Prøv avisen

Lighed mellem religioner

KIRKEN OG EU: Europa skal være et moderne projekt, hvor alle religioner er ligeværdige, siger dr.theol. Svend Andersen, som mener, at stat og kirke bør skilles

Folkekirkens tilknytning til staten er et levn fra enevælden. Nu bør der luftes ud. En sammensvejsning af staten og en bestemt kirke hører ikke hjemme i et moderne samfund.

Det mener dr.theol. Svend Andersen, der på torsdag skal tale om religionernes betydning for et samfunds værdier på forskerkonferencen »Folkekirke, religionsret og EU« på Roskilde Universitscenter.

- Debatten om især kristendommens indflydelse på det danske samfund er meget højrøstet i disse år. Der er to grundopfattelser. Den ene handler om, at selvfølgelig spiller kristendommen en rolle, at den ligger til grund for samfundets værdier, retsopfattelse og moral. Den anden opfattelse hælder til grundideerne for moderne politisk tankegang: at religion og politik skal adskilles, og at staten ikke i en moderne verden kan favorisere en bestemt religion. I et moderne samfund har alle borgere lige rettigheder.

Svend Andersen påpeger, at de to grundopfattelser sammenblandes i den meget højrøstede debat om blandt andet islams rolle i det danske samfund.

- Her siger Tidehvervsfolkene, at religion og politik er adskilt, når diskussionen handler om islam. Men samtidig argumenterer de modsat i forhold til kulturradikale strømninger og mener, at samfundet bygger på kristendommen. Implicit mener de altså, at man kun er fuldgyldig medborger, hvis man er kristen.

Svend Andersen mener, at det er en ynkelig argumentation.

- Det er simpelthen kollektivt selvbedrag, når en stor del af danskerne mener, at det danske samfund i dag bygger på kristne værdier. Selvfølgelig er Danmark præget af at have været kristent i over 1000 år, men det kan man ikke se hverken på samfundet, menneskers levevis eller værdierne i dag, mener han.

- Vis mig, hvor den evangelisk-lutherske kristendom findes i abortlovgivningen, loven om stamceller eller i indretningen af sundhedsvæsnet? Vi er nødt til at skelne mellem, hvad der måske var sandt i fortiden, og hvad der gælder nu. Det er rigtigt, at solidaritet og den folkelige form for lighed - at få har for meget og færre for lidt - har præget opbygningen af velfærdsstaten og henter sit grundlag i kristendommen. Men i dag er vi i galopperende fart på vej i den anden retning, og moralen er snarere, at »enhver er sin egen lykkes smed«, frem for de få, der har for meget og færre for lidt, siger Svend Andersen.

- Det vigtigste barometer for de kristne værdiers betydning i Danmark er kristendomsundervisningen i skolerne. Hvis man mener, samfundet skal baseres på kristne værdier, så skal der formidles kristendom i de offentlige skoler. Men i skolerne har man faktisk accepteret religionslighed. Kristendom er historisk vigtigt, men den er ikke længere det vigtigste værdigrundlag. Selv blandt folkekirkemedlemmer er en fuldstændig sekulær livsførelse mere reglen end undtagelsen.

Svend Andersen mener ikke, at religiøse værdier er ligegyldige. Men de skal tillægges betydning som det enkelte menneskes udgangspunkt. Et samfunds moral er ikke andet og bedre end det værdigrundlag, borgerne har.

- Når en kristen eller muslim går ind i det offentlige rum med sin tro, kan de ikke argumentere politisk for egen religions ret til at dominere politik. Men man kan på grund af sine personlige, religiøse værdier formulere en samfundsmodel, som kan anerkendes også af andre religioner og af ikke-troende. For eksempel en retfærdig socialforsorg eller et offentligt sundhedsvæsen. Vi lever hverken i et kristent eller et muslimsk samfund, men i et samfund som bør være et fælles projekt for alle borgere. En platform af lovgivning og samfundsværdier, som afspejler fælles værdier, ikke en enkelt religions. Selvfølgelig vil der være grupperinger, som ikke vil føle sig repræsenteret, for eksempel nazister eller fanatiske religiøse grupperinger, som ikke ønsker en sekulær stat. Men når man ser bort fra de mindretal, så er det den måde, religiøse værdier spiller ind på samfundets værdigrundlag

Derfor mener Svend Andersen, at folkekirken skal skilles fra staten.

- I stedet for at sige, at den danske folkekirke er den evangelisk-lutherske kirke, burde der i Grundloven være en formulering, der ligestiller alle religioner og understreger, at religion er vigtig for et samfund. Jeg mener også godt, at staten kan støtte religioner, hvis de anerkender de demokratiske principper. Man kan godt lade folkekirken fylde mere end de andre, hvis den fortsat har opbakning fra en stor del af befolkningen, men den behøver ikke være smeltet sammen med staten. En moderne stat er en stat med plads til alle og som ikke via sin religionspolitik lader en del af befolkningen vide, at de ikke er helt ligestillede.

- Det er vås, at staten har brug for kirken. En stat er ikke nødt til at binde sig til en bestemt religion. Den skal sikre alle borgere lige rettigheder, og det gør den ikke, hvis den ikke stiller alle religioner lige.

Svend Andersen mener, at ovenstående argumentation er gældende ikke bare for Danmark, men for religiøse værdier i Europa.

- Det er et bagudrettet projekt at skrive kristendommen ind i en europæisk forfatning. Europa skal være et moderne projekt, hvor alle religioner - og ikke-troende - føler sig som ligeværdige medborgere.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Tema

Kirken og EU

Hvad betyder EU for de europæiske kirkeordninger? Hvor langt strækker religionsfriheden sig? Og kan andre trossamfund være ligestillede i samfund med statsstøttede kirker? Kristeligt Dagblad bringer i dag det første af fire interview med fremtrædende forskere, der deltager i konferencen ´Folkekirke, religionsret og EU´ på Roskilde Universitetscenter den 14. og 15. maj.