hele taget tilhænger af en tættere tilknytning mod vest.

Atatürk ønskede at skabe en muslimsk-tyrkisk middelklasse, og den er nu en realitet, men det var næppe en islamisk middelklasse, han havde i tankerne. Det havde Erdogan. Og netop Erdogans forhold til islam har været genstand for megen debat, siden han i 1997 holdt en tale i byen Siirt. Erdogans ord blev meget omdiskuteret. Blandt andet på grund af slutningen:

”Der findes ikke ytringsfrihed i Tyrkiet, og man praktiserer racediskrimination. Vores referenceramme er islam, og vi vil aldrig lade os kue. Selv vesterlændinge har religionsfrihed, hvorfor respekterer man ikke den i Tyrkiet? Minareterne er vore bajonetter, kuplerne vore hjelme, moskéerne vore kaserner, de troende vore soldater. Denne hellige hær beskytter min religion. Allah-u-Akbar (Allah er stor).”

Men ifølge ph.d. Mehmet Necef, Syddansk Universitet, var talen faktisk en appel om at introducere vestlige rettigheder i landet. Han skrev en kronik om talen i Kristeligt Dagblad. For den tale blev Erdogan, der dengang var borgmester i Istanbul, idømt otte måneders fængsel, men afsonede kun fire. Han blev også udelukket fra politisk aktivitet i en periode.