Prøv avisen

Mændenes kamp for kvindernes ligeret

Constantin Hansens kendte maleri af den grundlovgivende rigsforsamling. Her ses alle de politikere, der var med i arbejdet op til den første grundlovs vedtagelse i 1849. Billedet hænger i dag på Frederiksborg-museet. Det blev malet i 1860-1864. Foto: Constantin Hansen.

Før blåstrømper og rødstrømper var det mændene, der kæmpede for kvindernes ligestilling. Fra midten af 1800-tallet var der i dansk politik bred enighed om ligeret for begge køn, selvom det gik lidt trægt med at få lovforslagene vedtaget. Det viser ny historieforskning

Allerede fra midten af 1800-tallet var mændene helt fremme i skoene, når det gjaldt kampen for kønnenes ligestilling. Og det i en grad, der nok vil overraske de fleste. I hvert fald dem, der kun forbinder ligestillingskampen med blåstrømpernes indsats omkring år 1900 og rødstrømpernes i 1970'erne og 1980'erne.

Det er en af konklusionerne i historikeren Jytte Larsens nye bog, "Også andre hensyn - dansk ligestillingshistorie 1849-1915", der netop er udkommet. Her har historieforskeren fra Kvinfo i København gransket ligestillingens historie og er blandt andet nået frem til, at 48'erne var for 1800-tallet, hvad 68'erne var for 1900-tallet i dansk ligestillingshistorie, og at kampen for den første demokratiske forfatning, Grundloven fra 1849, hurtig blev en kamp for kønsligestillingen.

"Eftersom kvinderne på det tidspunkt ingen rettigheder havde, er det selvfølgelig ikke overraskende, at det var mænd, der skrev og vedtog den tids love. Men at kønnenes ligestilling allerede fylder så meget som tilfældet er i midten af 1800-tallet, er en overset del af historien. I min bog dokumenterer jeg, at der umiddelbart efter den første grundlovs vedtagelse i 1849 er politisk enighed om kønnenes ligestilling. Op mod år 1900 er ligestilling nærmest blevet mainstream for mandlige politikere," siger Jytte Larsen.

Men selvom der er bred enighed, og selvom ligestillingsdebatten fylder en del, så er Danmark på ingen måde et foregangsland på det tidspunkt, for det går trægt med at få vedtaget de forskellige love, der hen ad vejen skal give kvinderne ligestilling.

Jytte Larsen tolker dette som et udtryk for, at mens enigheden var stor, så anså man ikke ligestillingssagen som en sag af stor vigtighed. Måske fordi der skete så meget andet i de år. Med Februarrevolutionen i Frankrig 1848 var friheds- og demokratibevægelsen for alvor nået til Danmark. Det Kommunistiske Manifest udkommer på samme tid, og Treårskrigen sluttede i 1850 for senere at blive fulgt af krigen i 1864.

Men når man som Jytte Larsen ser nærmere på, hvad der egentlig sker på ligestillingsområdet i årene fra "mændenes grundlov" i 1849 til "kvindernes grundlov" i 1915, hvor kvinderne omsider får stemmeret til Rigsdagen, så er der alligevel milepæle undervejes.

"Det er disse nedslag i ligestillingens historier, det er interessant at få frem i lyset, så kvindernes ligestilling ikke kun kommer til at stå som noget, 1970?ernes og 1980?ernes rødstrømperne vandt i kamp mod mændene," siger hun.

De fleste, der bare har nogenlunde styr på skoletidens historieundervisning, ved, at kvinderne fik stemmeret med Grundloven i 1915. Men det er nok de færreste, der er klar over, at Venstre-politikeren Fredrik Bajer allerede i 1886 fremsatte et lovforslag om kvinderenes stemmeret ved kommunalvalg.

Der var faktisk flertal for forslaget i Folketinget, men forslaget blev fremsat i den såkaldte Provisorietid før systemskiftet i 1901, og det betød, at de af kongen udnævnte ministre under konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup kunne regere hen over hovedet på folketingsflertallet.

Fredrik Bajer er iøvrigt en af de mange politikere fra den tid, der ofte dukker op, når ligestillingens historier skal skrives. Hans politiske arbejde lå primært på det sociale område, men også på ligestillingsområdet, og i 1871 stiftede han Dansk Kvindesamfund sammen med sin hustru, Mathilde Bajer.

