Lis Mikkelsen, Frode Sørensen og Ingolf Haase (red.): Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland. 443 sider. 175 kroner. Udgivet af Sprogforeningen.
En del af inspirationen til udgivelsen er ”40 Fortællinger af Fædrelandets historie” (1880) skrevet af den meget betydelige historiker A.D. Jørgensen. Bogen opnåede stor udbredelse og bidrog angiveligt til, at befolkningen i Nordslesvig i 1920 stemte sig hjem til Danmark.
Med det nu foreliggende værk markeres 150-året for slaget på Dybbøl Banke. Titlen kan misforstås. Værket består ikke af fortællinger i almindelig forstand, men af artikler, der beretter om historie, traditioner og mennesker i Sønderjylland.
Emnerne er mangfoldige. Alligevel savner jeg ét: Sønderjylland i dansk litteratur.
I betragtning af, at krigen i 1864 er anledningen til bogen, er det naturligt, at en af de første artikler handler om ”Nordens største fortidsminde”, Danevirke. Tilbagetrækningen derfra - mindes vi om - fik et verdensbillede til at smuldre. Om artiklens forfatter får vi blot at vide, at han hedder Nis Hardt. Og det er langtfra det eneste eksempel på mangelfuld præsentation af bidragyderne.
Naturligvis skal vi høre nærmere også om A.D. Jørgensen (1840-1897). Han stammede fra Gråsten og fremhæves blandt andet for sit utrættelige arbejde for Sønderjylland. Han blev Danmarks første rigsarkivar - og betegnes i øvrigt som en stor folkelig fortæller, der som målgruppe for sin fædrelandshistorie havde læsere uden særlige forkundskaber.
Afsnittet om Jørgensen findes i afsnittet om ”Personligheder fra Sønderjylland”, hvor vi ud over ”H.C. Andersen hos augustenborgerne” og ”Børnenes beskytter” og det sønderjyske folketingsmedlem I.P. Nielsen (1873-1952) træffer salmedigteren Jens Rosendal i Ballum, som forhenværende museums-leder og overinspektør i Tønder Inger Lauridsen giver et varmt portræt af.
Rosendal refereres for at have sagt, at han som dreng var af den opfattelse, at det største, der ville kunne times ham, var engang at blive optaget i højskolesangbogen - hvor han i dag er den nulevende danske digter, der er repræsenteret med flest sange, nemlig 13.
Desuden har han to salmer i salmebogen.
Endvidere behandles disse emner: ”Sønderjylland langt tilbage”, sproget, den nationale kamp, de store krige, bygninger og natur, sønderjyske specialiteter, det danske mindretal i Sydslesvig samt skole- og foreningsliv.
Bogen afsluttes med ”Familiehistorier fra Sønderjylland og Sydslesvig”. Forfatteren Birte Blønd tager stemningsfuldt udgangpunkt i det berømte sønderjyske kaffebord, som hun oplevede det hos sine bedsteforældre i Gråsten, en anden forfatter, Karin Johannsen-Bojsen beretter om ”En flensborgsk romfamilie i medgang og modgang”, mens tv-producer og forfatter Søren Ryge Petersen giver glimt fra sin barndom i Agtrup i Sydslesvig. Dér var han så fortrolig med daglig-livet på gårdene, at han kalder sig bondedreng, selv om han voksede op på lands-byens danske skole, hvor hans far var leder og lærer.
”Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland” er en vægtig udgivelse, der fører læserne langt ind i landsdelenes virkelighed både før og nu - og ikke mindst ind i sammenhængen mellem de to tider.