Lille land med kort kolonitid

Danmark har haft kolonier i øst, vest, syd og nord. De forsvandt som del af den nationale identitet hurtigt efter nederlaget i 1864

Eftervirkningen fra nederlaget i 1864 og Danmarks nye syn på sig selv som en lille stat harmonerede ikke med at være en kolonimagt. På billedet ses en dansk kanon bringes i stilling på Dybbøl Skanse i april 1864.
Eftervirkningen fra nederlaget i 1864 og Danmarks nye syn på sig selv som en lille stat harmonerede ikke med at være en kolonimagt. På billedet ses en dansk kanon bringes i stilling på Dybbøl Skanse i april 1864. Foto: Ukendt.

Den danske kolonisering tog form i 1600-tallet med kolonier i både Østen, Afrika og så småt nordpå. Men det gjorde ikke Danmark til en stor kolonimagt. Ikke desto mindre blev landet en betydningsfuld en af slagsen og på nogle områder foregangsland for andre nationer med kolonier.

Erik Gøbel, arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet, siger, at det var Christian IV, som indledte det danske kolonieventyr ved i 1618 at sende en ekspedition ud, som grundlagde kolonien Trankebar på Indiens østkyst.

LÆS OGSÅ:
Det glemte eksperiment i Venezuela

Det handlede om at få så mange råstoffer, mennesker og ædelmetaller som muligt, så man ikke skulle være afhængig af fremmede magter, forklarer Erik Gøbel.

Under Christian IV begyndte danskerne for alvor at kolonisere den sydlige del af den grønlandske vestkyst, i 1650erne kom kolonien på Guldkysten i Vestafrika, hvorfra Danmark hentede slaver, og i 1660erne begyndte Danmark at se sig om efter en koloni, hvor man kunne dyrke sukker.

Det var ikke muligt i Danmark, før sukkerroen i 1800-tallet kom til landet.

I 1671 blev Vestindisk Kompagni oprettet, og i 1672 koloniserede man den lille ø Sankt Thomas. I 1700-tallet kom øerne Sankt Jan og Sankt Croix til.

Trods sin størrelse som kolonimagt skilte Danmark sig ud. Blandt andet på grund af sin neutralitet, forklarer Niklas Thode Jensen, ekstern lektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

I perioder med stormagtskrige, hvor andre landes handel var hæmmet af, at de var i krig med hinanden, formåede Danmark at holde sig neutralt, og man kunne tjene på at transportere andres varer, siger han.

Også på et andet område adskilte Danmark sig fra andre kolonimagter.

Før Danmark i 1706 sendte missionærer til Trankebar, var det kun katolske konger, der havde gjort noget lignende. Hollænderne havde haft mission i det små, men den danske mission i Indien var den første rigtige protestantiske mission. Først omkring 100 år senere sker der noget tilsvarende i de engelske kolonier, hvor et forbud mod mission ophæves, siger Niklas Thode Jensen.

Han forklarer, at de missionærer, som blev sendt af sted, var tyske pietister, der havde tætte forbindelser til det danske kongehus.

Danmark blev også med et forbud mod slaver foregangsland blandt koloniherrerne. Som de første afskaffede Danmark slavehandel over Atlanten i 1792. Det forbud trådte i kraft i 1803. Slaveriet fortsatte dog i Dansk Vestindien, hvor det blev afskaffet i 1848.

Fra midten af 1800-tallet begyndte de økonomiske fordele ved kolonierne at forsvinde. Dampskibe gjorde, at den strategisk vigtige havn på Sankt Thomas ikke længere havde samme betydning. Og sukkerroerne kom til Europa, hvilket betød, at man her kunne dyrke sukker uden de store transportomkostninger fra fjerne kolonier, forklarer Erik Gøbel.

Danmark havde Trankebar til 1845, og under Første Verdenskrig overtog amerikanerne de tre øer, for man var bange for, at tyskerne ville lave flådebase der, siger han.

Erik Gøbel og Niklas Thode Jensen mener ikke, at Danmarks fortid som kolonimagt har sat sig dybe spor i nutidens Danmark. Erik Gøbel mener, at det skyldes, at kolonierne geografisk lå meget langt væk. Han nævner dog, at man i dag i København kan finde store, flotte palæer, som datidens forretningsmænd byggede for de summer, de tjente i kolonierne.

Niklas Thode Jensen henviser til, at tidspunktet for salget af kolonierne betyder noget. Det skete nemlig tidligt i modsætning til andre kolonimagter som Frankrig, der bevarede Algeriet helt op til 1960erne.

De danske kolonier i Indien og Vestafrika blev solgt omkring midten af 1800-tallet, hvor Danmark blev dannet som nationalstat, og derfor blev de ikke en del af den nye opfattelse af, hvem vi var. Kolonierne som en del af den nationale identitet var der enten ikke eller forsvandt hurtigt derefter. Eftervirkningen fra nederlaget i 1864 og Danmarks nye syn på sig selv som en lille stat harmonerede heller ikke med at være en kolonimagt, siger Niklas Thode Jensen og understreger, at Grønland fortsat var en dansk koloni, men meget anderledes, og derfor påvirkede dette ikke på samme måde opfattelsen af Danmark som kolonimagt.