"Fredrik Bajer var kun en blandt mange, der seriøst arbejdede for ligestillingen op til år 1900. Og derfor er det irriterende, at det ofte er mere platte citater fra datidens debat, der bliver trukket frem, når man skal illustrere, hvor slemt det stod til. For eksempel et citat fra debatten om lovforslaget, der ville give myndighed til kvinder, hvor én politiker sagde, at 'det ikke var kvindernes myndighed, man burde diskutere, men deres yndighed'," siger Jytte Larsen. Hun mener, at den slags historieskrivning svarer til, at nogle af de mere spektakulære citater fra vor tids udlændingedebat alene skulle tegne billedet af debatten om 100 år.

I 1857 havde ugifte kvinder fået myndighed. De bliver retspersoner, kan altså selv møde op i retten uden at være repræsenteret af deres far eller ægtemand, de får rådighed over deres egne penge, og de får samme erhvervsmuligheder som mænd, det vil sige, at ugifte kvinder får ret til at starte en virksomhed.

Samtidig vedtages en lov, der stiller både ugifte og gifte kvinder lige i forhold til mænd, når det gælder arv. Tidligere arvede mænd dobbelt så meget som kvinder, nu arver de lige meget.

Også N.F.S. Grundtvig var en af den tids "gode feminister", som Jytte Larsen kalder dem.

"De første diskussioner om kvinders valgret går helt tilbage til 1856, og Grundtvig er faktisk med til at grundlægge ligestillingspolitikken i dens spæde start i 1850?erne," siger hun.

Hun fremhæver et Grundtvig-citat fra den tid. Med henvisning til en avisartikel om buddhistiske kinesiske kvinders ønske om at blive mænd i deres næste inkarnation, skriver han:

"Vi have længe arbeidet stærkt paa, at det kunde gaae ligesaadan hos os, at det ogsaa skulde blive Qvindens høieste Ønske, at hun var et Mandfolk, da det jo er vist, at hun baade i Henseende til Myndighed og i Henseende til Arv og endelig i Henseende til Adgang til lovlige Erhverv har været stillet saaledes, at man maatte tro, at vi nærede stærk Tvivl om hendes Menneskelighed, da det var umuligt, at der kunde tilstaaes hende samme Menneskerettigheder, som vi Mandfolk gjorde Krav paa."

"I det hele taget viser dokumenterne fra dengang, at grundlovsfædrene, og ikke mindst de to drivkræfter i at skrive den første grundlov, Monrad og Lehmann, var sig ligeretten mellem kønnene meget bevidste," siger Jytte Larsen.

Hun fremhæver også det kirkelige områder, som et af de steder, hvor man faktisk var rigtig tidligt ude.

"Kirken er et af de steder, hvor der ser ud til at være størst tendens til at give kvinderne indflydelse," siger Jytte Larsen.

I 1867-1868 vedtages en lov om lærerinder og valgmenigheder. Her får kvinder ret til at arbejde som lærerinder i offentlige skoler, og samtidig får folk ret til at oprette en valgmenighed. I loven om valgmenigheder får kvinder valgret, mens der først kommer menighedsråd i folkekirken i 1903. Og loven om menighedsråd er skelsættende, fordi den indfører almindelig valgret i moderne forstand og kvinder er her med fra første færd.

I 1908 følger så den kommunale valgret for kvinder, og i 1915 får kvinder valgret til Rigsdagen.

Her slutter så Jytte Larsen første bind om den danske ligestillings historie. Andet bind, der er undervejs, vil føre os op til i dag.

Hendes ærinde har været at kaste lys over de første mange årtiers kamp om ligestilling, hvor også mændendes rolle anerkendes.

"Den nyere tids ligestillingshistorie er skrevet af "insidere", altså kvinder, der selv har været aktive i rødstrømpebevægelsen. Der var nogle år, hvor kvindebevægelsen gik solo og smed mændene ud. Det var der behov for dengang, men mændene kan ikke smides ud, når ligestillingens historie skal skrives,"siger hun, og tilføjer, at tiden nu er inde til et langt mere rummeligt ligestillingsbegreb.

"I hele demokratiseringsprocessen fra midten af 1800-tallet og op til i dag er bønder, kvinder og arbejdere blevet integreret. Fremtidens store udfordring er integration af etniske minoritetsgrupper. derfor er det vigtigt at flytte fokus i forståelsen af ligestilling fra kønskamp og klassekamp og i stedet lægge vægten på, at ligestilling simpelthen er en demokratisk kerneværdi, slutter Jytte Larsen.

mie@k.dk

Jytte Larsen: "Også andre hensyn. Dansk ligestillingshistorie 1849-1915". 211 sider. 248 kroner. Aarhus Universitetsforlag.